Jeg hedder Naja-Kathrine Absalonsen Kallesøe, jeg er 43 år og bosiddende i Silkeborg med min mand, som jeg har 3 voksne børn sammen med, på 17, 20 og 22 år, samt vores græske gadehund, vi fik hentet hjem for 3 år siden.

Mit arbejdsliv har altid haft omdrejningspunkt omkring ældre, handikappede, mennesker med psykiske lidelser og social udsatte, altså mennesker der har haft brug for hjælp. Derfor er det naturligt områder, jeg kender godt, og områder hvor jeg brænder for at være med til at gøre en forskel.

Som uddannet sygeplejerske har jeg forudsætningerne og et stort kendskab til social og sundhedsområdet, både på kommunalt og regionalt plan. Jeg har stor erfaring og viden at bidrage med. Mit fag fordrer samarbejde, men jeg kan også godt gå forrest, når der er behov for dette.

Som den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup sagde: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”.

Dette er blevet mit mantra gennem mit liv, og det, som leder mig i mit arbejdsliv.

Jeg har, siden jeg var barn, altid haft en stor lyst til at arbejde med bestyrelser og politik. Det startede med elevrådsformand i 6. klasse, og siden har jeg mere eller mindre altid haft en eller anden form for post. Det har tidligere været TR forskellige bestyrelser, bl. a. som formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) i Viborg, og derigennem en del af SLS’s hovedbestyrelse, som er en del af Dansk Sygeplejeråd.

Jeg var opstillet til KRV21 og har gode erfaringer herfra. Jeg brænder for den regionale politik og har nu fået muligheden for at blive opstillet til regionsrådsvalget 2025 som SF Silkeborgs kandidat. Jeg er en del af bestyrelsen i SF Silkeborg, hvor jeg er næstformand og har en spændende rolle i valgkampsudvalget frem mod KRV25. Jeg har haft fornøjelsen af at være ressourceperson under EP24, hvilket har givet stor indsigt og mange fantastiske oplevelser.

Vores vælgere fortjener en stærk Region Midtjylland, hvor ordentlighed er en selvfølge, en aftale bliver overholdt, samarbejde er ønskeligt, og hvor hårdt arbejde er givet. Det er værdier, jeg står for og stræber efter.

Kontakt
najakak@live.dk