Pia Olsen Dyhr og Sisse Marie Welling

14 timer siden

Har du nogensinde afleveret et barn med feber, fordi du ikke havde andre muligheder?
Så ved du, hvor urimeligt systemet kan føles. Ingen gør det af lyst – men fordi man ikke har et valg.

Vi mener, det er tid til at ændre det. For familiernes skyld.

Vi har skrevet en kronik sammen om et af de steder, hvor presset på familier mærkes tydeligst – når børn bliver syge.

Forældre over hele landet kender situationen:
Barnet vågner med feber. Du skal til møde. Bedsteforældrene bor langt væk.
Efter lidt tavse blikke over morgenbordet ender nogle med at give barnet Panodil og aflevere alligevel.
Ikke fordi man vil – men fordi man ikke har andre muligheder.

Ingen afleverer et sygt barn for sjov.
Men når hver fjerde forælder føler sig nødt til det, så er der noget galt med systemet – ikke med forældrene.

Andre nordiske lande har fundet mere rimelige løsninger:

🇸🇪 I Sverige kan forældre blive hjemme i op til 60 dage om året pr. barn med 80 procent af lønnen.

🇳🇴 I Norge har man ret til 10 dage med fuld løn – 15, hvis man har flere børn.

🇩🇰 I Danmark har man ofte kun én eller to dage – og derefter må man bruge ferie, afspadsering eller melde sig syg selv.

Det er hverken rimeligt eller tidssvarende. Det private arbejdsmarked rykker i de her år – nu skal vi som offentlige arbejdsgivere flytte os med.

Derfor foreslår vi i SF, at forældre skal kunne blive hjemme, indtil barnet er raskt.

Det er ikke en udgift, men en investering:
💚 I børns trivsel og sundhed.
💚 I forældres tryghed og arbejdsglæde.
💚 I arbejdspladser, hvor tillid og fleksibilitet gør en forskel.

Og i København vil vi gerne gå foran.
Som Danmarks største arbejdsplads kan kommunen vise vejen og samle erfaringer, så flere forældre får mulighed for at blive hjemme med syge børn – uden at frygte for løn eller job.

Det er tid til at gå fra Panodil-løsninger til politiske løsninger.

For børnene. For familierne. For fremtidens Danmark.

👇 Hvad tænker du?
Hvordan får vi et samfund, hvor familieliv og arbejdsliv hænger bedre sammen?

Hvad skal der til, for at forældre ikke skal stå alene i de umulige valg mellem omsorg og arbejde?

Du kan læse hele kronikken i kommentarsporet. ... Se mereSe mindre

Pia Olsen Dyhr

20 timer siden

Han er 88 – og han lavede vafler til os alle sammen ❤️

Duften af vafler ramte mig, før jeg så ham.

Boy Viksø Larsen stod i køkkenet med forklædet bundet om livet og et skævt smil. Ikke bare fordi der var smør i dejen – men fordi han elsker at glæde andre.

Boy bor lige overfor værestedet Cirkler i Roskilde. Det var hans kone, der først opdagede stedet. Hun fik ham med – og nu kommer han flere gange om ugen. Han bager. Han griner. Og han skaber fællesskab.

Snart står den på roulade til Sønderjysk Kagebord. Og hvis man spørger ham, er en ægte ungarsk gullasch heller ikke udelukket.

Sådan er Boy. Han giver af sig selv. Ikke fordi han skal, men fordi han vil.

Og midt i vaffelduften og latteren tænkte jeg: Sådan vil jeg gerne være, når jeg bliver 88. Klar i hovedet, nysgerrig og med hjertet åbent for andre mennesker.

Det er dét, der gør Cirkler til noget særligt. Her handler det ikke om, hvad man fejler – men om hvad der betyder noget for én.

Man bliver ikke reduceret til skavanker eller sygdomme. Man bliver set. For det, man kan. Det, man drømmer om. Og det, man gerne vil give videre.

Her får man en nøgle – og kan selv låse sig ind om søndagen. Man mødes om madlavning, syning, puslespil og bål. Der er plads til dem med demens. Og til dem, der bare har brug for at høre til.

Og det virker. Fællesskab heler, det forebygger ensomhed og sygdom. Det giver os mod på livet og på hinanden.

Boy mindede mig om det hele den dag i Roskilde: Hvor meget det betyder at have nogen at bage vafler til - og nogen, der spørger, om man ikke lige skal få det tjekket hos lægen.

Vi skal passe på de steder. Vi skal støtte dem. Og vi skal lære af dem.

Tak for vaflerne, Boy. Og tak for varmen ❤️

PS: Jeg mødte Boy, før min fald fra hesten – blot, hvis du skulle undre dig 😊 ... Se mereSe mindre