Hvad der for de fleste startede som en helt almindelig tirsdag, udviklede sig pludselig til at blive dagen for der største terrorangreb i nyere tid.
I dag er det 25 år siden, at både New York City og Virginia, helt tæt op ad Washington, blev ramt af flere koordinerede terrorangreb, som ikke alene kostede tusindvis af mennesker livet på dagen – men som stadig kræver ofre her mange år efter.
Som så mange andre fulgte jeg tragedien på TV da jeg blev gjort opmærksom på at noget var helt galt, at der foregik noget komplet vanvittigt.
Jeg husker det som en fuldstændig surrealistisk oplevelse. Tragedien var på samme tid så konkret og sorgfuld - og så abstrakt uvirkelig.
Særligt New York City - som jeg har besøgt utallige gange både før og siden – ændrede for altid karakter og udseende.
Udover at det gav ikke bare amerikanerne og ikke mindst newyorkerne en helt ny følelse af sårbarhed – hvad der har haft vidtgående betydning for sikkerhedsprocedurer over hele verden – så var det også Vestens første meget kontante møde med islamistisk terror.
Siden 11. september 2001 har der løbet et blodrødt spor af islamistisk terror gennem Europa:
Madrid i 2004, London 2005, Paris 2015 – 2 gange, Belgien I 2016, Nice 2016, Berlin 2016, Manchester 2017, Barcelona 2017, Wien 2020 – men listen er meget, meget længere og omfatter også København i 2015 og Stockholm i 2017.
Så jeg tør godt sige, at den 11. september 2001 er én af de dage, der ændrede verdens gang, og som har sat dybe spor på alle mulige ledder og kanter i vores samfund.
Det stod ikke krystalklart for mig, mens jeg vantro sad og så tragedien udspille sig. Men jeg tror at jeg – som så mange andre – anede at den tirsdag varslede en ny tid.
Dengang omfattede hele Europa USA med sympati og medfølelse. Og da USA aktiverede NATO’s artikel 5 og kaldte på sine allierede, kom vi.
Også Danmark.
I disse år står vi igen i en brydningstid: Ruslands krig mod Ukraine og trusler mod og hybridangreb på Europa, Hamas’ angreb på Israel, gengældelsen mod Libanon, Libyen og Iran, USA’s trusler mod Grønland, mod Canada, mod Island…
Og stadig behovet for at være på vagt overfor islamistisk terror.
I min levetid har trusselsbilledet aldrig været så alvorligt og så komplekst som det, vi ser i disse år.
Men i dag vil jeg sende en venlig tanke til de helt almindelige amerikanere, der på en helt ualmindelig tirsdag, blev uskyldige ofre. ... Se mereSe mindre
Hvad der for de fleste startede som en helt almindelig tirsdag, udviklede sig pludselig til at blive dagen for der største terrorangreb i nyere tid.
I dag er det 25 år siden, at både New York City og Virginia, helt tæt op ad Washington, blev ramt af flere koordinerede terrorangreb, som ikke alene kostede tusindvis af mennesker livet på dagen – men som stadig kræver ofre her mange år efter.
Som så mange andre fulgte jeg tragedien på TV da jeg blev gjort opmærksom på at noget var helt galt, at der foregik noget komplet vanvittigt.
Jeg husker det som en fuldstændig surrealistisk oplevelse. Tragedien var på samme tid så konkret og sorgfuld - og så abstrakt uvirkelig.
Særligt New York City - som jeg har besøgt utallige gange både før og siden – ændrede for altid karakter og udseende.
Udover at det gav ikke bare amerikanerne og ikke mindst newyorkerne en helt ny følelse af sårbarhed – hvad der har haft vidtgående betydning for sikkerhedsprocedurer over hele verden – så var det også Vestens første meget kontante møde med islamistisk terror.
Siden 11. september 2001 har der løbet et blodrødt spor af islamistisk terror gennem Europa:
Madrid i 2004, London 2005, Paris 2015 – 2 gange, Belgien I 2016, Nice 2016, Berlin 2016, Manchester 2017, Barcelona 2017, Wien 2020 – men listen er meget, meget længere og omfatter også København i 2015 og Stockholm i 2017.
Så jeg tør godt sige, at den 11. september 2001 er én af de dage, der ændrede verdens gang, og som har sat dybe spor på alle mulige ledder og kanter i vores samfund.
Det stod ikke krystalklart for mig, mens jeg vantro sad og så tragedien udspille sig. Men jeg tror at jeg – som så mange andre – anede at den tirsdag varslede en ny tid.
Dengang omfattede hele Europa USA med sympati og medfølelse. Og da USA aktiverede NATO’s artikel 5 og kaldte på sine allierede, kom vi.
Også Danmark.
I disse år står vi igen i en brydningstid: Ruslands krig mod Ukraine og trusler mod og hybridangreb på Europa, Hamas’ angreb på Israel, gengældelsen mod Libanon, Libyen og Iran, USA’s trusler mod Grønland, mod Canada, mod Island…
Og stadig behovet for at være på vagt overfor islamistisk terror.
I min levetid har trusselsbilledet aldrig været så alvorligt og så komplekst som det, vi ser i disse år.
Men i dag vil jeg sende en venlig tanke til de helt almindelige amerikanere, der på en helt ualmindelig tirsdag, blev uskyldige ofre. ... Se mereSe mindre
30 CommentsKommentér på Facebook
Vi politikere har været for dårlige til at lytte til lærerne. Det skal vi gøre bedre.
Denne gang skal lærerne med til bordet ❤️ ... Se mereSe mindre
227 CommentsKommentér på Facebook