Gidslerne - de 20 der stadig er i live - er nu frigivet. Senere i dag skal de jordiske rester af de øvrige israelske gidsler også retur til Israel. 1900 palæstinensere er blevet eller vil i den kommende tid også blive løsladt.
På begge sider af konflikten blandes glædestårer med sorg. For nogle er det et gensyn. For andre en smertelig afklaring. For alle er det en milepæl i en for altid forandret virkelighed.
Jeg ved ikke om denne våbenhvile kommer til at holde. Så megen sorg og lidelse. Så megen uro og bekymring. Så mange uskyldige liv. Så megen vrede og had og uforsonlighed. Så mange handlinger, der har lagt grunden til fremtidige konflikter og terror.
Men jeg håber det holder. Lige nu er der blot grund til at glæde sig over dem, der får muligheden for at gense en elsket. Og en lidt stille, trist glæde over dem, der måske omsider kan få taget den afsked de har behov for, og måske midt i sorgen kan finde lidt ro og afklaring.
En varig fred er for tidlig at spå om. Men svækkelsen af Iran og dermed af deres støtte til en håndfuld terrorbevægelser, herunder Hamas, er en nødvendig forudsætning. Det er i sandhed voldsomme tider vi lever i. ... Se mereSe mindre
Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg, hvis du kunne?
Min far kunne være det sødeste og dejligste menneske, men han var også alkoholiker og havde diabetes. To ting, der hver især var alvorlige, men tilsammen livsfarlige.
Og jeg prøvede at redde ham. Jeg troede, det var mit ansvar, og det var det selvfølgelig ikke, men det forstod jeg først langt senere. I mange år sagde jeg det ikke til nogen. Jeg skammede mig, følte mig forkert, og som om det på en eller anden måde var min skyld.
Først som 30-årig sagde jeg det højt til nogen, der stod mig nært. Og jeg glemmer aldrig den følelse. Det var som at tage en tung, tung rygsæk af, som jeg ikke engang vidste, jeg bar på.
Skammen forsvandt, og sorgen stod mere klart frem.
Det var organisten i min barndomskirke, jeg sagde det til. Han blev min sol, og den, jeg vendte mig mod. Og han krammede igen, for det gør de fleste faktisk, hvis man lukker dem ind.
Hvis jeg kunne give et råd til mit yngre jeg, ville det være: Det er ikke op til dig at fikse hele verden, før du kan leve dit eget liv. Husk at gøre alt det, du har lyst til. ❤️ ... Se mereSe mindre
Gidslerne - de 20 der stadig er i live - er nu frigivet. Senere i dag skal de jordiske rester af de øvrige israelske gidsler også retur til Israel. 1900 palæstinensere er blevet eller vil i den kommende tid også blive løsladt.
På begge sider af konflikten blandes glædestårer med sorg. For nogle er det et gensyn. For andre en smertelig afklaring. For alle er det en milepæl i en for altid forandret virkelighed.
Jeg ved ikke om denne våbenhvile kommer til at holde. Så megen sorg og lidelse. Så megen uro og bekymring. Så mange uskyldige liv. Så megen vrede og had og uforsonlighed. Så mange handlinger, der har lagt grunden til fremtidige konflikter og terror.
Men jeg håber det holder. Lige nu er der blot grund til at glæde sig over dem, der får muligheden for at gense en elsket. Og en lidt stille, trist glæde over dem, der måske omsider kan få taget den afsked de har behov for, og måske midt i sorgen kan finde lidt ro og afklaring.
En varig fred er for tidlig at spå om. Men svækkelsen af Iran og dermed af deres støtte til en håndfuld terrorbevægelser, herunder Hamas, er en nødvendig forudsætning. Det er i sandhed voldsomme tider vi lever i. ... Se mereSe mindre
191 CommentsKommentér på Facebook
Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg, hvis du kunne?
Min far kunne være det sødeste og dejligste menneske, men han var også alkoholiker og havde diabetes. To ting, der hver især var alvorlige, men tilsammen livsfarlige.
Og jeg prøvede at redde ham. Jeg troede, det var mit ansvar, og det var det selvfølgelig ikke, men det forstod jeg først langt senere. I mange år sagde jeg det ikke til nogen. Jeg skammede mig, følte mig forkert, og som om det på en eller anden måde var min skyld.
Først som 30-årig sagde jeg det højt til nogen, der stod mig nært. Og jeg glemmer aldrig den følelse. Det var som at tage en tung, tung rygsæk af, som jeg ikke engang vidste, jeg bar på.
Skammen forsvandt, og sorgen stod mere klart frem.
Det var organisten i min barndomskirke, jeg sagde det til. Han blev min sol, og den, jeg vendte mig mod. Og han krammede igen, for det gør de fleste faktisk, hvis man lukker dem ind.
Hvis jeg kunne give et råd til mit yngre jeg, ville det være: Det er ikke op til dig at fikse hele verden, før du kan leve dit eget liv. Husk at gøre alt det, du har lyst til. ❤️ ... Se mereSe mindre
100 CommentsKommentér på Facebook