Normalt holder jeg flere taler rundt om i landet på Grundlovsdag. Men de seneste måneder har jeg haft travlt med lidt andre ting - 😊 – så i år blev det kun til én.
Og på vej hjem fra Metalskolen i Jørlunde kunne jeg ikke slippe en bestemt tanke:
Vores demokrati kan godt ligne et gammelt træhus.
Udefra ser det solidt ud. Der er maling på facaden, blomster i vinduet, og det hele ser ud, som det plejer.
Men ligegyldighed og mistillid er som borebiller.
Du ser dem ikke. Du hører dem ikke. De gnaver bare løs. Stille og roligt. Indtil de bærende bjælker en dag ikke kan mere.
Vores demokrati er under pres. Vi ser krig i Europa. Autoritære ledere udfordrer friheden. Sociale medier flyder med løgne, mistillid og mennesker, der lever af at gøre os bange for hinanden.
Men spørger du mig, kommer den største trussel stadig indefra.
Når vi holder op med at engagere os. Holder op med at møde op. Begynder at tage demokratiet for givet.
Måske er det også derfor, jeg holder så meget af at komme på Metalskolen. Tak til min gode ven, forbundsformand Claus Jensen for invitationen.
For lige dér ser du det stik modsatte af ligegyldighed.
Du møder mennesker, der organiserer sig. Tager ansvar. Bruger deres stemme. Og kæmper for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Det giver mig faktisk håb.
Og jeg var glad for at kunne fortælle om noget af det, vi har fået med i regeringsgrundlaget:
En styrket Arne-pension. Mere forebyggelse af stress og nedslidning.
Og et arbejde for en mere retfærdig pension for mennesker, der har brugt et helt arbejdsliv på at passe deres arbejde.
Det er ikke småting, hvis det er din ryg, dine knæ eller dit liv, det handler om.
For demokrati handler ikke kun om retten til at stemme. Det handler også om, hvad vi bruger den ret til.
Kun én tale.
Normalt holder jeg flere taler rundt om i landet på Grundlovsdag. Men de seneste måneder har jeg haft travlt med lidt andre ting - 😊 – så i år blev det kun til én.
Og på vej hjem fra Metalskolen i Jørlunde kunne jeg ikke slippe en bestemt tanke:
Vores demokrati kan godt ligne et gammelt træhus.
Udefra ser det solidt ud. Der er maling på facaden, blomster i vinduet, og det hele ser ud, som det plejer.
Men ligegyldighed og mistillid er som borebiller.
Du ser dem ikke. Du hører dem ikke. De gnaver bare løs. Stille og roligt. Indtil de bærende bjælker en dag ikke kan mere.
Vores demokrati er under pres. Vi ser krig i Europa. Autoritære ledere udfordrer friheden. Sociale medier flyder med løgne, mistillid og mennesker, der lever af at gøre os bange for hinanden.
Men spørger du mig, kommer den største trussel stadig indefra.
Når vi holder op med at engagere os. Holder op med at møde op. Begynder at tage demokratiet for givet.
Måske er det også derfor, jeg holder så meget af at komme på Metalskolen. Tak til min gode ven, forbundsformand Claus Jensen for invitationen.
For lige dér ser du det stik modsatte af ligegyldighed.
Du møder mennesker, der organiserer sig. Tager ansvar. Bruger deres stemme. Og kæmper for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Det giver mig faktisk håb.
Og jeg var glad for at kunne fortælle om noget af det, vi har fået med i regeringsgrundlaget:
En styrket Arne-pension. Mere forebyggelse af stress og nedslidning.
Og et arbejde for en mere retfærdig pension for mennesker, der har brugt et helt arbejdsliv på at passe deres arbejde.
Det er ikke småting, hvis det er din ryg, dine knæ eller dit liv, det handler om.
For demokrati handler ikke kun om retten til at stemme. Det handler også om, hvad vi bruger den ret til.
Glædelig Grundlovsdag. ... Se mereSe mindre
25 CommentsKommentér på Facebook
En stor dag. Og Villy er med ♥️ ... Se mereSe mindre
812 CommentsKommentér på Facebook