VÆRDIGHEDEN TILBAGE I ÆLDREPLEJEN

I dag kan ældreplejen mange steder minde om en banegård, hvor man ser en masse forskellige mennesker uden at knytte forbindelse til nogen af dem. Det er ikke godt nok.

Når du som ældre åbner døren for hjemmehjælpen, skal du møde et ansigt, du kender – hver gang.

SF kæmper for en værdig ældrepleje. Men det kommer ikke af sig selv. Derfor arbejder vi for:

Faste teams på plejecentre og i hjemmeplejen.
Stop for nedskæring i ældreplejen.
Bedre arbejdsmiljø i ældre- og omsorgssektoren.
Kommunen skal tage kontakt til borgeren og de(n) nære pårørende senest to uger efter en demens-diagnose er stillet

Flere hænder i vores ældrepleje

Antallet af ældre medborgere vil stige markant de kommende år. Derfor er der brug for at sikre, at vi også fremover kan tage os godt af alle, der har behov for det. Det kræver, at der er nok ansatte. SF har tidligere foreslået et nedskæringsstop i vores ældrepleje, så kommunerne kompenseres for, at der bliver flere ældre. Det er nemlig afgørende, at vi sikrer flere hænder. Så vi kan sikre en ordentlig ældrepleje nu og i fremtiden. Derfor var vi også glade for at der med finansloven fra 2021 blev afsat mellem 425 og 500 mio. ekstra årligt med henblik på at skaffe flere ansatte i ældreplejen, men vi er slet, slet ikke i mål endnu.

Men der skal gøres endnu mere, hvis vi skal sikre nok ansatte til det stigende antal ældre. Vi skal bl.a. mindske frafaldet på Social- og Sundhedsuddannelserne, rekruttere flere voksenlærlinge og sikre bedre arbejdsmiljø i ældre- og omsorgssektoren.

Stigende pensionsalder skal ikke slide os op

Ikke alle lønmodtagere kan holde til den stadigt stigende pensionsalder. Det gælder især mennesker med hårdt fysisk arbejde, typisk faglærte og ufaglærte, som bliver nedslidte inden de når tilbagetrækningsalderen. Og problemet er blevet større siden efterlønnen blev udfaset. Der er derfor behov for en omfattende indsats, der både handler om bedre arbejdsmiljø, bedre muligheder for efteruddannelse og sporskifte og ikke mindst bedre tilbagetrækningsmuligheder. Derfor var SF også en del af flertallet bag den såkaldte ”Arne-pension”, der blev vedtaget i 2021.

Det er også urimeligt, at førtidspensionister trækkes i deres ydelse, hvis de har en samlever eller ægtefælle, som arbejder. SF går ind for, at førtidspensionen ikke skal afhænge af samlever eller ægtefælles indkomst.

Faste plejere, mindre privatisering af ældrepleje

SF er stærkt kritiske overfor privatisering af ældrepleje og BUM-modeller (bestiller og udfører-modeller) på området. Både fordi vi ønsker mere sammenhæng i den kommunale ældrepleje, men også for at undgå flere triste situationer, hvor udsatte ældre pludselig står uden hjælp og pleje som følge af konkurser i de private plejetilbud.

Den enkelte borgers behov skal altid være i centrum. SF har i flere år foreslået at indføre faste teams af medarbejdere i både hjemmepleje og på plejecentrene. Det sikrer, at der ikke kommer nye ansigter ind i de ældres hjem hver dag. Det vil give mere tryghed hos borgerne og øge kvaliteten i plejen, fordi de ansatte kender borgerne og kan bruge deres faglighed. Vi ved, at det har været en succes mange af de steder, hvor man har forsøgt det både i Danmark og i udlandet – bl.a. i Holland via den såkaldte Buurzorgmodel.

Samtidig skal vi droppe unødig dokumentation, så de ansatte kan bruge deres tid på det, de er uddannet til. Og sidst, men ikke mindst, skal vi sikre, at de ældre får den hjælp, de selv ønsker at prioritere. Hos Buurzorg i Holland er slagordet derfor også ”Først kaffe, så pleje og omsorg” – et udtryk for at hjælpen primært skal tage afsæt i borgerens ønsker og ressourcer.

Bolig til de ældre

SF ønsker en bredere vifte af boformer for ældre. Aktive ældre med et ønske om at blive i deres eget hjem skal have mulighed for det gennem nye boformer ex. seniorboligfællesskaber^[1](”olde-koller”), men også via bedre forebyggelse, bedre rehabilitering efter sygdom og alderssvækkelse og ny velfærdsteknologi.
Ældre som mistrives i hjemmet alene og uden den fornødne praktiske hjælp skal have bedre muligheder for at få en alderssvarende bolig evt. en plejehjemsplads. I dag er ventetiden på en plejebolig meget forskellig fra kommune til kommune, men der er ikke nogen tvivl om, at behovet vil være stigende i takt med at vi bliver flere ældre. En Momentum/KL-analyse fra 2019^[2] viser, at der i 2030 vil være behov for i alt cirka 49.000 plejeboliger, hvis andelen af enlige og samlevende ældre fordeler sig som i 2018, men at det reduceres til cirka 46.000, hvis andelen af nye boliger stiger i samme takt som den har gjort siden 2011. Begge tal er dog markant højere end de godt 36.000 plejeboliger, der i dag bebos af ældre over 70 år.

Samtidig oplever en del kommuner, at andre plejeboliger står tomme, fordi ældre og deres pårørende stiller større krav til boligerne end tidligere, både i henseende til beliggenhed og størrelse. Ældre vil ex. ofte tættere til de ”nye” bycentre vi fik med kommunalreformen i 2007.

Mere støtte til borgere med demens

I takt med at vi lever længere, vil flere blive ramt af en demens-sygdom. Der er brug for en bred indsats for borgere med demens og deres pårørende. Det bør indebære langt bedre udredning og diagnosticering og mere støtte til pårørende med hjemmeboende demente. Som udgangspunkt skal vi have tilbud om bedre og hurtigere udredning til de syge borgere og deres pårørende – og når diagnosen er stillet, så skal vi have løftet kvaliteten af den støtte, omsorg og pleje, som borgere med demens modtager både i hjemmeplejen og på plejecentrene blandt andet med flere fagpersoner og uddannet personale.

Konkret foreslår SF, at kommunen tager kontakt til borgeren og de(n) nære pårørende inden for to uger at en demens-diagnose er stillet, så de ved hvilken hjælp og støtte man kan stille til rådighed. Endelig foreslår SF også at borgere med demens tilbydes dør-til-dør transport og ret til ledsagelse under behandling og genoptræning.

Ikke kun ældrepleje: Et aktivt ældreliv

Vi skal sikre gode muligheder for, at ældre kan fortsætte med et aktivt arbejds- og fritidsliv, hvis de kan og vil. Med en række fornuftige og tilpassede seniorordninger skal ældre kunne fortsætte på arbejdsmarkedet, hvis de kan og vil. Og så skal det være nemmere for ældre borgere at bruge deres kvalifikationer i det frivillige arbejde i lokalsamfundet.

Måske er du også interesseret i vores sundhedspolitik?