GIV NATUREN SIN EGEN LOV:

Er du i tvivl om, hvorfor du skal stemme SF? Her er ni konkrete ting, vi kæmper for:

En bindende biodiversitetslov.
Et nationalt forbud mod PFAS inden for et år.
SF vil have et forbud mod brug af sprøjtegift i alle sårbare vandindvindingsområder.
Vi skal fordoble arealet af økologisk landbrug i Danmark inden 2030.
Juridisk ansvar for brug af pesticider placeret hos den enkelte landmand.
At sætte flere midler af til at få renset de store generationsforureninger.
Trawlfiskeri med bundslæbende redskaber skal forbydes.
Forbud mod opdræt af fisk i de indre danske farvande.
Forbud mod opdræt af mink.

Måske er du også interesseret i vores klimapolitik?

Mere vild natur

Den vilde natur i Danmark er truet. Vi har de sidste 40 år mistet næsten 3 millioner fugle, og flere arter er helt forsvundet. Det skyldes blandt andet mangel på plads, opsplitning af naturområder, bebyggelse og barrierer fra veje der går på kryds og tværs af landskabet. Samtidig dræber ammoniak, nitrat og gift fra landbruget bier og andre insekter, som er fødekilder for fuglene.

Den udvikling vil vi vende. Vi vil have mere vild natur og urørt skov, større sammenhængende naturområder og mere bynær natur. Havnaturen skal have langt mere plads, med store beskyttede områder fri for klapning, råstofindvinding og destruktivt fiskeri.

Med den natur- og biodiversitetspakke, som efter pres fra SF blev vedtaget i december 2020, har vi taget et stort skridt i dem rigtige retning. Med pakken blev der bl.a. afsat midler til etablering af 15 naturnationalparker og udlæg af 75.000 hektar urørt skov. Derudover blev det aftalt at lave en strategi for forvaltning af truede arter. Men vi skal videre. Derfor har SF foreslået en samlet lov om natur og biodiversitet med bindende mål, tidsgrænser og virkemidler for at få et grønnere Danmark. Havnaturen skal have et markant, ny fokus og kystzonen hvor hav og land mødes skal beskyttes.

SF mener, at kommunerne skal spille en langt større rolle ved at få økonomi og muskler til at realisere Det Grønne Danmarkskort, som SF fik indført, da vi sad i regering. Det skal binde de danske naturperler sammen og udvikle nye naturområder.

Naturen skal i det hele taget tænkes langt mere sammen med andre politikområder. Et godt eksempel er landbruget, hvor der bør være stærke incitamenter til at fremme natur i form af levende hegn, vandhuller, småbiotoper og lignende. For at kunne finde plads til mere natur samtidig med, at vi brødføder verdens voksende befolkning og standser afskovningen, er der behov for, at vi investerer i udviklingen af en mere plantebaseret fødevareproduktion. For med mere grønt og færre husdyr kan vi mad til langt flere mennesker på mindre plads.

Grundvandsparker skal redde vores drikkevand

Danmark har dejligt drikkevand. Men der er brug for handling, hvis kommende generationer også skal have drikkevand fra hanen i stedet for at købe det i supermarkedet. For vores drikkevand er desværre truet, og det haster med at få gjort noget ved det. I flere og flere drikkevandsboringer måler man giftige pesticidrester, som betyder, at vandindvindingsområder må lukke. I dag er vi helt oppe på, at 45 pct. af vandværkernes boringer er forurenet med giftrester, og ca. 13 pct. overstiger grænseværdien.

Der skal ryddes op i PFAS-forureningen der truer både natur, grundvand og sundheden. Regeringen har omsider varslet en handlingsplan mod PFAS efter konstant pres fra SF.

SF vil have et forbud mod brug af sprøjtegift i alle sårbare vandindvindingsområder. Fremover skal områderne enten bruges til økologisk landbrug eller udlægges til natur, så driften ikke belaster drikkevandet. Ejerne, som primært er landmænd, kan gå over til økologisk drift med omlægningsstøtte. SF har fået oprettet en Drikkevandsfond som skal bruges til at beskytte sårbare arealer. Vi vil arbejde for at fonden tilføres flere penge de kommende år. Samtidig foreslår SF at oprette en grundvandsfond på 8 mia. kr., som kan bruges til at udlægge arealer til forskellige typer pesticidfri natur. Sådan at vandværker, kommuner og ejerne kan lave aftaler om, hvor der etableres natur med støtte fra drikkevandsfonden. Staten bidrager til naturpleje på disse arealer, hvor det er nødvendigt. SF foreslår, at forbuddet træder i kraft fra 2027.

Langt de fleste steder kan omlægningen til økologi ske med økonomisk gevinst eller i hvert fald uden tab for landmændene, som har EU-støtte til denne. I dag er der ca. 300.000 hektar økologisk landbrug i Danmark. Der er enighed om, at det areal næsten skal fordobles. De sårbare vandindvindingsområder udgør tilsammen ca. 200.000 hektar. Dermed vil man kunne slå to fluer med et smæk ved at omlægge til økologi netop her. Ved at beskytte vandindvindingsområderne opnår vi samtidig en ekstragevinst for samfundet – nemlig sikring af vores grundvand.

På vej mod et giftfrit landbrug

Det danske landbrug skal fortsætte med at prioritere økologi og godt landmandskab, så vi sikrer sunde fødevarer, ordentlig dyrevelfærd og respekt og balance med den vilde natur.

Økologisk forskning og eksport af økologiske fødevarer skal styrkes. Og den økologisk andel af landbruget skal fordobles inden 2030. Det vil være en både økonomisk og sundhedsmæssig gevinst for Danmark. Men økologien kan ikke stå alene. Der skal arbejdes benhårdt for at minimere forureningen og naturbelastningen fra det traditionelle landbrug, mens omstillingen til økologi er i gang.

Sprøjtning med pesticider i landbruget skader både vores helbred og vores natur. Vi vil have det juridiske ansvar for brugen af pesticider placeret hos den enkelte landmand, som dermed må bære konsekvenserne, hvis udledningen af sprøjtegifte leder til udvikling af pesticidresistens på jorderne. Det er lykkedes os at få en handlingsplan mod pesticidresistens, og vi arbejder nu for at indskærpe brugen af pesticider yderligere. SF går ind for et giftfrit landbrug.

”Godt landmandskab” er betegnelsen for en mere bæredygtig form for landbrug, der blandt andet forudsætter, at man undersøger jorden, inden man blindt sprøjter den, og at man bruger maskiner til at luge frem for gift, hvor det er muligt. Som led i en overgang til et giftfrit landbrug ønsker SF at pålægge danske landmænd at efterleve principperne i godt landmandskab-programmet. Det vil fremskynde omlægningen til økologi.

Natur uden plastik, pesticider og farlig kemi

Plastik er et fantastisk materiale, som vi ikke kan undvære. Men det bør ikke bruges som engangsprodukt i eksempelvis krus og bæreposer, fordi det i alt for høj grad ender i naturen, hvor det skaber store problemer. I miljøet deles plast igen og igen til mindre stykker, og mikroplast findes nu i hele fødekæden.

SF arbejder for forbedringer af den danske plasthandleplan, som blev til under den seneste Venstre-regering. Vi vil have en handlingsplan mod plastforurening, som sikrer reelle reduktioner! Og vil arbejde videre for en strammere regulering af plast i EU. SF var primusmotor bag EU-forbuddet med letvægtsbæreposer, og har bakket op om flere andre

Hormonforstyrrende stoffer i vores produkter og omgivelser er potentielt tikkende bomber for vores helbred og evne til at få børn. Alt for få partier tager det alvorligt, men det er lykkedes SF at få sat de hormonforstyrrende stoffer på dagsordenen og sikre midler til den forskning, der skal til for at overbevise andre lande og EU kommissionen om, at det er nødvendigt at regulere den farlige kemi.

SF arbejder målrettet på at fjerne de store jordforureninger og giftdepoter, som – flere årtier efter de opstod – stadig giver problemer for lokalbefolkningen og forurener vandmiljøet. Giftdepoter som Høfde 42 på Harboøre Tange og den omfattende forurening fra Grindstedværket skal fjernes så hurtigt, som det er teknisk muligt.

I finansloven for 2021 fik SF afsat 630 mio. kr. til oprydning af de store, gamle giftdepoter og jordforureninger. Det historisk, at vi nu kommer i gang med oprydningen, men der bliver brug for betydeligt flere midler i de kommende år. Det vil SF tage fat på, når vi i 2023 skal forhandle om næste fase i oprydningen af generationsforureningerne.

Levende hav og bæredygtigt fiskeri

Fiskebestandene og livet i havet er trængte af overfiskeri, brug af destruktive fiskeredskaber og næringsstofforurening fra landbruget. Det er derfor bydende nødvendigt at sikre et bæredygtigt fiskeri, og reducere landbruget forurening af vandmiljøet. Derudover er SF imod, at fiskeriet monopoliseres hos få velhavende kvotekonger, der presser de små fiskere. Og det meget destruktive trawlfiskeri med bundslæbende redskaber skal afvikles.

Landbrugets næringsstofforurening fra store mængder af gylle og kunstgødning er en af væsentligste årsager til, at vi ikke har samme liv i vores fjorde, søer og vandløb, som der var engang. Heldigvis tvinger EU-lovgivningen Danmark til at genoprette et sundt vandmiljø. SF står vagt om, at vi når i mål med den indsats. Det kan kun ske med et grønt flertal med et styrket SF. Et nyt blåt flertal vil føre os tilbage til stilstand og tilbagegang som vi så det i et årtier før valget i 2019.

Fiskeopdræt i havbrug skaber massiv havforurening, da det kræver store mængder af medicin og kemikalier. Vi er glade for at det lykkedes at få stoppet Venstre-regeringens store planlagte udvidelser i 2019 og vi arbejder for et forbud mod opdræt af fisk i de indre danske farvande. I SF ønsker vi derfor en produktion af fisk på landbaserede anlæg med recirkulation og rensning af vandet. Her er medicinforbruget minimalt, og næringsstofferne kan opsamles og genbruges i fødevareproduktionen. Og så er der arbejdspladser i både opdræt og teknologiudvikling.

SF støtter det skånsomme fiskeri og ønsker et forbud mod brug af bundslæbende redskaber, der ødelægger livet på havbunden og truer biodiversiteten i havet. ’Oppløjning’ af havbunden frigiver ’gemte’ næringsstoffer og miljøfarlige stoffer samen med klimagasser. Fiskeriet skal være bæredygtigt, så vi kan få genskabt fiskebestandene. Det vil også have en positiv effekt på forureningssituationen i mange farvande, hvor det økologiske system er ødelagt af forurening.

Nej tak til giftigt legetøj

Som forbrugere skal vi trygt kunne bruge alle slags produkter, der sælges i butikkerne, uden frygt for alvorlige sundhedsrisici som kræft, allergi eller hormonforstyrrende effekter.

Hvis der er begrundet mistanke om, at et stof har alvorlig skadevirkning, skal det forbydes. Det sker på EU-plan, og Danmark skal derfor spille en meget aktiv rolle her. Men Danmark skal også kunne gå i spidsen, hvis EU er ude af stand til at handle. Og det går desværre alt for langsomt, fordi EU kun ser på hvert enkelt stof for sig – ud af de mange tusinde potentielt farlige stoffer.

Det skal være tydeligt, at der findes mindre skadelige alternativer til de farlige stoffer og produkter. Derfor vil vi fremme miljømærkning og offentlig grøn indkøbspolitik, også når det gælder fravalg af farlige stoffer. Så snart der findes alternativer på markedet, skal vi presse på for helt at forbyde de farlige stoffer.

Danmark har stærke forskningsmiljøer inden for hormonforstyrrende stoffer. Forskningen skal styrkes og have sikkerhed for bevillinger over mange år, så de kan planlægge fremtiden og ikke trues af lukning.

Dyrevelfærd gælder ikke kun kæledyr

Dyrevelfærd er et rigtig godt argument for at fremme økologisk produktion. Desværre er mange partier reelt kun interesserede i dyrevelfærd, når det kommer til kæledyr og dyr udenfor landbruget. Landbruget skal behandle dyr ordentligt, den kamp vil vi fortsætte i SF. Og så er vi imod produktion af pels fra dyr i fangenskab, der ikke kan udleve deres naturlige instinkter og adfærd. Derfor arbejder vi også for at gøre forbuddet mod produktion af mink permanent.

SF har i sommeren 2022 krævet at vi får løst tre alvorlige problemer for de vilde dyr.

Høstmaskiner dræber og lemlæster dyr: Hvert forår får dyrene unger. Rådyrene sætter deres lam afsides, for eksempel midt ude på en mark. Det samme gør mange harer og enkelte fuglearter. Vælger de en fodergræsmark, som høstes i foråret, går det galt, når høstmaskinerne kommer, mens ungerne er hjælpeløse.
Vejene udgør barrierer for mange dyrearter. Konsekvensen er, at mange dyr påkøres i trafikken. Enten dør de med de samme, eller også lemlæstes de og lever videre med frygtelige lidelser.
Pattedyr har ikke samme beskyttelse som fugle. Jagtloven fastsætter i dag, at jagt ikke må være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i arternes udbredelsesområde og at jagt skal tilgodese en såkaldt fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret. For så vidt angår fugle, altså. Ikke pattedyr.

Det er mere end 50 år siden, det blev forbudt at have rovdyr i cirkus i Danmark. Først i 2018 lykkedes det at få skabt flertal for at inkludere elefanter, søløver og zebraer. Blandt andet takket være pres fra SF.