Vores vej er rød og grøn

Skal vi have et samfund, hvor afstanden mellem rig og fattig bliver større, hvor store virksomheder og banker får så stor magt, at de truer demokratiet, og hvor forurening af vores fælles klode fører til voldsomme klimaforandringer og mennesker på flugt?

Eller skal vi holde fast på, at vi vil et samfund, hvor alle har lige muligheder for et godt liv med uddannelse, sundhed og en tryg alderdom? Hvor unfair monopoler, skattely og grådighed bekæmpes? Og hvor vi passer på klimaet og ikke mindst på hinanden, uanset hvilke forudsætninger vi er født med?

I SF ved vi godt, hvad vi vælger!

Vi er et rødt og grønt parti, som vil forandre Danmark og skabe håb for de kommende generationer.

Danmark skal igen være et grønt foregangsland. Vi skal sætte kursen og ikke bare nølende følge trop. Det er helt afgørende, at vi passer bedre på miljøet, udvikler grønne løsninger og går forrest i klimakampen.

Alle skal have lige mulighed for at forfølge sine drømme, uanset hvilken baggrund man har. Derfor vil vi styrke velfærden og bekæmpe den stigende ulighed. Vi skal stå sammen og tage ansvar for de svagest stillede i Danmark og i Verden.

Vi vil gøre op med stress-samfundet. Børn og unge skal ikke bombarderes med test og tårnhøje forventninger, og vores arbejde skal give plads til familielivet. Der er kort sagt brug for meget mere ro på.

Samtidig vil vi styrke demokratiet, Danmarks engagement i EU og den internationale kamp for menneskerettigheder.

Derfor går SF til valg på at sikre en ny rød-grøn regering, der kan bringe Danmark fremad og sørge for, at vi både tager hånd om miljøet og styrker velfærdssamfundet, så alle kommer med.

Vi kan skabe en bedre fremtid. Vejen frem er rød og grøn. Vil du være med?

Lars Løkkes regering har gjort Danmark mere ulige. Tusindvis af børn er blevet fattige mens biler er blevet billigere og de rigeste familier er blevet endnu rigere. Hvordan ændrer vi det?

Vi vil et samfund med mere ro på. Med tid til omsorg for de mindste, de ældste, de udsatte og de syge.

Et samfund, hvor vi tager hånd om hinanden, styrker vores demokrati og passer bedre på vores klode. Og hvor Danmark påtager sig sit internationale ansvar.

Er du enig?
Er du enig med SF?

JA

Det er vi glade for!

Vil du være med til at gøre vores fælles visioner til virkelighed? Så meld dig ind i SF i dag og vær med til at gøre Danmark grønnere og mere socialt.

Bliv medlem

Nej

Men du er alligevel nysgerrig?

Måske er der mere vi er enige om, end du tror. Eller måske vil du bare gerne følge med i vores politik? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev!