Lige adgang til sundhed

Vores sundhedsvæsen skal være for alle. SF vil kompensere for ulighed i sundhed. Der skal være fri og lige adgang til sundhedsydelser af højeste kvalitet – uanset indkomst og uddannelse. Derfor skal det være slut med at styrke de private tilbud på bekostning af det offentlige sundhedsvæsen.

Der er stor mangel på praktiserende læger, især i yderområder og udsatte boligområder. Derfor vil vi bl.a. aflaste de praktiserende læger fra en række opgaver. Det kan ske ved at sikre bedre sundhedspleje, lokale sundhedshuse, socialsygeplejersker og psykologhjælp til unge. 

Vi skal sikre at ældre og medicinske patienter og kronikere får ordentlig udredning og diagnosticering straks ved indlæggelsen. SF arbejder derfor også for, at der opbygges diagnostiske centre på flere sygehuse med hurtige og effektive udrednings- og behandlingsforløb.

Der skal sikres sammenhæng i behandling, genoptræning og rehabilitering gennem kommunale forløbskoordinatorer og styrkelsen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udsatte borgere skal have en håndholdt og særlig indsats, da de ofte med flere diagnoser glemmes i det specialiserede sundhedsvæsen eller ryger ned imellem to stole i overgangen til de kommunale tilbud og almen praksis. Borgere med kroniske sygdomme som diabetes, knogleskørhed, demens, parkinson og sklerose skal sammen med pårørende tilbydes patientundervisning, så de bedre kan forstå og håndtere deres sygdomme.

Sundhedsvæsenet er alt for ofte præget af travlhed og dårligt arbejdsmiljø. Derfor vælger alt for mange SOSU-medhjælpere eller -assistenter, sygeplejersker, jordemødre eller andre at forlade faget efter alt for få år. Arbejdsvilkårene i sundhedsvæsenet skal forbedres for alle ved at gøre op med minuttyranniet, overlade flere faglige beslutning til dem der er tættest på borgeren og ved at organisere mere arbejde i små teams med mange fagligheder.

Sundhed begynder med forebyggelse

Gode livsvilkår for alle borgere er det vigtigste forebyggelsestiltag samt vejen til mindre ulighed i sundhed. Derfor nytter det ikke noget kun at have fokus på de såkaldte KRAM-faktorer (mindre rygning, druk og mere motion). Gode opvækstvilkår, boligforhold, minimumsnormeringer, gode folkeskoler og sundt arbejdsmiljø er desværre ofte de mest definerende årsager til et sundt liv. Men ikke desto mindre bør vi sikre ret til et frivilligt tilbud om motion i arbejdstiden for borgere med hårdt fysisk arbejde.

Tandsundheden skal øges for alle. Det skal i første omgang ske ved at tilbyde gratis tandeftersyn til unge mellem 18 og 25 år og til borgere med kroniske lidelser, der er ødelæggende for tandsundheden.

Vi tror på, at vi kan gøre en stor forskel for sundheden ved at forebygge langt mere. Flere sundhedsplejerskebesøg til småbørn, mere sundhedspleje til udsatte familier, tidlig og opsøgende indsats over for udsatte borgere i særligt belastede boligområder og jordemoderbesøg på arbejdspladserne. Folkeskolen skal støttes i at leve op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters fysisk aktivitet til børn og unge hver dag. Børn bør altid tilbydes et sundt måltid mad i daginstitutioner og skoler. Børn og unge skal have bedre adgang til foreningsidrætten gennem fripas til familier med lav indkomst.

Mental sundhed: Psykiatri med omtanke

Antallet af danskere med problemer med mental sundhed er stigende, og danskernes mentale helbred er under pres. Det er blevet et folkesundhedsproblem, at mange mennesker oplever mental mistrivsel.

SF har længe ment, at psykiatrien har haft brug for en økonomisk saltvandssprøjtning. Derfor var vi også glade for at tilføre ca. 600 mio. mere pr. år til den behandlende psykiatri i finansloven for 2020. Men vi skal tænke i nye baner, hvis vi ønsker at komme psykiatriens mange udfordringer til livs. Der skal gøres op med den udbredte brug af tvang i psykiatrien. Borgerne og deres pårørende skal inddrages mere gennem åben dialog. Derudover skal der også været flere forsøg med og tilbud om medicinfri behandling i den behandlende psykiatri. 

Som samfund bliver vi også nødt til at tænke mere i forebyggelse og langsigtede løsninger. Vi bliver nødt til at have blik for det hele menneske og vedkommendes drømme og ønsker. Det er helt afgørende for kvaliteten af den psykiatriske- og rehabiliterende behandling.

Socialpsykiatrien er blevet beskåret alt for længe. Nu er det tid til, at den skal løftes. Det er afgørende for at hjælpe mennesker tilbage på sporet i forhold til en bolig, uddannelse og arbejde.

Vi skal gøre tilbuddet om gratis psykologhjælp permanent. Lige nu gælder tilbuddet unge mellem 18 og 24 år – det skal udvides. Derudover skal vi have styrket tilbuddet til børn og unge, bl.a. via en styrkelse af PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) i landets kommuner. Og så skal vi have en ny ungdomspsykatri, som er målrettet de 15-25-årige.

En vej ud af misbruget

Bag en voksen med et misbrug gemmer sig ofte et eller flere børn, der har brug for særlig støtte. Alle kommuner og regioner skal derfor have et tilbud til misbrugere og deres familier om adgang til døgnbehandling for alkohol- og stofmisbrug. Samfundet skal altid være klar til at gribe folk, der er kommet i ubalance.

Borgere, der både slås med et misbrugsproblem og en psykiatrisk diagnose, falder ofte mellem to stole. Misbrugstilbuddene afviser dem, hvis de er psykotiske, og de psykiatriske afdelinger afviser dem, hvis de er misbrugere. I 2017 blev der i en fælles aftale med kommuner, regioner og et bredt flertal i Folketinget oprettet 150 pladser til særligt udsatte borgere med dobbeltdiagnoser. Det er desværre kun et lille skridt på vejen. Der er brug for flere tilbud, som favner socialt og psykiatrisk.

Nej tak til giftigt legetøj

Som forbrugere skal vi trygt kunne bruge alle slags produkter, der sælges i butikkerne, uden frygt for alvorlige sundhedsrisici som kræft, allergi eller hormonforstyrrende effekter.

Hvis der er begrundet mistanke om, at et stof har alvorlig skadevirkning, skal det forbydes. Det sker på EU-plan, og Danmark skal derfor spille en meget aktiv rolle her. Men Danmark skal også kunne gå i spidsen, hvis EU er ude af stand til at handle. Og det går desværre alt for langsomt, fordi EU kun ser på hvert enkelt stof for sig – ud af de mange tusinde potentielt farlige stoffer.

Det skal være tydeligt, at der findes mindre skadelige alternativer til de farlige stoffer og produkter. Derfor vil vi fremme miljømærkning og offentlig grøn indkøbspolitik, også når det gælder fravalg af farlige stoffer. Så snart der findes alternativer på markedet, skal vi presse på for helt at forbyde de farlige stoffer.

Danmark har stærke forskningsmiljøer inden for hormonforstyrrende stoffer. Forskningen skal styrkes og have sikkerhed for bevillinger over mange år, så de kan planlægge fremtiden og ikke trues af lukning.

Måske vil du læse mere om SF’s holdning til ulighed og fattigdom?