Lige adgang til et sundt liv

Vores sundhedsvæsen skal være for alle. Et helt afgørende fokus for SF er at kompensere for ulighed i sundhed. Der skal være fri og lige adgang til sundhedsydelser af højeste kvalitet – uanset indkomst og uddannelse.

Det skal være slut med at styrke de private tilbud på bekostning af det offentlige sundhedsvæsen.

Der er stor mangel på praktiserende læger, især i yderområder og udsatte boligområder. Derfor vil vi bl.a. aflaste de praktiserende læger fra en række opgaver. Det kan ske ved at sikre bedre sundhedspleje, lokale sundhedshuse, socialsygeplejersker og psykologhjælp til unge, men også nedbryde en del af faggrænserne blandt de sundhedsansatte. Regionerne skal ikke længere tvinges til at udlicitere lægebetjeningen til dyre private aktører som Falck og Care når de kan klare opgaven selv på ex. regionsklinikker.

Ældre og medicinske patienter og kronikere skal sikres ordentlig udredning og diagnosticering straks ved indlæggelsen. SF arbejder derfor også for, at der opbygges diagnostiske centre på flere sygehuse med hurtige og effektive udrednings- og behandlingsforløb.

Der skal sikres sammenhæng i behandling, genoptræning og rehabilitering gennem kommunale forløbskoordinatorer og styrkelsen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udsatte borgere skal have en håndholdt og særlig indsats, da de ofte med flere diagnoser glemmes i det specialiserede sundhedsvæsen eller ryger ned imellem to stole i overgangen til de kommunale tilbud og almen praksis. Borgere med kroniske sygdomme som diabetes, knogleskørhed, demens, parkinson og sklerose skal sammen med pårørende tilbydes patientundervisning, så de bedre kan forstå og håndtere deres sygdomme.

Sundhedsvæsenet er alt for ofte præget af travlhed og dårligt arbejdsmiljø. Derfor vælger alt for mange SOSU-medhjælpere eller -assistenter, sygeplejersker, jordemødre eller andre at forlade faget efter alt for få år. Arbejdsvilkårene i sundhedsvæsenet skal forbedres for alle ved at gøre op med minuttyranniet, overlade flere faglige beslutning til dem der er tættest på borgeren og ved at organisere mere arbejde i små teams med mange fagligheder.

Sundhed begynder med forebyggelse

Al historisk erfaring viser, at de vigtigste forebyggelsestiltag og vejen til mindre ulighed i sundhed er gode livsvilkår for alle borgere. Derfor nytter det ikke noget kun at have fokus på de såkaldte KRAM-faktorer (mindre rygning, druk og mere motion). Gode opvækstvilkår, boligforhold, minimumsnormeringer, gode folkeskoler og sundt arbejdsmiljø er desværre ofte de mest definerende årsager til et sundt liv. Men ikke desto mindre bør vi sikre ret til et frivilligt tilbud om motion i arbejdstiden for borgere med hårdt fysisk arbejde

Tandsundheden skal øges for alle. Det skal i første omgang ske ved at tilbyde gratis tandeftersyn til unge mellem 18 og 25 år og til borgere med kroniske lidelser, der er ødelæggende for tandsundheden.

Vi tror på, at vi kan gøre en stor forskel for sundheden ved at forebygge langt mere. Flere sundhedsplejerskebesøg til småbørn, mere sundhedspleje til udsatte familier, tidlig og opsøgende indsats over for udsatte borgere i særligt belastede boligområder og jordemoderbesøg på arbejdspladserne. Folkeskolen skal støttes i at leve op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters fysisk aktivitet til børn og unge hver dag. Børn bør altid tilbydes et sundt måltid mad i daginstitutioner og skoler. Og så skal børn og unges have bedre adgang til foreningsidrætten ved hjælp af fripas til familier med lav indkomst.

Psykiatri med omtanke

Antallet af danskere med mentale sundhedsproblemer er stigende, og danskernes mentale helbred er under pres. Det er blevet et folkesundhedsproblem, at mange mennesker ikke mindst unge oplever mental mistrivsel.

SF har længe ment, at psykiatrien har haft brug for en økonomisk saltvandssprøjtning, hvorfor vi også var glade for at tilføre ca. 600 mio. mere pr år til den behandlende psykiatri i forbindelse med finansloven for 2020. Men der er også brug, at der tænkes i nye baner, hvis vi ønsker at komme psykiatriens mange udfordringer til livs og sikre borgernes mentale sundhed. Der skal gøres op med den udbredte brug af tvang i psykiatrien, borgerne og deres pårørende skal inddrages meget mere ex. via brug af åben dialog. Derudover skal der også været flere forsøg med og tilbud om medicinfri behandling i den behandlende psykiatri.

Som samfund bliver vi også nødt til at tænke mere i forebyggelse og mere langsigtede løsninger, og vi bliver nødt til at have blik for det hele menneske. Det er helt afgørende for kvaliteten af den psykiatriske- og rehabiliterende behandling, at den enkeltes behov, ønsker og håb for fremtiden sættes i centrum i tråd med idéerne om recovery og empowerment.

I forhold til forebyggelse er det vigtigt at vi får udvidet og permanentgjort tilbuddet om gratis psykologhjælp. Via diverse satspulje- og finanslovsbevillinger er det lykkes SF at få udbredt den gratis psykologhjælp til alle unge mellem 18 og 24 år. Nu skal vi have styrket tilbuddet til børn og unge, bl.a. via en styrkelse af PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) i landets kommuner. SF har fire fokuspunkter, som vi mener er afgørende for at sikre en psykiatri, der sætter menneskets håb om mental sundhed i centrum.

  • et fortsat økonomisk løft af psykiatrien og bedre udredning og behandling og flere forsøg med nye behandlingsformer, styrkelse af de kommunale tilbud både til psykisk sårbare, men også bedre tilbud om (bo)støtte til de borgere, der har mere kroniske lidelser i samarbejde med den behandlende psykiatri i regionerne
  • socialpsykiatrien skal bl.a. ses som nøglen til at hjælpe mennesker tilbage på sporet i forhold til en bolig, uddannelse og arbejde. Det kræver et løft af socialpsykiatrien i mange kommuner, som desværre er blevet beskåret kraftigt over tid
  • gratis psykologhjælp skal udbredes
  • en ny ungdomspsykiatri – målrettet de 15-25-årige

En vej ud af misbruget

Bag en voksen med et misbrug gemmer sig ofte et eller flere børn, der har brug for særlig støtte. Der skal derfor i alle kommuner og regioner være tilbud til misbrugere og deres familier om adgang til døgnbehandling for alkohol- og stofmisbrug. Samfundet skal altid være klar til at gribe folk, der er kommet i ubalance.

Borgere, der både slås med et misbrugsproblem og en psykiatrisk diagnose, falder ofte mellem to stole. Misbrugstilbuddene afviser dem, hvis de er psykotiske, og de psykiatriske afdelinger afviser dem, hvis de er misbrugere. I 2017 blev der i en fælles aftale med kommuner, regioner og et bredt flertal i Folketinget oprettet 150 pladser til særligt udsatte borgere med dobbeltdiagnoser. Det er desværre kun et lille skridt på vejen. Der er brug for flere tilbud, som favner socialt og psykiatrisk.

Nej tak til giftigt legetøj

Som forbrugere skal vi trygt kunne bruge alle slags produkter, der sælges i butikkerne, uden frygt for alvorlige sundhedsrisici som kræft, allergi eller hormonforstyrrende effekter.

Hvis der er begrundet mistanke om, at et stof har alvorlig skadevirkning, skal det forbydes. Det sker på EU-plan, og Danmark skal derfor spille en meget aktiv rolle her. Men Danmark skal også kunne gå i spidsen, hvis EU er ude af stand til at handle. Og det går desværre alt for langsomt, fordi EU kun ser på hvert enkelt stof for sig – ud af de mange tusinde potentielt farlige stoffer.

Det skal være tydeligt, at der findes mindre skadelige alternativer til de farlige stoffer og produkter. Derfor vil vi fremme miljømærkning og offentlig grøn indkøbspolitik, også når det gælder fravalg af farlige stoffer. Så snart der findes alternativer på markedet, skal vi presse på for helt at forbyde de farlige stoffer.

Danmark har stærke forskningsmiljøer inden for hormonforstyrrende stoffer. Forskningen skal styrkes og have sikkerhed for bevillinger over mange år, så de kan planlægge fremtiden og ikke trues af lukning.