STYRK SUNDHEDSVÆSNET OG PSYKIATRIEN

Det danske sundhedsvæsen er under pres. Der mangler hænder, og ventelisterne er lange. Psykiatrien er i knæ, mennesker gribes ikke i tide – heller ikke de børn og unge, der har ondt i livet.

SF vil styrke sundhedsvæsnet og psykiatrien. Konkret kæmper vi for:

Ret til hurtig hjælp fra PPR til børn og unge under 18.
Opgør med den udbredte brug af tvang i psykiatrien.
Bedre vagtplanlægning og opgør med minuttyranniet.
Lad dem, der er tættest på patienterne, tage flere af de faglige beslutninger.
Fjern brugerbetaling på lægehenvist psykologhjælp, fysioterapi og de kommunale midlertidige rehabiliteringspladser for ældre og kronikere.
Slut med at styrke de private tilbud på bekostning af det offentlige sundhedsvæsen.
Regionerne skal kunne oprette offentlige licensklinikker eller selv kunne drive permanente lægeklinikker i lægedækningstruede områder.
Flere diagnostiske centre på flere sygehuse, så borgerne hurtigt kan blive udredt og komme i behandlingsforløb.
Arbejdstilsynet skal have mulighed for at erklære et område er underfinansieret, når der gives advarsler om dårligt arbejdsmiljø – f.eks. på fødeafdelingerne.

Måske vil du læse mere om SF’s holdning til ligeløn og et opgør med tjenestemandsreformen?

LIGE ADGANG TIL SUNDHED

Sundhedsvæsenet skal være for alle. Derfor skal vi have et sundhedsvæsen, der kan blive bedre til at kompensere for den ulighed i sundhed, man oplever i Danmark – for den er stor. Ex lever indbyggerne i Gentofte Kommune fire og et halvt år længere end københavnerne og i Lolland Kommune lever man i gennemsnit et år kortere. Der skal derfor være fri og lige adgang til sundhedsydelser af højeste kvalitet – uanset indkomst og uddannelse. Udsatte borgere, som er i kontakt med sundhedsvæsenet, skal have en håndholdt indsats, så de ikke ryger ned imellem to stole mellem de forskellige behandlingstilbud (de har ofte flere diagnoser) eller i overgangen fra sygehus og til kommune.
Derudover skal det være slut med at styrke de private tilbud på bekostning af det offentlige sundhedsvæsen. Det nytter ikke vi har et sundhedsvæsen, hvor borgere med en sundhedsforsikring får en hurtigere og bedre behandling end andre borgere.

Men vi skal også have has på den geografiske ulighed i sundhed. I dag er der stor mangel på praktiserende læger i yderområder og udsatte boligområder. Derfor vil vi bl.a. aflaste de praktiserende læger fra en række opgaver. Det kan ske ved at sikre bedre sundhedspleje, lokale sundhedshuse eller nærhospitaler, socialsygeplejersker og gratis psykologhjælp. Man bør også lade regionerne oprette offentlige licensklinikker, hvor en almen mediciner lejer en lægeklinik af regionen, hvis denne ikke vil købe sig ind i en eksisterende klinik; og hvis det ikke er mulighed lade regionen drive permanente lægeklinikker – især i lægedækningstruede områder

Vi skal sikre at ældre og medicinske patienter og kronikere får ordentlig udredning og diagnosticering straks ved indlæggelsen. SF arbejder derfor også for, at der opbygges diagnostiske centre på flere sygehuse med hurtige og effektive udrednings- og behandlingsforløb.

Der skal sikres sammenhæng i behandling, genoptræning og rehabilitering gennem kommunale forløbskoordinatorer og styrkelsen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udsatte borgere skal som nævnt have en håndholdt og særlig indsats, da de ofte har flere diagnoser og dermed glemmes i det specialiserede sundhedsvæsen eller ryger ned imellem to stole i overgangen til de kommunale tilbud og almen praksis. Borgere med kroniske sygdomme som diabetes, KOL, knogleskørhed, demens, parkinson og sklerose skal sammen med pårørende tilbydes patientundervisning, så de bedre kan forstå og håndtere deres sygdomme; og hvis de har mod på det, skal de have tilbud om hjemmebehandling og mulighed for kontakt til en stamafdeling. I dag har man faktisk teknologien til bl.a. hjemmedialyse, monitorering af KOL-patienter mm.

I dag er sundhedsvæsenet præget af travlhed og dårligt arbejdsmiljø. Derfor vælger alt for mange SOSU-medhjælpere eller -assistenter, sygeplejersker og jordemødre at forlade faget efter alt for få år eller søge beskæftigelse i den private sektor. Derfor skal arbejdsvilkårene i sundhedsvæsenet forbedres for alle ved at gøre op med minuttyranni, sikre bedre vagtplanlægning og så overlade flere faglige beslutninger til dem der er tættest på patienterne og ved at organisere mere arbejde i små teams med mange fagligheder.

SUNDHED BEGYNDER MED FOREBYGGELSE

Gode livsvilkår for alle borgere er det vigtigste forebyggelsestiltag og vejen til mindre ulighed i sundhed. Derfor nytter det ikke noget at have for megen fokus på de såkaldte KRAM-faktorer (mindre rygning, druk og mere motion). Det kan virke stigmatiserende for især udsatte borgere, og det får ikke flere til at holde op med ex. at ryge. Gode opvækstvilkår, boligforhold, minimumsnormeringer, gode folkeskoler og sundt arbejdsmiljø er alt andet lige de mest definerende årsager til et sundt liv. Men ikke desto mindre bør vi sikre ret til et frivilligt tilbud om motion i arbejdstiden for borgere med hårdt fysisk arbejde, tilbyde tobaksafvænning og ordentlig misbrugsbehandling i kommunerne mm.

Vi tror på, at vi kan gøre en stor forskel for sundheden ved at forebygge langt mere. Flere sundhedsplejerskebesøg til småbørn, mere sundhedspleje til udsatte familier, tidlig og opsøgende indsats over for udsatte borgere i særligt belastede boligområder og jordemoderbesøg til gravide på arbejdspladserne. Folkeskolen skal støttes i at leve op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters fysisk aktivitet til børn og unge hver dag. Børn bør altid tilbydes et sundt måltid mad i daginstitutioner og skoler. Børn og unge skal have bedre adgang til foreningsidrætten gennem fripas til familier med lav indkomst.

Afskaf brugerbetaling på sundhed

Brugerbetaling i sundhedsvæsener øger ulighed og rammer især de grupper, der har det største behov for sundhedsydelser. Kvaliteten af behandlingen, når man bliver syg, skal ikke være bestemt af størrelsen på ens pengepung, og finansieringen skal foregå via skatten. Med finanslovsaftalen for 2022 fik man indført gratis tandpleje for unge mellem 18 og 21, hvilket var et godt skridt på vejen. Men vi skal også have fjernet brugerbetaling på sundhedsydelser som lægehenvist psykologhjælp, fysioterapi og de kommunale midlertidige rehabiliteringspladser for ældre og kronikere.

Tryghed før, under og efter fødsel

Fødselsafdelingerne er under pres i flere regioner. Mange gravide og fødende oplever nedskæringer af fødselsforberedelsen, fortravlede jord-mødre i fødselssituationen og (for)hurtig udskrivning også i forhold til førstegangsfødende. Det skaber unødig utryghed omkring fødslerne. Alle børn skal have en god start på livet. Det var en stor sejr da vi ved finanslovsaftalen 2022 fik afsat 100 mio. kr. i 2022, 110 mio. kr. i 2023, 115 mio. kr. i 2024 og 150 mio. kr. i 2025 til at styrke nærvær og tryghed før, under og efter fødslen

Men arbejdet er ikke færdigt endnu, for vilkårene er stadig urimelige på mange af landets fødeafdelinger. SF kæmper bl.a. for at ”kend din jordemoder”-ordningen udbredes til alle landets fødeklinikker, at arbejdstilsynet skal have mulighed for, at konkludere et område er underfinansieret når der gives advarsler om dårligt arbejdsmiljø, som det blev på Herlev sygehus og at få hjælpepersonalet tilbage på fødeafdelingerne.

MENTAL SUNDHED og psykiatri

Antallet af danskere i mental mistrivsel og presset på det psykiatriske behandlingssystem er stigende. Derfor er vi også glad fore, at vi med psykiatriaftalen i september 2022 endelig fik taget hul på nogle af problemerne. Nu skal børn og unge i mistrivsel have et tilbud om behandling for lettere angst og depression. Ligeledes er der sat penge af til en forstærket indsats for borgere med svære psykiske lidelser med aftalen om en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.

Men vi er slet ikke i mål. SF ønsker stadig at give den behandlende psykiatri et løft og i den forbindelse gjort op med den udbredte brug af tvang i psykiatrien. Vi vil have borgerne og deres pårørende inddraget meget mere bl.a. via brug af åben dialog. Der skal være flere tilbud om medicinfri behandling og terapi i den behandlende psykiatri.

Endelig skal der være en socialpsykiatri med fokus på recovery, der kan tage ordentlig hånd om borgerne straks efter udskrivning. Selv om man kan blive rask. Så kan behandling af en psykiatrisk diagnose nemlig ofte vare længe eller være livslang. I kommunerne skal der være tilbud om rehabilitering, ordentlig bo-støtte, mulighed for uddannelse eller job og fritidstilbud mm.

Som samfund bliver vi også nødt til at tænke over, hvordan vi kan komme mistrivslen til livs og tænke mere i forebyggelse og mindre indgribende tilbud lokalt så færre ender i psykiatrien. Derfor er der som nævnt brug for mere ro på og generelt bedre tilbud til børn og unge.

SF’s ”ro på reform” med fokus på bedre-og mere sundhedspleje til nye familier, minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet, færre elever i klasserne, kortere skoledage, to voksne i undervisningen er vigtige skridt på vejen. Derudover har vi også lagt vægt på, at inklusion af elever med fysiske-eller psykiske handicap ikke må være en spare-øvelse, som presser udsatte børn og deres familie.

Udgangspunktet skal altid være, at børn og unge, der mistrives, skal have det rette tilbud og den rette støtte i rette tid. SF foreslår bedre og hurtigere tilbud til børn og unge, der er kommet ind i en negativ udvikling med alvorlig mistrivsel, skolevægring mm. Derfor har vi også arbejdet for, at der børe være ret til hurtig hjælp fra PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning) i kommunerne for børn og unge under 18 år, så man kan blive udredt for evt. diagnoser uden lange ventetider. Lige så vigtigt, bør PPR i alle kommuner kunne tilbyde både individuel hjælp og gruppeforløb til håndtering af lettere angst-og depressionstilfælde. Vi foreslår også at der bliver gode kommunale tilbud – gerne i samarbejde med civilsamfundet – til voksne, som kommer i sorg, krise eller får lettere angstsymptomer.

Med vedtagelsen af finansloven for 2022 fik vi sikret tilbud om gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 24 år – det tilbud bør på sigt udvides til alle. Men her og nu står vi med den udfordring, at der er lange ventetider til psykologhjælp for unge. Derfor skal ordningen formentlig tilføres flere midler, samtidig med at der også oprettes flere ydernumre til praktiserende psykologer i nogle af regionerne. På den måde kan man få nedbragt ventetiden.

Misbrugsbehandling

Bag en voksen med et misbrug gemmer sig ofte et eller flere børn, der har brug for særlig støtte. Alle kommuner og regioner skal derfor have et tilbud til misbrugere og deres familier og adgang til døgnbehandling for alkohol- og stofmisbrugere. Samfundet skal altid være klar til at gribe folk, der er kommet i ubalance.

Borgere, der både slås med et misbrugsproblem og en psykiatrisk diagnose, dobbeltdiagnostiserede, falder desværre mellem stole. Derfor skal der oprettes tilbud i regionerne med alvorlige diagnoser.

Måske vil du læse mere om SF’s holdning til ulighed og fattigdom?