Tag toget rundt i Europa – Nemt og billigt

Hop på toget en dejlig forårsaften i Danmark, tilbring natten i en komfortabel og moderne sovevogn og vågn veludhvilet op i en skøn sydeuropæisk storby næste morgen. Få masser af uforstyrrede arbejdstimer for dig selv, eller nyd dagen med vennerne eller ungerne, mens du rejser bæredygtigt og sikkert gennem Europa. Det lyder godt, og fordelene er mange; Togtransport ødelægger ikke klimaet, og du undgår dårlig samvittighed over dybt klimaskadelig flyvning. Du kan arbejde eller hvile ud undervejs, bruge tiden som du vil og være til stede sammen med dem, du holder af.
SF vil have nattog tilbage på skinnerne i hele Europa, og at togtransport over Europas grænser  i fremtiden skal være en attraktiv, grøn transportform.

Grøn europæisk togfond
Et grønt europæisk tognet kræver en fælles, digital rejseplan og et bookingsystem på tværs af lande og regioner. For at sikre økonomi til europæiske nattog foreslår SF at oprette en grøn europæisk togfond. EU skal samtidig droppe den massive støtte til flybranchen, der favoriserer flyvning over grønne alternativer.
Stem på SF, hvis du også vil have klimakampen på skinner.

“Det skal være let og tilgængeligt at rejse på den gode måde for klimaet. Derfor skal vi investere i toge og samtænke turene i Europa. Især dem med nattog.”

Rasmus Nordqvist