NYT UDSPIL: SF ER KLAR TIL AT REDDE LIVET I HAVET

07-03-2024

I efteråret 2023 kunne man flere steder se pressebilleder af en stendød havbund, der var dækket af et “liglagen” af hvide svovlbakterier, og se døde fisk, der flød i vandoverfladen. Der var tale om det værste iltsvind i danske farvand i 20 år.

Årtiers svigtende indsats har sat os i en situation, hvor vi ikke længere kan vente på politisk nølen, mens tilstanden i havene forværres yderligere. Derfor fremlægger SF nu en helhedsplan for, hvordan vi kan redde livet i havet. En plan, som samlet set udgør en tilstrækkelig indsats, og som over de kommende årtier kan vende tilbagegangen til fremgang.

Alle taber på den nuværende halvbagte indsats for vandmiljøet  

Der er ikke sådan, at der ikke er gjort noget for at sikre et bedre vandmiljø – tværtimod, faktisk. Skiftende regeringer har postet flere milliarder i havet uden at tage de nødvendige skridt for, at det virker.

Den store udfordring er, at ikke én af disse milliarder af kroner er blevet fulgt op med den handling, som forskningen siger, det kræver for at genoprette en sund tilstand i de danske have. Det har de politiske kompromisser på Christiansborg ikke kunnet rumme. Men fladfiskene og bunddyrene er ikke i stand til at gå på kompromis med, hvor meget ilt de har brug for – når der ikke er nok, så dør de.

“Jeg er simpelthen så træt af at se miljøministeren rende rundt med bekymrede miner og lade som om, at han og regeringen vil redde vandmiljøet. Han stikker vælgerne blår i øjnene. Der er jo ingen konkret handling bag ordene. Måske vil han gerne, men så længe han er i regering med Venstre, er han bundet på hænder og fødder” siger SF formand Pia Olsen Dyhr.

Udover at det er moralsk bankerot at lade stå til, mens livet i havet forsvinder, så taber alle på den nuværende halvbagte indsats. Lystfiskerne, turismeerhvervet, fiskeriet, livet i havet og de næste generationer taber alle, når havet dør. Samtidig betaler skatteyderne for milliarddyre vandmiljøindsatser, som samlet set ikke er gode nok til, at vi for alvor høster gevinsterne. Selv landbruget kan ende med at tabe. For som tingene står, så har Danmark direkte kurs mod en traktatkrænkelsessag ved EU-domstolen for ikke at efterleve vandrammedirektivets krav om, at vandmiljøet skal være i god økologisk tilstand senest i 2027.

“Vi taler om et problem, der har været kendt længe, og hvor det i dag står fuldstændig klart, hvad der skal gøres. Regeringen siger, at den vil gøre det nødvendige for Danmark ved at sætte sig ud over særinteresser. Men klimaet, biodiversiteten og vores fælles havmiljø hører ikke under den betegnelse i modsætning til landbruget. Alligevel går regeringen i flyverskjul, hver gang landbruget nævnes med et ord” siger SF formand Pia Olsen Dyhr.

Konkret foreslår SF:

1. At forbyde bundtrawl – som minimum i de naturbeskyttede havområder og i den aftalte trawlfri zone i Bælthavet.
2. At landbrugsaftalen opdateres så den sikrer den reduktion i landbrugets kvælstofudledninger, hvilket ifølge forskningen er en nødvendighed for at sikre god tilstand i vandmiljøet. Det kræver kvælstofreduktioner på mindst 4.000 ton udover den allerede aftalte indsats.
3. At regeringen får fingeren ud og realiserer den allerede aftalte indsats i landbrugsaftalen. Pt. er der kun iværksæt initiativer svarende til lidt under halvdelen af den aftalte indsats (4.600 af 10.800 ton).
4. At der på etableres et jordanvendelsesprogram, der bl.a. skal sikre skovrejsning og udtagning af landbrugsjord, herunder fx områder der ligger ved lukkede fjordsystemer og i ådale. Programmet foreslås finansieret ved at mindske statens overskud tilsvarende.
5. At der hurtigst muligt (gen)indføres naturbeskyttelseszoner i form af 10 meter brede dyrkningsfrie bræmmer (også kendt som randzoner) langs søer, åer og fjorde, hvor der ikke må sprøjtes, gødskes eller pløjes.
6. At vi i de hårdest ramte kystvandområder (gen)indfører en normregulering, der lægger et loft over landbrugets brug af gødning indtil den annoncerede nye og forbedrede målrettede regulering evt. er kommet på plads.
7. At Danmarks havpolitik skal være økosystembaseret jf. havstrategidirektivet og inkludere alle presfaktorer således at alle de aktiviteter, der påvirker havet, holdes inden for havets bæreevne.
8. At den kommende klimaafgift i landbruget bliver indfaset hurtigt, så vi kan få udtaget lavbundsjorderne. De står nemlig ikke kun for hele 7 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, men ligger også ofte tæt på vandmiljøet og dyrkningen bidrager betydeligt til forureningen af dette.
9. At den kommende klimaafgift omfatter afgift på brug af gødning, som indfases hurtigt.
10. At der sættes meget mere fart på den omfattende skovrejsning, som selv regeringen lader til at mene er en god ide.