SF HAR SIKRET Flere pædagoger  til børnene

Anerkend Palæstina nu!

Sverige, Storbritannien, Frankrig. Det er blot nogle af de lande, som har anerkendt Palæstina som stat. SF vil have Danmark til at gøre det samme, men regeringen tøver. Det selvom international anerkendelse er et vigtigt element i kampen for en fredsløsning. Hvad venter vi på?

Uligheden truer vores velfærd

6000 års arbejde eller 70.000 månedsløninger. Så meget svarer en formue på 2 milliarder til for en almindelig sygeplejeske. For første gang er Danmarks rigeste 100 mennesker alle sammen milliardærer. Og mens de rige bliver rigere, får resten af danskerne en stadigt mindre del af samfundskagen. Udviklingen truer med at gøre Danmark til et mere opdelt og ulige samfund.

infografik_ulighed.jpg
Ringere velfærd kan være prisen

Forståelsen for andres menneskers liv og hverdag er afgørende for sammenhængskraften i samfundet. Hvis dine venner og naboer alle tjener det samme som dig, går i det samme tøj, tager på de samme ferier og kører i den samme bil, så bliver kendskabet til dem, der ikke gør, helt automatisk mindre. Det svækker sammenhængskraften – og det påvirker især de ressourcesvage.

"Styrken i den skandinaviske model er viljen til at investere i mennesker. Men den er også under pres, for hvis man lever i forskellige virkeligheder, så bliver viljen mindre. Så en mindre sammenhængskraft kan faktisk få konkret betydning for den politik, vi fører på velfærdsområdet", siger Lars Andersen.

Direktør i Tænketanken Cevea, Kristian Weise, er enig i, at uligheden på sigt udgør en trussel mod vores velstandsniveau:

"Hvis eliten og dem med den politiske indflydelse identificerer sig mindre med dem, som bliver ramt af for eksempel arbejdsløshed, så er der risiko for, at man begynder at slække på hjælpen til dem, som har brug for det", siger han.

"Især hvis store dele af befolkningen begynder at tro på, at arbejdsløshed er selvforskyldt. Så ligger det lige for, at der bliver slækket på for eksempel dagpenge og kontanthjælp", forklarer Kristian Weise.

Farvel til en dansk kerneværdi?

Både han og Lars Andersen betoner, at de ikke vil male fanden på væggen. Danmark har ikke amerikanske ulighedstilstande om ti år.
"Men hvis vi ignorerer udviklingen, kommer vi til at miste nogle af vores kendetegn. Den særegne danske model, den kan blive forhistorie", siger Kristian Weise.

Det frygter Pia Olsen Dyhr også: "Lighed har heldigvis i årtier været en dansk kerneværdi og noget, vi har brystet os af. Men der er ingen garanti for, at det også vil være sådan i fremtiden. Når vi ved, hvor store konsekvenser det kan få for den enkelte og velfærdssamfundet, må vi tage det seriøst. Det gælder også på Christiansborg. Vores velfærdssamfund bygger på lighed, så vi må fra politisk side gøre, hvad vi kan, for at stoppe den negative udvikling", siger Pia Olsen Dyhr.

Mere end socialpolitik

Det arbejde skal ske på et oplyst grundlag. Derfor har SF i efteråret foreslået en udredning af uligheden i Danmark. Et ekspertudvalg skal komme med kvalificerede analyser af, hvordan uligheden ser ud på forskellige områder. Og så skal udvalget komme med forslag til politiske indsatser, som kan skabe mere lighed.

"Hvis vi skal bekæmpe uligheden, skal vi vide mere om, hvordan den helt praktisk kommer til udtryk i dagligdagen. Vi skal ikke kun snakke om økonomi og penge, men også om boliger, sundhed og uddannelse. Det er hér, uligheden virkelig rammer, og hér, at den kan forebygges", siger Pia Olsen Dyhr. 

Og så skal analyserne naturligvis suppleres af handling, understreger hun.

"Derfor har vi i SF kæmpet for en løsning på dagpengeproblemet og en styrkelse af skoler og daginstitutioner, så alle – også de mindre velstillede familier – reelt får lige muligheder. Ulighed påvirker os alle, og derfor må og skal vi gøre mere, så næste generation af danskere også kommer til at leve i et af verdens mest lige samfund."

 

Gymnasiet skal også være for mønsterbrydere

Ikke alle skal gå i gymnasiet. Men ingen unge må møde en lukket dør, hvis de har viljen til at tage en uddannelse. Derfor siger SF klart nej til høje karakterkrav. I stedet skal de kommende forhandlinger om fremtidens gymnasium handle om at gøre mere for mønsterbryderne.

folkeskole.jpg

I denne uge kom regeringen med sit udspil til et eftersyn af landets gymnasier. Regeringen lægger bl.a. op til, at eleverne skal have flere timer i matematik, og at der skal være færre, men mere målrettede studieretninger. Det bakker SF op om, og vi er overordnet set positive over for regeringens udspil – selv om der er mangler.

Nej til karakter-mur

Et centralt punkt i gymnasie-debatten har været adgangskravet, og det er helt essentielt for SF, at karakterkravet ikke bliver højere end 2 – hvilket også er kravet på erhvervsuddannelserne.

Højrefløjen vil have et adgangskrav på 7 i dansk og matematik, men det er helt hen i vejret, mener SF’s ungdomsuddannelsesordfører Trine Pertou Mach.

”Et så højt karaktersnit er helt grotesk og direkte usympatisk. Gymnasiet skal ikke kun være for eliten og akademikernes børn. Det er selvfølgelig ikke alle, der skal i gymnasiet, men alle skal have lige muligheder. Intet ungt menneske, der har viljen til at lære og til at tage en uddannelse, skal møde en lukket dør,” siger Trine Pertou Mach.

Løftestang

Derfor vil hun i de kommende forhandlinger have stort fokus på at forbedre forholdene for de unge mønsterbrydere, der kommer fra hjem, hvor uddannelse ikke er en selvfølge.

”Gymnasiet skal også løfte en social opgave. Det gør lærere og skoler også i dag, men vi skal gøre mere for, at de unge, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, også kan få en studenterhue. Vi skal sikre mere lektiehjælp og skabe endnu bedre trivsel, da det mindsker frafaldet. Gymnasiet skal have plads til alle, uanset baggrund,” siger Trine Pertou Mach.

SF ønsker desuden at fastholde almendannelsen og at sikre, at gymnasiet ikke blot skal være et forkontor til universitetsuddannelserne. Gymnasierne uddanner også til de korte og mellemlange uddannelser, og det skal reformen også tage højde for.

 

 

 

SF sikrer tiltag mod social dumping

Med finansloven bliver der sat ekstra ind imod social dumping og særligt den ødelæggende piratkørsel, som truer den danske transportsektor.

lastbil640.jpg

Ulovlig lastbilkørsel er ved at slå bunden ud af den danske transportsektor. Hvor en dansk chauffør takket være sin overenskomst vil være sikret en månedsløn vel over 20.000 kroner, er der eksempler på, at østeuropæiske chauffører må nøjes med 8.000-9.000 kroner for det samme stykke arbejde.

Derfor har SF været med til at sikre, at kampen mod social dumping bliver styrket med næste års finanslov – især på transportområdet.

”Det er helt uholdbart, at udenlandske chauffører udkonkurrerer danske chauffører og vognmænd ved at dumpe løn- og arbejdsvilkår. Det flår fuldstændig gulvtæppet væk under den danske transportbranche. Derfor er jeg enormt glad for, at vi har fået en god aftale i hus,” siger Pia Olsen Dyhr.

Mere kontrol og stop for smuthuller

Helt konkret skærper vi med aftalen kontrollen med de udenlandske lastbiler, så vi får stoppet en større del af piratkørslen - og ikke mindst sikret, at sikkerheden også er i orden i forhold til bl.a. hviletid og farligt gods. Kontrollen bliver styrket med ekstra 10 millioner kroner i 2015 til politiets tungvognskontrol. Penge, der kommer oveni i en eksisterende indsats med 15 millioner kroner årligt i 2015-2017.

Derudover bliver der lukket for de smuthuller i lovgivningen, som har gjort, at udenlandske chauffører har kunnet køre i danske lastbiler på de danske landeveje, men til en løn langt under det niveau, vi vil acceptere i Danmark.

"For SF er det afgørende, at strammer op på kontrollen med udenlandske lastbiler, som kører i Danmark. Samtidig skal vi lukke det smuthul i lovgivningen, som danske vognmænd bruger til at dumpe lønningerne," siger Pia Olsen Dyhr.

Større fradrag til fagforening

Aftalen gør det også billigere for 1,3 millioner lønmodtagere at være med i en fagforening. Den borgerlige regering indførte sammen med Dansk Folkeparti et loft på fradrag for det faglige kontingent – et frontalangreb på fagforeningerne og en unfair fordel til de gule discount-”fagforeninger”.

Nu gør vi om på det ved at fordoble det det maksimale fradrag for fagforeningskontingent fra 3.000 til 6.000 kr. om året. Da rabatten ikke er indkomstafhængig, vil den større rabat have størst betydning for lavtlønnede og arbejdsløse.

Flere pædagoger for én milliard kroner

Som en del af finansloven har SF lavet en aftale, som sørger for at 600 flere pædagoger kan ansættes i landets daginstitutioner. En stor SF-sejr, siger Pia Olsen Dyhr.

børn.JPG

Det har længe været en SF-mærkesag, at vi skal investere mere i vores børn. Derfor er Pia Olsen Dyhr utroligt glad for den nye aftale, som over fire år sætter én milliard kroner af til flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer.

”Det har hele tiden været afgørende for SF, at der kommer flere voksne i daginstitutionerne, og jeg er meget tilfreds med, at vi nu har sikret netop dét. Det betyder, at der bliver mere tid til det enkelte barn, og det er jeg sikker på, at alle forældre gerne vil have. Det er jeg som forælder i hvert fald selv rigtig glad for,” siger Pia Olsen Dyhr.

Og behovet for flere voksne i daginstitutionerne er stort. En opgørelse lavet af Bureau 2000, som Søndagsavisen bragte i weekenden, viser, at der i 1986 var 7,5 børn pr. voksen i landets børnehaver. I 2011 var tallet 11,6.

”Det er en forkert udvikling, som vi skal have vendt. Derfor var flere voksne i daginstitutionerne helt essentielt for SF, og 600 flere pædagoger i de næste fire år er et stort skridt i den rigtige retning,” siger Pia Olsen Dyhr.

Fuld garanti for flere hænder
Tidligere aftaler på området har ikke bundet landets kommuner til at bruge pengene på flere pædagoger. Senest har en undersøgelse fra pædagogernes forening, BUPL, dog vist, at mange kommuner ikke har brugt de ekstra midler på det, der var intentionen.

For at få deres del i den nye børnemilliard skal landets kommuner derfor kunne dokumentere, at  pengene bliver brugt på flere voksne til børnene.

”SF har stået hårdt på, at disse penge kun må bruges på flere hænder i børnehaver og vuggestuer. Hvis kommunerne vil have del af børnemilliarden, skal de derfor dokumentere, at pengene går til at ansætte flere pædagoger. Det betyder, at vi har en garanti for, at pengene bliver brugt på børnene, og det er vi glade for.”

Özlem Sara Cekic

Özlem Sara Cekic

@cekicozlem
18. december 2014     Kl. 10.55

Fedt at alle partier undtagen DF stemte for muligheden for at fastholde sine rødder! #dobbeltstatsborgerskab #dkpol http://t.co/355TQOKIAA

Lisbeth Bech Poulsen

Lisbeth Bech Poulsen

@LisbethBPoulsen
17. december 2014     Kl. 18.24

Jeg siger ikke at det er fordi jeg snart er på vej til Cuba, men... "Cuba og USA vil ende årelangt fjendskab" politiken.dk/udland/ECE2487…

Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr

@PiaOlsen
17. december 2014     Kl. 11.37

DF under finanslovsdebatten: vil ikke garantere at stemme imod nulvækst i den off sektor. 87.000 flere ældre får forringelser hvis V+DF

Grøn aftale giver én milliard til natur og klima

Med penge til mere natur, økologi og grøn omstilling gør en ny delaftale i finansloven Danmark grønnere. De nye initiativer er fyldt med SF-aftryk.

COLOURBOX1729696.jpg

SF er Danmarks grønne parti, og det beviser vi med den nye finanslov. SF har skubbet finansloven i en grønnere retning, og resultatet er en delaftale, som indeholder en vifte af klima- og miljø tiltag.

Overskuds-el bliver til varme
Klimaindsatsen bliver styrket med 100 mio. kr. om året i de kommende fire år. Midler, som bl.a. skal bruges på at gøre vores energiforbrug både mindre og grønnere. For eksempel ved at investere i teknologi, der kan lave overskydende elektricitet - der ellers ville gå til spilde - om til varme.

”Hvis vi skal gøre Danmark grønnere, er det nødvendigt med ny grøn teknologi, som kan afløse den gamle og sikre, at vores varmeværker og energisystem hele tiden bliver renere og bedre,” siger Pia Olsen Dyhr.

Ja til økologi, nej til pesticider
Økologien styrkes med 120 mio. kr., og indsatsen mod landbrugs sprøjtegifte bliver forstærket. Det sker ved hjælp af bedre test af pesticider og er vigtigt i forhold til at beskytte vores rene grundvand bedre.

Mærkesag bliver til virkelighed

Også SF’s mærkesag om udviklingen af et grønt nationalregnskab bliver til virkelighed. Det betyder, at fremtidens finanslove ikke kun kommer til at indeholde økonomiske mål, men også status på klima, miljø og natur.

”Vi skal ikke kun planlægge fremtiden ud fra en økonomisk målestok. Målsætninger for miljø og klima er mindst lige så afgørende som de økonomiske, og med det grønne nationalregnskab får vi et værktøj, som sikrer, at klimaindsatsen og vores natur får en mere fremtrædende plads, når Folketinget skal lave politiske aftaler, ” siger Pia Olsen Dyhr.

Netop naturområdet bliver med delaftalen også tilført over 100 mio. kr., som bl.a. skal bruges på mere skov og på en artsportal, som skal være med til at sikre biodiversiteten og mangfoldigheden i vores dyreliv.

Den nye grønne aftale indeholder endnu flere initiativer. Du kan læse dem alle og få flere informationer om de nævnte på Miljøministeriets hjemmeside

Pia Olsen Dyhr

50.000 mennesker. Ikke 100. Ikke 1000, men 50.000 mennesker har snart mistet retten til dagpenge. Et tal, der burde gøre indtryk på de fleste. Godt nok har nogle været heldige at finde et job men langt fra alle. SF ønsker en anden dagpengeløsning - og i spørgetime i dag spurgte jeg statsministeren om hvad hun forestiller sig efter et valg - svaret vejrer i vinden, desværre!


Sundhedsaftale styrker velfærden

SF har sikret flere penge til forebyggelse og til indsatsen mod farlige hormonforstyrrende stoffer. ”Det er et markant løft,” siger Pia Olsen Dyhr om den nye sundhedsaftale.

Vores hospitaler og sundhedsvæsen er kernen i den velfærd, som SF dagligt kæmper for at styrke.

Derfor er SF-formand Pia Olsen Dyhr glad for at have lavet en ny sundhedsaftale med regeringen og Enhedslisten, som over de næste fire år investerer 6,5 milliarder kroner i mere og bedre sundhed til osalle sammen.

De 6,5 mia. kr. ekstra til sundhedsområdet skal bl.a. gå til at løfte kræftbehandlingen, sikre bedre forebyggelse og styrke indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer.

Mere lighed
”For SF har det været vigtigt at styrke forebyggelsesindsatsen, og at der kom fokus på de ældre medicinske patienter og sårbare børn. Der er mange SF-aftryk i denne her aftale,” siger Pia Olsen Dyhr og uddyber:

”Særligt er jeg glad for, at vi gør noget ved uligheden i sundheden, og at det lykkedes at få sat penge af til en større indsats over for farlige kemikalier i forbrugsprodukter,” siger hun.

Ligheden i sundhed skal blandt andet øges gennem et større fokus på forebyggelse. Aftalen afsætter 200 mio. kr. som skal bruges til at sætte ind over for alkohol, rygning og overvægt. Alle tre faktorer, hvis følgesygdomme i højere grad rammer de mindst ressourcestærke danskere.

”Uligheden i sundhed er alt for stor. De sunde er blevet sundere, mens en stor gruppe af danskere ikke har fået gavn af den fremgang i sundhed, som vi har oplevet i samfundet som helhed. I dag lever de rigeste mænd f.eks. 10 år længere end de fattigste. Det er helt socialt skævt og det skal der rettes op på. Derfor er det rigtig klogt at gå ind og se på og gribe ind i forhold til de faktorer, der gør, at nogle lever betydeligt kortere end andre og er mere plaget af sygdom,” siger Pia Olsen Dyhr.


Også den negative sociale arv bliver der sat ind over for. En pulje på 175 mio. kr. skal blandt andet styrke sundhedsplejens tidlige og opsøgende indsats over for familier med små børn.

”I hjemmet ser man jo, om barnet og familien trives. Alt for ofte bliver der først grebet ind, når det er for sent, og så er det jo desværre børnene, der betaler prisen,” siger Pia Olsen Dyhr.

Mindre hormon-kemi
SF har i forhandlingerne også haft særligt fokus på at få fjernet hormonforstyrrende stoffer og kemikalier fra vores hverdag. Disse stoffer har nemlig store helbredsmæssige konsekvenser i form af barnløshed, misdannelser hos nyfødte børn og kræftsygdomme.

Derfor er Pia Olsen Dyhr glad for, at aftalen sætter 50 mio. kr. af til mere forskning i konsekvenserne af hormon-kemi.

”SF ville gerne have gået endnu længere og indført en mærkningsordning, så vi forbrugere nemt kunne vælge hormon-kemi fra. Og på sigt vil vi have et forbud. Det ville regeringen dog ikke gå med til, men pengene til mere forskning er alligevel et skridt i den rigtige retning. Det giver os mere viden, og den kan vi bruge til at overbevise industrien og resten af Folketinget om, at hormonforstyrrende stoffer er farlige og skal helt ud af vores hverdag.”

Flere penge til ældre patienter
Sundhedsaftalen giver også de ældre patienter bedre vilkår. En pulje på 725 mio. kr. skal øge kapaciteten på hospitalernes medicinske afdelinger og styrke den kommunale forebyggelse, og det betyder bedre behandlingsforløb og mere omsorg for de ældre.

”De ældre og kroniske patienter har længe været en overset gruppe. Jeg er glad for, at vi opprioritere disse mennesker,” siger Pia Olsen Dyhr.





 

Ingen unge skal møde en lukket dør, hvis de har viljen til at lære og tage en uddannelse. Det skal det nye eftersyn af gymnasierne også være med til sikre. Derfor er det dybt godnat, at de borgerlige kun fokuserer på adgangskrav. "Det er usympatisk og elitært," siger Trine Pertou Mach om VKO’s råbe-konkurrence.


SF

SF

@SFpolitik
17. december 2014     Kl. 09.22

SFU på gaden og byde Starbucks velkommen til DK - og huske på, at her betaler alle skat. #dkpol https://t.co/0YG1ho5qUZ


Univers
Mobil navigation