God sommer til alle

SF er heller ikke fremover til at komme udenom

SFs valgresultat blev en stabilisering af partiet oven på det forløb, vores parti har været igennem, men heller ikke mere end det. Vi fortjente at langt bedre valg, end vi fik. Ikke for SFs skyld – men fordi der nu, mere end nogensinde, er brug for et SF, som med stor energi kæmper for at sikre trygheden om velfærden, bekæmper utrygheden på arbejdsmarkedet og ikke mindst fører en aktiv og ambitiøs klimapolitik.

Pia Olesen Dyhr

Så lad mig sige det ærligt: det var ikke et godt valg for SF eller for centrum-venstre i det hele taget. Konklusionen for mig er da også, at resultatet afspejler, at centrum-venstre ikke har leveret, når det gælder løsninger, resultater og visioner i vælgernes øjne. Det gælder blandt andet i forhold til den stigende utryghed på arbejdsmarkedet og tilliden til, at velfærden kommer alle til gavn også fremover.

Valget blev også en sejr til Uffe Elbæk. Hans flotte resultat viser to ting. For det første, at danskerne rent faktisk er optaget af klima og miljø. Noget der er glædeligt også for SF som Danmarks grønne parti. For det andet, at mange danskere ønsker flere visioner og nytænkning i politik. Her har vi jo som parti både meget at byde ind med og en udvikling foran os.

Når alt det er sagt, er valget et wake up call, som vi hverken kan eller skal overhøre.

Vi SFere er seje. Udfordringer møder vi med ufortrøden energi. Også denne gang.

En kommende blå regering skal få kamp til stregen. På klimaområdet. På asylområdet. Og når de vil slå på de arbejdsløse.

Og helt konkret vil jeg naturligvis holde Dansk Folkeparti op på den aftale, vi har lavet om kun at stemme for et nyt dagpengesystem, hvis der faktisk tilføres flere penge og gøres noget ved genoptjeningen. Det skal de ikke løbe fra. Det samme gælder deres løfter på velfærdsområdet.

Jeg vil også holde Løkke op på hans meldinger på folkeskoleområdet i valgkampen. Venstre vil gøre noget blandt andet for inklusionen. Men er det andet end tomme ord?

Der er brug for, at vi får set grundigt på forholdene både for børn og lærerne i folkeskolen. Vi skal evaluere både folkeskolereformen og arbejdet med inklusion og tilføje de nødvendige midler. Gerne så hurtigt så muligt, så der kan komme større tryghed om vores fælles folkeskole. SF er klar – er Løkke?

Der er nok at tage fat på. Heldigvis får vi en folketingsgruppe med både velkendte og nye kræfter. Jeg vil gerne sige en stor tak til de ikke-genvalgte folketingsmedlemmer, de der ikke genopstillede, samt de kandidater, som ikke blev valgt. Mange tak for en kæmpe indsats.

Også en stor tak til alle jer, der gennem de seneste tre uger har knoklet rundt om i hele landet for hver en stemme. Uden jer var vi ikke kommet i mål.

Som sagt blev det ikke det resultat vi havde håbet på eller fortjent. Men SF er stabiliseret og vi er på vej frem. Og som jeg sagde på valgaftenen i går: SF er heller ikke i fremtiden til at komme udenom. 

Pia Olsen Dyhr

Folkeskolen skal være en bedre trampolin

Folkeskolereformen var et vigtigt skridt i retning af en skole, der som en trampolin giver alle børn, uanset baggrund, mulighed at række ud efter og udleve deres drømme senere i livet. Men vi er ikke i mål. Der skal flere hænder til for at løfte den opgave.

Pia

Ved festlige lejligheder plejer vi at slå på glasset, klappe os selv på ryggen og bekræfte hinanden i, at vi har en folkeskole i verdensklasse. Vi har da også uden tvivl en af de bedste skoler i verden.

Men sidste sommer forlod en ud af seks elever folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik. Det skal vi gøre bedre. Det skylder vi de drenge og piger, der ellers står uden de nødvendige færdigheder til at kunne tage den uddannelse og få det job, de ellers havde drømt om.

Folkeskolen skal være den trampolin, der skyder de unge op, så de kan gribe efter deres drømme, uanset deres baggrund.

Der er brug for flere voksne

Folkeskolereformen var et vigtigt skridt i den retning. Den går ind og løfter især de svage elever. Lektiecafeerne er et godt eksempel. De er afgørende for, at også børn uden klaver og meterlange bogreoler i hjemmet, kan få den nødvendige hjælp til lektierne. Når jeg tænker tilbage på min egen skoletid, så ville det have gjort en kæmpe forskel for os, der ikke kom fra boglige hjem, hvis der havde været det tilbud.

Er vi så i mål? Nej, desværre kan vi allerede nu høre rundt omkring i landet, at den frivillige lektiehjælp ikke fungerer alle steder. Bandt andet hører vi, at en enkelt voksen sidder med alt for mange børn og dermed er uden mulighed for at give den fornødne hjælp. Og så er vi jo lige vidt.

Vi er nødt til at sikre, at der er tilstrækkeligt med voksne til at løfte opgaven. Og hvis det betyder, at der er behov for ekstra midler og hænder eller det kan organiseres bedre, jamen så skal vi se på det.

Reformen kan blive bedre

Og nu er vi fremme ved noget centralt. For det, at vi har lavet en reform, som er god, betyder det, at den ikke kan blive bedre? Eller at vi ikke skal se på andre ting, der skranter i folkeskolen? Nej, naturligvis ikke. Vi skal gøre endnu mere for at smøre trampolinens fjedre.

Lad mig fremhæve inklusionen af elever med særlige udfordringer i den almindelige skole. Den er langt fra kommet godt nok fra start alle steder. Børn, forældre og lærer er blevet ladt i stikken. De nødvendige ekstra ressourcer, som var tiltænkt, er ikke flyttet med over i folkeskolen fra specialtilbuddene. Det er ikke godt nok. Pengene skal følge den enkelte elev. Og det skal vi holde kommunerne fast på.

Vi fik på sidste finanslov sat en pose penge af til at styrke inklusionen. En begyndelse, men slet ikke nok. Jeg vil derfor fortsat presse på for flere midler og fokus på udfordringerne. For det giver rigtig god mening at inkludere flere elever i den danske folkeskole. Men det må ikke blive en spareøvelse i kommunerne eller føre til udtynding af hjælpen til børn og unge med et fysisk- eller kognitivt handicap.

Et andet eksempel, hvor det halter i dag, er ordninger med to voksne i klasserne. Ekstra støtte i timerne kan styrke undervisningen og sikre at elever – særligt de udsatte – ikke tabes i timerne. SF kæmpede for, at der skulle afsættes flere penge til det i forbindelse med folkeskolereformen, men kunne ikke samle opbakning til det. Så nu skal flere voksne i timerne ske på bekostning af undervisningstimer. I de kommende år må vi se, hvor mange, der rent faktisk har benyttet sig af muligheden. Og om der skal sættes flere ressourcer af til det.

Et skridt i den rigtige retning

Folkeskolereformen er altså et skridt i den rigtige retning. Men vi kan allerede nu – efter det første år – se, at der er behov for justeringer. Det hører vi fra lærerne, forældrene, eleverne og flere fagfolk. Derfor mener jeg heller ikke, at vi kan vente med at justere reformen helt til 2020, som der er lagt op til. Vi må handle nu.

Forligskredsen bag reformen bør derfor samles og evaluere reformen allerede inden næste sommer. Der har reformen virket i 2 år.

SF har allerede nu reserveret 1 mia. kr. af det offentlige råderum til de justeringer, der måtte være behov for. For vi kommer nok ikke udenom at justeringer og forbedringer, ja de vil koste. Det håber jeg alle er med på.

En konflikt, der hverken var klog eller klædelig

Men en ting er evalueringer, justeringer og flere penge. Noget andet er selve grundelementet i en vellykket reform og folkeskole. Og det er lærerne.

Allerede for et år siden sagde jeg, at det faktum at reformen blev rullet ud oven på en faglig konflikt, det var hverken klogt eller klædeligt. Jeg vil gerne gentage, at det ikke bør udløse den højeste stilkarakter i de politiske historiebøger. Og vigtigere: Det har ikke givet det bedste afsæt for folkeskolereformen og dermed vores børns skolegang.

Det er umuligt at gøre om i dag. Derfor har vi nu alle sammen et ansvar for at få reformen til at fungere.
For vi skal jo hele tiden nærme os målet om verdens bedste folkeskole. Så det ikke bliver ved skåltalerne.

Det skylder vi ikke bare de kommende 9. klasser, der lige nu sidder ved eksamensbordet, men alle skoleeleverne også fremover. Uanset deres baggrund. En god folkeskole er et af de vigtigste elementer i et stærkt samfund, der giver alle muligheden for at forfølge deres drømme videre i livet.

 

Pia Olsen Dyhr

Lad mig sige det helt ærligt: Det var Ikke et godt valg for SF eller for centrum-venstre. Min konklusionen er, at Centrum-venstre har ikke leveret, når det gælder trygheden på arbejdsmarked og velfærd til borgerne. Jeg vil også sige tillykke til Uffe Elbæk. Hans flotte resultat viser, at danskerne går op i miljø og klima og ønsker drømme og visioner om fremtiden. Så dette valg er et wake up call. Som vi ikke kan eller skal overhøre. En blå regering skal få kamp til strengen. Jeg og SF er klar.


Miljøkrav skal stoppe skifergas i Danmark

Skifergas hører ikke til i Danmark. SF vil stramme loven, så der ikke længere kan bores efter gassen på dansk grund. Gør ligesom Bonderøven og Gitte Seeberg, og vis din modstand ved at skrive under på underskriftsindsamlingen mod skifergas.

Pia_Skifergas_2.jpg

Forurenet drikkevand. Halvtomme søer og åer. Udslip af radioaktive stoffer. Det er blot nogle af de konsekvenser, som udvinding af skifergas – såkaldt fracking – kan have for natur og mennesker. Derfor vil SF nu skærpe miljølovgivningen, så der bliver sat en stopper for skifergas herhjemme.

Skifergas hører ikke til i Danmark

SF-formand Pia Olsen Dyhr siger:

”Skifergas hører ikke til i Danmark. Hvis vi tillader det, spiller vi hasard med vores rene grundvand og vores natur. Derfor er vi nødt til at stoppe udvindingen, og det gør vi bedst ved at stille høje og fornuftige miljøkrav, der beskytter vores drikkevand og vandmiljø. Kun sådan kan vi én gang for alle forhindre den farlige jagt på skifergas,” siger hun.

Helt konkret vil SF stramme de danske miljøkrav, så det blandt andet bliver ulovligt at bruge de skadelige kemikalier, som er nødvendige for at få skifergassen op af jorden. Samtidig kræver denne ’fracking’ enorme mængder vand, der skal pumpes ned i jorden for at få gassen op. Så der skal også stilles krav til, hvor meget vand, der må tages ud af vandløb, søer og åer.

En stramning af loven på disse områder vil gøre det både ekstremt dyrt og miljømæssigt umuligt at bore efter skifergas på dansk grund.

Miljøkrav er bedste stopklods

Regeringen har tidligere meldt ud, at den ikke vil tillade nye prøveboringer efter skifergas i Danmark. Men den borgerlige regering gav tilbage i 2010 tilladelser til de prøveboringer, som det franske selskab Total nu er i fuld gang med ved Dybvad i Nordjylland. Den aftale kan ikke ophæves uden store økonomiske konsekvenser for staten, så derfor er stramme miljøkrav både den bedste og billigste måde at forhindre skifergas på.

”Det er de borgerliges ansvar, at der i dag bliver boret efter skifergas i Danmark. Vi kan ikke bare opsige kontrakten med Total, men heldigvis er miljølovgivningen ikke på plads endnu. Derfor kan vi ved at sikre skrappere regler nemt forhindre skifergas på dansk grund,” siger Pia Olsen Dyhr.

Hvad gør højrefløjen?

Hun frygter dog, hvad der kan ske, hvis Venstre kommer til magten efter valget.

”Jeg vil på det kraftigste opfordre regeringen til at handle på det her inden valget. Ingen ved om højrefløjen igen vil lefle for industrien og ignorere de mange store risici, hvis den kommer til magten efter et valg. Men sikkert er det, at Danmark ikke har brug for flere kemikalier i naturen, mere radioaktivt affald eller mindre vand i vandløb og åer. Derfor skal vi hurtigst muligt opdatere vores miljølov og sætte en stopper for skifergas. Det er sort energi, ikke grøn, og hører ikke til i det 21. århundrede,” siger Pia Olsen Dyhr.

Univers
Mobil navigation