Et godt arbejdsliv i Solrød

Et godt liv for alle i Solrød kræver et velgennemtænkt velfærdssystem med et rimeligt serviceniveau til gavn for os alle sammen uanset indtægt og livssituation.

Vi har brug for kvalificeret, dedikeret arbejdskraft. Det skal vi imødekomme ved at gøre Solrød Kommune til en eftertragtet arbejdsgiver og attraktiv arbejdsplads, inddrage erhvervslivet som en aktiv medspiller på en række områder og indtænke en ordentlig infrastruktur samt den grønne dagsorden i udviklingen af kommunen.

Det skal være attraktivt at arbejde for Solrød Kommunes borgere. Vi vil have de bedste medarbejdere i institutionerne, skolerne, plejehjemmene, forvaltningen og alle de andre arbejdspladser, som Solrød Kommune er arbejdsgiver for.

Vi vil have fokus på, at medarbejdere i kommunen er sikret et godt arbejdsmiljø, egnede faciliteter og en fleksibel planlægning af opgaverne, som tilgodeser den enkeltes medarbejders work/life balance og samtidig optimerer opgaveleveringen

Vi vil arbejde for, at Solrød Kommune:

  • Garanterer ordentlige og sikre arbejdsvilkår for ansatte i forvaltningen og institutioner i kommunen.
  • Samarbejder med private aktører om udvikling af erhvervslivet i kommunen
  • Planlægger og implementerer bedre infrastruktur til gavn for kommunens mange pendlere – herunder en S-togstation ved Trylleskovkvarteret og en cykelsti, der løber fra Trylleskov Strand i nord til Køge Nord station i syd.

 

Det skal være attraktivt at bo og arbejde i Solrød

Vi bliver flere og flere borgere i Solrød Kommune, som siden 2013 har haft en positiv nettotilflytning – dvs. flere tilflytninger end fraflytninger. Vi har gode vilkår for et godt liv her med natur og gode naboer tæt på Køge og med 30 minutter i tog til København.

Alle har ret til et godt liv i Solrød – uanset indtægt og livssituation. SF Solrød vil stille og støtte forslag, som frigør individets ret til på et lovligt og humanitært grundlag at skabe deres eget liv ved at fremme deres egne evner.

SF Solrød vægter det hele menneske.

Mere ro på!

  • En tryg barndom og ungdom i Solrød
  • Et godt arbejdsliv i Solrød
  • En god alderdom i Solrød