Lad os stå sammen i usikre tider

Der er et før og et efter den russiske invasion af Ukraine. Et før og efter Putins overfald på et frit folk. Et før og efter, at Rusland gjorde det utænkelige: Invaderede et frit land. Bombede civile. Og satte Europas sikkerhed på spil.

Derfor er der behov for at vi sender et signal om sammenhold i Europa og afskaffer det danske forsvarsforbehold.

Putin har gennemført en massiv militær oprustning gennem en årrække, finansieret af penge, vi har betalt ham for enorme mængder olie og gas. Nu fører han en angrebskrig, der får euro­pæere til at flygte fra deres hjem og splitter familier fra hinanden. Vores europæiske nabo oplever, at alt fra hospitaler til teatre – symboler på menneskelig overlevelse og glæde – henlægges i ruiner.

Angrebet på Ukraine er derfor en påmindelse om, at vi må tænke os om en ekstra gang og søge de stærke, demokratiske fællesskaber. Derfor skal vi afskaffe forbeholdet og være med til at forme EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik. Ikke fordi en afskaffelse af forsvarsforbeholdet her og nu vil stoppe krigen i Ukraine – men fordi vi som fællesskab skal ruste os til, hvad vi kan og vil blive udfordret af i fremtiden. Hvis Trump eller en anden ekstrem præsident bliver valgt og distancerer USA fra NATO, bliver der brug for et stærkt, europæisk fællesskab.

SF stod bag forsvarsforbeholdet i sin tid. Det skete i en tid kort efter murens fald, hvor ingen anede, hvor EU-samarbejdet var på vej hen. I dag ved vi, at selvom samarbejdet ikke er perfekt, er det en stor fordel for et lille land som Danmark at sidde med der, hvor beslutningerne træffes.

Forbeholdet betyder, at Danmark i dag ikke deltager i den militære del af EU-samarbejdet på forsvarsområdet. Vi deltager ikke i missioner og har ikke stemmeret.

Hvis vi afskaffer forbeholdet, får vi mere indflydelse. For­svarssamarbejdet i EU er frivilligt og mellemstatsligt. Det betyder, at hvert land altid selv bestemmer, om det vil deltage i militært samarbejde, mission for mission. Vi vinder noget ved at være med. Vi får stemmeret og vetoret på den militære del af EU’s forsvarssamarbejde. Det har vi ikke i dag.

Verden er forandret og Putins invasion i Ukraine viser os, at demokratiske stater skal rykke tættere sammen.

Derfor anbefaler SF et ja den 1. juni.

Uacceptabelt at bruge afskaffelse af St. Bededag som adgangsbillet til forsvarsforlig
Regeringens ultimatum om Store Bededag er skudt helt ved siden af. Det siger SF i dag sammen med de andre oppositionspartier.
Nytårstale manglede klima, ligeløn og fokus på børn og unges trivsel
Pia Olsen Dyhr roser Statsministerens fokus på værdighed – og selvfølgelig på Ukraine. Men noget mangler.
SF: Regeringsgrundlaget mangler grønne visioner og sociale balancer
SF’s formand Pia Olsen Dyhr mener ikke, at den nye SVM-regering kommer med visionære eller balancerede bud på tidens store kriser.
SF forlader forhandlingerne om en ny regering
Den sociale balance var ikke god nok – og der var for lidt på klima og natur. Det blev for blåt, og derfor går SF fra forhandlingerne.
EGP-kongres i København: SF er vært for første gang
Snart sætter over 1000 grønne aktivister og politikere kursen mod København, når Europas Grønne Parti (EGP) mødes i starten af december.
SF vil have inflationshjælp sideløbende med regeringsforhandlinger
Inflationen er desværre ikke så flink, at den venter på regeringsforhandlingerne. Derfor skal politikerne i arbejdstøjet.
Kender du de nye i SF’s folketingsgruppe?
Efter valget er der blevet plads til fire nye ansigter i SF's folketingsgruppe. Det er dog samtidig velkendte ansigter i SF.
Fremgang til SF ved valget – sådan gik det
Valget tirsdag d. 1 november endte med en fremgang for SF til 8,3 % af stemmerne mod 7,7 % ved valget i 2019.
SF vil reducere landbrugets areal med 15 pct.
Danmark ligger i toppen over de lande, hvor landbruget fylder mest af arealet. Det gør det meget sværere at nå vores klimamål.
SF vil have ny lov for naturen
Sammen med de andre grønne partier i Folketinget kræver SF en Naturens Lov, hvis en ny regering skal støttes