Lad os stå sammen i usikre tider

Der er et før og et efter den russiske invasion af Ukraine. Et før og efter Putins overfald på et frit folk. Et før og efter, at Rusland gjorde det utænkelige: Invaderede et frit land. Bombede civile. Og satte Europas sikkerhed på spil.

Derfor er der behov for at vi sender et signal om sammenhold i Europa og afskaffer det danske forsvarsforbehold.

Putin har gennemført en massiv militær oprustning gennem en årrække, finansieret af penge, vi har betalt ham for enorme mængder olie og gas. Nu fører han en angrebskrig, der får euro­pæere til at flygte fra deres hjem og splitter familier fra hinanden. Vores europæiske nabo oplever, at alt fra hospitaler til teatre – symboler på menneskelig overlevelse og glæde – henlægges i ruiner.

Angrebet på Ukraine er derfor en påmindelse om, at vi må tænke os om en ekstra gang og søge de stærke, demokratiske fællesskaber. Derfor skal vi afskaffe forbeholdet og være med til at forme EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik. Ikke fordi en afskaffelse af forsvarsforbeholdet her og nu vil stoppe krigen i Ukraine – men fordi vi som fællesskab skal ruste os til, hvad vi kan og vil blive udfordret af i fremtiden. Hvis Trump eller en anden ekstrem præsident bliver valgt og distancerer USA fra NATO, bliver der brug for et stærkt, europæisk fællesskab.

SF stod bag forsvarsforbeholdet i sin tid. Det skete i en tid kort efter murens fald, hvor ingen anede, hvor EU-samarbejdet var på vej hen. I dag ved vi, at selvom samarbejdet ikke er perfekt, er det en stor fordel for et lille land som Danmark at sidde med der, hvor beslutningerne træffes.

Forbeholdet betyder, at Danmark i dag ikke deltager i den militære del af EU-samarbejdet på forsvarsområdet. Vi deltager ikke i missioner og har ikke stemmeret.

Hvis vi afskaffer forbeholdet, får vi mere indflydelse. For­svarssamarbejdet i EU er frivilligt og mellemstatsligt. Det betyder, at hvert land altid selv bestemmer, om det vil deltage i militært samarbejde, mission for mission. Vi vinder noget ved at være med. Vi får stemmeret og vetoret på den militære del af EU’s forsvarssamarbejde. Det har vi ikke i dag.

Verden er forandret og Putins invasion i Ukraine viser os, at demokratiske stater skal rykke tættere sammen.

Derfor anbefaler SF et ja den 1. juni.

SF truer med at forlade forhandlinger om psykiatri – der mangler penge
SF kan ikke acceptere, at regeringen ikke vil finde penge til psykiatrien. Uden penge på bordet forlader SF forhandlingerne.
SF siger nej til Kattegatbroen
SF afviser nu at støtte en Kattegatbro mellem Røsnæs og Aarhus. I hvert fald i den form projektet lader til at bevæge sig i. Det siger parti...
SF foreslår særskat på Mærsk – kan give milliarder til inflationshjælp
Særskat på Mærsk og rederier med overnormale profitter skal samle milliarder til inflationshjælp
Stram finanslov må ikke kvæle velfærden og den grønne omstilling
Finansloven må ikke blive så stram, at den helt kvæler velfærden og den grønne omstilling
SF vil styrke cybersikkerheden
SF og Ingeniørforeningen vil med et fælles udspil ruste både den offentlige sektor og private virksomheder mod fjendtlige cyberangreb.
Børn og unges mistrivsel skal øverst på dagsordenen
Flere børn end nogensinde føler sig tynget af livet. Hos SF ser vi børn og unges mistrivsel som en af vor tids største udfordringer.
SF: Udpeg en minister med ansvar for børn og unges trivsel
SF vil give børnene en central stemme i en ny regering ved at oprette en ministerpost med fokus på børn og unges mentale trivsel.
SF: Hovedkrav at få en Naturlov i nyt regeringsgrundlag
Som et af 16 forhandlingskrav, der præsenteres på sommergruppemødet, kræver SF en lov, der skal revitalisere den vilde, danske natur.
SF lancerer pejlemærker for et nyt rødt-grønt regeringsgrundlag  
SF går til valg på en ambitiøs grøn politik, styrket velfærd og en massiv indsats mod mistrivsel hos børn og unge.
For lange skoledage og stram styring: SF opsiger folkeskoleforliget
SF opsiger folkeskoleforliget. Jacob Mark vil give folkeskolerne mere frihed