Cybersikkerhed og grøn omstilling af Forsvaret
– EU er ikke kun militære operationer

Det europæiske forsvarssamarbejde skal sikre konfliktløsning, fred og stabilitet i verden. Det lyder flot – men hvordan sker det så i praksis? Læs med her.  

Fælles handling, fælles identitet og fælles ansvar. Det lyder som en skåltale – og er det egentlig også. For med jævne mellemrum bliver de europæiske ledere enige om nye forkromede visioner for forsvarssamarbejdet.  

Den 21. marts i år vedtog EU et nyt såkaldt ”strategisk kompas”. Her blev man enige om at oprette en udrykningsstyrke på 5.000 soldater, der skal bruges i Europas nærområder. Cyberkrig og misinformation er andre store trusler, som EU-landene skal bruge kompasset til at navigere sikkert igennem. 

Men handler samarbejdet så bare om støvede strategier og kompasser, der fylder i skuffen? 

Nej – slet ikke. Siden 2003 har EU nemlig foretaget 36 konkrete missioner, og heraf er 18 stadig i gang. 

I Somalia forhindrer man pirater i at kapre nødhjælp til flygtninge. I Middelhavet bekæmper man menneskesmugling. I Georgien sikrer man freden efter krigen i 2008. Og i Palæstina hjælper man myndighederne med at opbygge politisektoren og retssystemet – med palæstinensernes sikkerhed og en to-statsløsning som det ultimative mål.  

Christine Nissen, der forsker i udenrigspolitik og diplomati på DIIS, forklarer, at samarbejdet om Europas sikkerhed langt fra kun handler om militæret: 

“Man har i EU altid betragtet sikkerhed som andet og mere end et militært spørgsmål. Mange forsvarspolitiske initiativer trækker også på civile politikområder som forskning, industri og transport. Og områder som klimapolitik, migration og energi bliver inddraget mere og mere i Unionens samlede sikkerhedspolitik”, siger Christine Nissen.  

En stor del af forsvarssamarbejdet foregår i det, der med det mundrette navn kaldes PESCO. Her kan EU-landene indgå større eller mindre samarbejder inden for fx cybersikkerhed og grøn omstilling af Forsvaret: 

“PESCO giver en gruppe af villige EU-lande mulighed for at indgå i tættere samarbejde om forsvar bredt set. Alle EU-lande på nær Danmark og Malta vælger i dag deltage i det samarbejde”, forklarer Christine Nissen.  

EU’s forsvarssamarbejde er altså andet end flotte taler og store visioner. EU’s forsvarssamarbejde er konkrete missioner, civile såvel som militære, der skal sikre fred og stabilitet i verden – og en stærkere udvikling inden for cybersikkerhed og grøn omstilling.  

 

EU’S MILITÆRE OPERATIONER

  • EU har siden 2003 foretaget 36 missioner
  • 18 er stadig i gang – 11 civile og syv militære
  • Operationerne er udført i Europa, Afrika og Asien
  • Pga. forsvarsforbeholdet deltager Danmark i dag kun i EU’s civile missioner
  • Danmark bidrager derfor lige nu i Kosovo, Georgien, Somalia, Niger, Mali, Ukraine, Libyen, Irak og Gaza.

Kilder: European External Action Service og Udenrigsministeriet

Slut med minkavl i Danmark: ”Et kæmpe skridt for dyrevelfærden”
Regeringen dropper særordning for minkavl. De sidste minkfarme skal lukke senest i august 2029.
Pia Olsen Dyhr indkalder arbejdsmarkedets parter: Vi skal forebygge stress, før mennesker bliver syge
Alvorlig stress rammer både den enkelte og arbejdsmarkedet. Nu indkalder minister centrale aktører for at finde løsninger.
Nu vil regeringen stramme grebet om spilindustrien
Omkring en halv million danskere har problemer med pengespil. Nyt lovforslag skal forbyde spilreklamer i forbindelse med live-sport.
Regeringen vil halvere fødevaremomsen: Det skal kunne mærkes ved kassen
Lavere moms skal give mere luft i hverdagsøkonomien og mere plads i indkøbskurven – særligt for dem med mindst.
Regeringen vil sætte over en halv milliard af til ny demensplan
Mere end 100.000 danskere lever med demens. En demensplan skal styrke hjælpen til både dem, der bliver syge, og deres pårørende.
Regeringen vil investere vi i kvinders sundhed
Regeringen foreslår på finansloven 200 millioner kroner om året til bedre behandling af kvindesygdomme.
Sådan vil regeringen tage første skridt mod gratis tandpleje
Fra 2027 skal flere udsatte grupper have gratis tandpleje. Det skal sikre, at økonomien ikke står i vejen for nødvendig behandling.
150 millioner skal give børn flere uddannede voksne
Flere uddannede voksne skal være med til at give børnene bedre dagtilbud og styrke kvaliteten i hverdagen.
100 millioner skal gøre det lettere at komme rundt i hele Danmark
Dit postnummer skal ikke afgøre, om du kan komme til skole eller arbejde. Nu vil regeringen og støttepartier styrke den kollektive trafik.
Regeringen vil afsætte 2,1 milliard til de pensionister med mindst
Et varigt løft skal give folkepensionister med de laveste indkomster mere luft i økonomien og lidt mere frihed i hverdagen.