Forsker: Forbeholdet sætter Danmark uden for døren

Forbeholdet afskærer Danmark fra at præge forsvarspolitikken i EU. Afskaffer vi forbeholdet, vil vi få større indflydelse – og endda mere selvbestemmelse, mener forsker.  

Hvad er bedst for Danmark? Hvad giver os mest sikkerhed? Frygter du også en EU-hær? Eller mener du, det er bedst for Danmark at være en del af forsvarsfællesskabet?  

Spørgsmålene er mange. Men hvad betyder det egentlig for os, at vi står uden for forsvarssamarbejdet i EU? Christine Nissen forsker i udenrigspolitik på DIIS og har været med til at undersøge det europæiske forsvarssamarbejde og forsvarsforbeholdets betydning for Danmark. Og hun mener, at det har flere forskellige konsekvenser:  

“For det første deltager Danmark ikke i EU’s militære operationer, f.eks. pirateribekæmpelse ud fra Afrikas horn eller stabilisering i Mali. De militære operationer har været fokus siden EU fik en forsvarspolitik i starten af 00´erne”, siger Christine Nissen.  

Det er dog ikke kun konkrete missioner, Danmark er afskåret fra at deltage i, påpeger Christine Nissen:  

“Inden for de senere år er der kommet nye tiltag til, som vi heller ikke kan deltage i. Fx det permanent strukturerede forsvarssamarbejde (PESCO) fra 2017, der handler om et tættere europæisk samarbejde om forsvarspolitikken. Det kan være øget samarbejde om cybersikkerhed eller om at afhjælpe kapacitetsmangler i forhold til militært isenkram”, siger hun.  

Forsvarsforbeholdet har kun fået endnu større konsekvenser for Danmark de seneste år og den udvikling ser ud til at fortsætte. De øvrige EU-lande fortsætter nemlig med at styrke sit samarbejde – uden om Danmark. Christine Nissen fremhæver desuden, at Danmark i dag har dårlige muligheder for at gøre sin holdning gældende i den europæiske forsvarspolitik: 

“Overordnet set er Danmark udelukket fra forhandlinger og diskussioner, hvor den militære del af EU´s forsvarspolitik besluttes. Vi er ikke med til at tage beslutninger eller har ikke mulighed for at præge de politiske prioriteter i EU på forsvarsområdet”, siger hun.  

Men hvad så, hvis vi afskaffer forbeholdet – mister vi så evnen til selv at bestemme over vores forsvarspolitik? Nej, mener Christine Nissen. På en måde ville vi faktisk få mere selvbestemmelse, mener hun. 

Forklaringen er, at vi med vores forbehold i dag har sagt nej til at have vetoret i EU’s forsvarspolitik. Afskaffer vi forbeholdet, får vi vetoretten igen. Og i øvrigt vil alle missioner stadig være frivillige, forklarer Christine Nissen:  

“Uden forbeholdet vil vi stadig have fuld selvbestemmelse. Man kan faktisk sige, at vi uden forbeholdet vil få mere selvbestemmelse, fordi vi i princippet vil kunne blokere de forslag fra de andre lande, der går imod Danmarks interesser“, siger hun.