Her er de fem største myter om forsvarsforbeholdet

Myte #1: Vi har NATO – og det er nok   

Vi behøver heldigvis ikke at vælge mellem EU og NATO.  

Vi er fuldt engagerede i NATO-samarbejdet, og det er NATO, der er garanten for vores sikkerhed. Men med den nye sikkerhedssituation i Europa skal vi lave et europæisk supplement. Vi skal i højere grad tage ansvar for egen sikkerhed – særligt i vores nærområder. I EU har man også et større fokus på flygtningestrømme, migranter, klima og minerydning end NATO.  

Alt i alt er det i Danmarks interesse at sidde med ved begge borde – både hos NATO og i EU. For fremtidens europæiske sikkerhed vil blive varetaget af både NATO og EU i et tæt samarbejde. 

Myte #2: Danmark bliver nu tvunget ind i en EU-hær 

Nej.  

Landene beslutter selv fra gang til gang, om de vil bidrage til en EU-mission, og sådan skal det også være fremover. De militære styrker, der deltager i EU-missioner, består af medlemslandenes egne militære enheder, og der er aldrig tvang involveret. Vi bliver altså ikke tvunget ind i nogen hær, men vil altid selv kunne bestemme, om vi vil være med eller ej. 

Og Danmarks position er klar: Vi ønsker ikke, at der skal være en angrebshær i EU. Hvis vi sender soldater på en fælles EU-mission, skal de altid arbejde ud fra et fredsskabende perspektiv!  

Myte #3: Men noget suverænitet mister vi da? 

Nej.  

EU’s militære samarbejde er frivilligt. Så vi kan selv vælge, hvilke aktiviteter vi vil deltage i. Faktisk har EU-medlemslandene inden for forsvarssamarbejdet vetoret over for beslutninger på området. Undtagen os. For med forsvarsforbeholdet har vi fraskrevet os vores egen vetoret på forsvarsområdet. Så hvis vi vil have vores vetoret igen, skal vi afskaffe forbeholdet. At afskaffe forbeholdet vil altså give os mere selvbestemmelse!  

Myte #4: Udnytter I ikke bare krigen i Ukraine til at presse mere forsvarssamarbejde ned i halsen på os? 

SF har siden 2005 ment, at forbeholdet burde afskaffes ved en folkeafstemning. Vi står i dag med en ny og totalt uforudsigelig sikkerhedssituation pga. Putins Rusland, som vi ikke kan vende ryggen til. USA er stadig mindre engageret og interesseret i Europa. Derfor skal vi fremover arbejde tættere sammen om europæisk sikkerhed – og det samarbejde skal Danmark være med i. 

Krigen i Ukraine og Ruslands aggressive og uacceptable adfærd har for SF gjort det tydeligt, at vi skal være med – hurtigst muligt.  

Myte #5: Lige nu udvikler EU’s forsvarssamarbejde sig meget hurtigt, så er det ikke bedre at se tiden lidt an? 

Nej. Den hastige udvikling betyder, at vinduet for indflydelse lige nu er åbent. Det er nu vi skal sidde med ved bordet og præge samarbejdets udvikling. EU har brug for Danmarks stemme – og vi skal lade EU høre den.  

Slut med minkavl i Danmark: ”Et kæmpe skridt for dyrevelfærden”
Regeringen dropper særordning for minkavl. De sidste minkfarme skal lukke senest i august 2029.
Pia Olsen Dyhr indkalder arbejdsmarkedets parter: Vi skal forebygge stress, før mennesker bliver syge
Alvorlig stress rammer både den enkelte og arbejdsmarkedet. Nu indkalder minister centrale aktører for at finde løsninger.
Nu vil regeringen stramme grebet om spilindustrien
Omkring en halv million danskere har problemer med pengespil. Nyt lovforslag skal forbyde spilreklamer i forbindelse med live-sport.
Regeringen vil halvere fødevaremomsen: Det skal kunne mærkes ved kassen
Lavere moms skal give mere luft i hverdagsøkonomien og mere plads i indkøbskurven – særligt for dem med mindst.
Regeringen vil sætte over en halv milliard af til ny demensplan
Mere end 100.000 danskere lever med demens. En demensplan skal styrke hjælpen til både dem, der bliver syge, og deres pårørende.
Regeringen vil investere vi i kvinders sundhed
Regeringen foreslår på finansloven 200 millioner kroner om året til bedre behandling af kvindesygdomme.
Sådan vil regeringen tage første skridt mod gratis tandpleje
Fra 2027 skal flere udsatte grupper have gratis tandpleje. Det skal sikre, at økonomien ikke står i vejen for nødvendig behandling.
150 millioner skal give børn flere uddannede voksne
Flere uddannede voksne skal være med til at give børnene bedre dagtilbud og styrke kvaliteten i hverdagen.
100 millioner skal gøre det lettere at komme rundt i hele Danmark
Dit postnummer skal ikke afgøre, om du kan komme til skole eller arbejde. Nu vil regeringen og støttepartier styrke den kollektive trafik.
Regeringen vil afsætte 2,1 milliard til de pensionister med mindst
Et varigt løft skal give folkepensionister med de laveste indkomster mere luft i økonomien og lidt mere frihed i hverdagen.