Molly May Vestergaard

Mit navn er Molly May Vestergaard. Jeg er 37 år, gift med David. Vi er forældre til August, Hector og Hannah, der går i skole og i børnehave. Vi bor i Rønnes gamle bydel.
Da jeg i sin tid tog en beslutning om at stille op for SF, var det for at gøre en forskel. Det gør jeg især med baggrund i mine egne oplevelser som barn og ung på Bornholm, ønsker for mine egne børns opvækst og erfaringer som medarbejder i kommunen, hvor jeg dagligt har kontakt med børn og deres familier, som har brug for en ekstra hånd i ryggen for at få det liv, de ønsker.
Gennem mine studier, blev jeg for alvor blev klar over, hvordan uddannelse er den stærkeste løftestang, hvis vi skal bryde mønstre. Det blev startskuddet til min egen vej: først en bachelor i Pædagogik og Uddannelsesstudier – og senere en kandidat i Socialt Arbejde.
Efter studierne vendte jeg tilbage til Bornholm og arbejdede som myndighedssagsbehandler i det tidligere Center for Børn & Familie. Her erfarede jeg, hvordan økonomiske hensyn alt for ofte vægtede tungere end den faglige vurdering og den enkelte families reelle behov. Når man igen og igen ser mennesker med åbenlyse behov blive mødt af regneark i stedet for reel hjælp, så sætter det sig. Det lagde både indignation og ansvarsfølelse oven i det engagement jeg allerede havde – og det gjorde det helt tydeligt for mig, at vores mest sårbare borgere fortjener, at vi gør det bedre. Et samfund måles – som bekendt – på måden, det behandler sine svageste.
I dag arbejder jeg som uddannelsesvejleder i Ungeporten. Her møder jeg unge, der vil, men som alt for ofte tabes, længe før deres potentiale får lov at folde sig ud. Og jeg ser, hvordan mange års besparelser på børne-, unge- og skoleområdet har kostet dyrt. Vi har ikke råd til at fortsætte på samme kurs. Hvis vi ønsker et Bornholm i balance, skal vi investere i børn og unges trivsel og udvikling. Det er både en menneskelig forpligtelse og det klogeste økonomisk.
I skoler og daginstitutioner skal der være ro, ressourcer og faglig retning, så børn får trygge rammer – og så medarbejdere har mulighed for at lykkes. Vi skal forebygge tidligere, i stedet for at slukke brande sent. Og vi skal huske, at gode tilbud til børn og unge ikke kun styrker dem nu – det er helt afgørende, hvis Bornholm skal tiltrække nye familier og få nuværende familier til at blive. Uden det skrider fundamentet for vores fremtidige velfærd.
Det er ikke nok at være frustreret. Vi skal handle. Det ansvar vil jeg gerne tage på mig!
Jeg gør det for dem, der har mest brug for, at vi voksne tager ansvar. For børn og unge på Bornholm, der har ret til fællesskab, ro og reel mulighed for at lykkes.
Stem på et Bornholm i balance – og på det gode børneliv som fundament for hele øens fremtid.

