Andreas Grosbøll
For mig er den vigtigste mærkesag, at Bornholm prioriterer et godt og sundt børne- og ungdomsliv. I øjeblikket svigter vi som samfund: Almenområdet bliver ramt af konstante besparelser, der udhuler forebyggelsesområder og reducerer muligheden for de små indsatser, der skal til for at hjælpe, inden der er brug for en specialiseret indsats. Vi skal have sundhedsplejersker, psykologer og familieindsatser, der er en aktiv del af almenområdet og som støtter i hverdagslivet.
Stærke børnehuse
Vi skal have børnehuse med et stærkt læringsmiljø, og skoler der kan styrke børnenes udvikling, så de bliver i stand til at indfri deres potentialer. Vi skal derfor have styr på vores lokale minimumsnormeringer – og det gerne på institutionsniveau i børnehusene, og vi skal i skolerne have råd til tolærerordninger. Når vi i SF på landsplan kæmper for at sætte folkeskolen fri, så man lokalt på skolerne kan skabe den skoledag, der er bedst for børnene, så skal vi ikke på kommunalt plan skabe andre bindinger.
Styrk de forebyggende indsatser
Vi skal have styrket vores forbyggende indsatser generelt og arbejde for at tilbyde et ungdomsliv, der ikke er på kanten, men hvor vi inddrager de unges perspektiver og ønsker i et medborgerperspektiv, så de oplever sig som medskabende at et levende bornholmsk samfund og samtidig danner sig til det demokratisk samfund.
Børne- og ungeområdet skal fredes i budgettet
Velfærden er i det hele taget vigtig for mig, men når vi på Bornholm er så pressede på økonomien, som vi er, så skal der prioriteres. Der mener jeg, at vi i SF skal gå til valg på, at børne- og ungeområdet i grove træk skal fredes i budgetterne. Det har også et investeringsaspekt i sig, hvis vi flytter ressourcerne fra specialområdet til almen- og forebyggelsesområdet.
Højere selvforsyningsgrad på Bornholm
Jeg mener, at vi i SF skal have fokus på, hvad vi kan forestille os af udvikling på erhvervsområdet. Et sted – der er værd at se på – er, hvordan vi får flyttet os fra konventionel – og i høj grad monokulturel – landbrugsproduktion til bæredygtig produktion, der også vil øge vores selvforsyningsgrad her på Bornholm. Den er pt. skræmmende lav. Vi skal tage favntag med ideen om en gorumet-ø, som pt. mere er et markedsførings-gimmick end en realitet.
Pragmatisk arbejde for at nå vores mål
I forhold til vores kommunalpolitik arbejde, så vil jeg arbejde for et SF, der er en aktiv part i alle forhandlinger. Vi skal kæmpe for at få aftryk på den førte politik, og vi skal ikke være for fine til at lave rådne kompromisser, hvis der trods alt er SF-politik at finde i resultaterne.
Stabilt samarbejde
Det vil være afgørende for Bornholm, at der bliver etableret et stabilt politisk styre, hvor vi finder sammen med nogle samarbejdspartnere, som vi har tillid til, og hvor vi derfor kan skabe langsigtede løsninger for Bornholm. Den tillid kan netop udvikle sig i konkrete forhandlinger, hvor vi er tydelige på SF-aftrykkene, og samtidig er villige til at nå hinanden og finde de nødvendige aftaler.
Ny budgetmodel
Noget lidt kedeligt og teknisk, som jeg mener også er værd at have fokus, er den budgetmodel og -proces, som allerede har haft 20års jubilæum i kommunen. Der er i min forståelse ikke en model, der får taget fat om de mere grundlæggende prioriteringer, der er risiko for suboptimering, og politikerne kommer for sent ind i processen. Samtidig er det nødvendigt at få etableret en økonomisk model, der rent faktisk skaber incitamenter til at finde løsninger på tværs af centre og fagområder.

