Studentermedhjælper med interesse for lighed, økonomi og erhverv søges til SF’s Folketingsgruppe

Har du lyst til at arbejde på Christiansborg og bidrage til at udvikle SF’s politik inden for områderne finans- og erhvervspolitik? Så er jobbet i SF’s folketingsgruppe måske noget for dig.

Jobbet

Du bliver tilknyttet, MF Lisbeth Bech-Nielsen, som du skal bistå med ideudvikling, research, mødeforberedelse og kommunikation. Lisbeth Bech-Nielsen er ordfører for hhv. finans- og erhvervspolitik. Hun prioriterer særligt temaer som ulighed, medejerskab og oprydning i finanssektoren.

Du kommer til at indgå i et team som bistår folketingsgruppen med det daglige parlamentariske arbejde, kommunikation, politisk sparring og idéudvikling. Der er tale om en nyoprettet stilling, og vores udgangspunkt er, at omfanget er 12 – 15 timer om ugen – med en vis fleksibilitet efter dine ønsker.

Dig

Vi forventer, at du er på afsluttende del af din uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område. Du kender til politik, er stærk i kommunikation og kan tænke kreativt. Du trives med en omskiftelig hverdag og kan bevare overblikket i pressede situationer.

Os

SF har 40 medarbejdere, som betjener folketingsgruppe, MEP og partiorganisation i hjertet af det politiske liv på Christiansborg. Du vil indgå i et team af fagligt dygtige og engagerede rådgivere. Vi har konstant fokus på, hvordan vi bedst forandrer verden i en mere grøn og solidarisk retning. Arbejdet med at fremme SF’s politik og mærkesager er præget af det dynamiske liv på Christiansborg og afspejler, at politik handler om at gøre en forskel. Her er tempoet højt og få dage ens. Du kommer helt tæt på det politiske maskinrum og får stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og rig mulighed for at bidrage med egne ideer. Her er højt til loftet, kort til smil og plads til store og små diskussioner ved bordfodboldspillet og kaffemaskinen.

SF er et handlingsparti, og derfor sigter vi på, at der skal være kort fra holdning til handling. Som arbejdsplads tilbyder vi gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi sætter videndeling, tværfaglighed og fleksibilitet højt. Vi lægger vægt på engagement, kreativitet og en uformel omgangstone præget af humor, sparring, anerkendelse samt konstruktiv kritik. I SF har vi masser af dygtige ildsjæle på tværs af landet og er i tæt dialog med mange samarbejdspartnere. Sammen er vi stærkest – og derfor vægter vi dine evner til at samarbejde og opbygge relationer med samarbejdspartnere.

I SF tror vi på mangfoldighed og lige muligheder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede – uanset køn, kultur og etnisk baggrund – til at søge den opslåede stilling.

Ansøgninger behandles løbende. Tiltrædelse snarest.

Spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Nis Graulund 6162 4202 eller sekretariatsleder Jens Andersen 3337 4487.

SØG JOBBET