Politisk rådgiver for Margrete Auken i Europa-Parlamentet i Bruxelles

Brænder du for den grønne dagsorden og den grønne venstrefløj i Europa? Har du viden om og gerne praktisk erfaring med EU? Har du lyst til at arbejde i et internationalt miljø? Og vil du være med til at skabe politiske løsninger for hele EU? Så er du måske den politiske rådgiver Margrete Auken søger.

Margrete Auken arbejder især med natur og miljø, sundhed, klima og energi, Palæstina samt borgerklager til Europa-Parlamentet. Margrete Auken er sammen med Kira Peter-Hansen, SF’s andet medlem af Europaparlamentet, en del af Den Grønne Gruppe og følger her både egne og øvrige lovgivningsområder, f.eks. arbejdsmarked, handel, finansregulering, skat, databeskyttelse og asylpolitik.

Som rådgiver vil dine opgaver hovedsageligt være: 

  • at fungere som politisk sparringspartner for Margrete Auken
  • at forberede ændringsforslag og mundtlige og skriftlige briefinger om især sundhed, Palæstina og Israel, migration, rets- og udenrigspolitik
  • at udarbejde indlæg i og reaktioner på den politiske debat i Bruxelles og Danmark
  • at understøtte Margrete Aukens udadvendte arbejde
  • at forestå kalenderstyring og deltage i det forefaldende kontorarbejde

Om dig
Vi forventer at du har en relevant videregående uddannelse. Det er det en fordel hvis du har politisk engagement samt viden om eller erfaring med EU. Du kan arbejde selvstændigt, har drive og trives med mange forskellige opgaver i et miljø med godt humør og fart over feltet. Det er desuden en fordel hvis du er god til at veksle mellem opgaver med korte og lange deadlines.

  • Du forstår komplekse problemstillinger og kan formidle dem på en letforståelig måde både på skrift og i tale på dansk og engelsk
  • Du har gerne viden inden for sundhedspolitik, Palæstina og Israel, migration, rets- og/eller udenrigspolitik
  • Du arbejder struktureret og effektivt
  • Du har politisk tæft og forståelse for strategi og kommunikation
  • Du har blik for og gerne kontakt til relevante interessenter i Bruxelles og Danmark og har lyst til at bo fast i Bruxelles

Vi lægger vægt på at du har godt humør, er god til at samarbejde og kan tage initiativ i ofte uformelle og uforudsigelige rammer. Derudover er det en fordel hvis du deler SF’s grundholdninger.

Om os
Vi tilbyder et til tider hektisk job i Bruxelles hvor du får reel indflydelse på og erfaring med europæisk politik samt god mulighed for faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af et godt lille team omkring Margrete Auken og få et tæt samarbejde med andre medlemmer og rådgivere i den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet, med SF i Danmark og med organisationer i civilsamfundet.

Løn aftales i henhold til Europa-Parlamentets regler.

Motiveret ansøgning, CV og andre relevante bilag bedes sendes inden den 12. december.

Samtaler holdes i uge 51. Tiltrædelse den 1. januar eller snarest derefter.

Yderligere spørgsmål kan rettes til politisk rådgiver Anton Olesen, 2088 8764 eller SF’s sekretariatsleder Jens Andersen 3337 4487.

Søg her