velkommen til     sf Ishøj-VALLENSBÆK

Stem på Gitte til Folketinget

SF Ishøj/Vallensbæk har opstillet Gitte Christiansen som Folketingskandidat, og hun er prioriteret som en af SFs fokuskandidater i storkredsen. SF Ishøj/Vallensbæk opfordrer alle til at stemme på Gitte, når der bliver valg til Folketinget.

Gitte.jpg

I dagens Danmark har vi familier, som har svært ved at betale for de mest basale udgifter, mens de rigeste får skattelettelser og har milliarder i skattely. Er det retfærdigt? Jeg synes det i hvert fald ikke.
Jeg vil arbejde for at mindske ulighed i Danmark, fra uddannelse til sundhed. 

Læs mere om Gitte her

Så fik lærerne endelig en lokal aftale i Ishøj

Det er nu lykkedes at få kommunen til at lave en aftale med lærerne om bedre lokale arbejdsbetingelser. Det handler om noget så væsentligt som børn og unges uddannelse i Ishøjs folkeskoler. Den bliver kun allerbedst, når alle parter i skolehverdagen trives.

Niels Borre

Den snart 2 år nye folkeskolereform arbejdes der intenst med i Ishøjs folkeskoler.
Om foråret - før den nye folkeskolereform trådte i kraft - blev alle lærere sendt ud i en lockout, som bl.a. betød at folkeskoler lukkede i flere uger til stor gene for de daglige brugere, elever og lærere. Og så sandelig da også forældrene!
Kommunernes Landsforenings topforhandlere skulle nu give landets lærere stryg vedr. deres arbejdsvilkår, så det fik lærerne så!

Hvis nogen efter sådan en omgang troede, at lærerne efter sommeferien 2014 ville komme ud til det nye skoleår med den nye lov med armene over hovedet af lutter begejstring, måtte de tro om igen.

I langt de fleste kommuner opdagede man hurtigt, at der skulle reguleres på en del for at få en skolehverdag til at fungere. Lærernes tilstedeværelsespligt på skolen 37 timer om ugen var jo en møllesten om lærernes hals. De producerer jo ikke vaskebaljer i et 7 til 16 job. Der er rigtig mange (spændende) arbejdsopgaver, der ligger ved siden af det at undervise i et klasselokale.

Indtil for nylig har Ishøjs byrådsflertal på dette politikområde (A, O og V) været totalt resistente over for at lave en lokal aftale, der forbedrer arbejdsforholdene for kommunens ca. 300 undervisere- og dermed for skolerne.

På Byrådets martsmøde stillede undertegnede forslag om, at kommunen skulle lave en lokal arbejdsaftale, men blev massivt stemt ned. Alle havde hånden op til et nej - det ønskede de omtalte partier ikke. Stor blev glæden så på Ishøj Byråds aprilmøde, da socialdemokraterne på én måned vendte på en tallerken og præsenterede et forslag til et "administrationsgrundlag." Selvfølgelig ville A'erne ikke ligefrem åbent adoptere et SF- forslag. Dagsordenpunktet var da også sat på lukket møde. Men i SF er vi ligeglade med "hvad barnet hedder"- vi har nu en aftale mellem kommunen og kommunens lærere om bedre lokale arbejdsbetingelser.

Dansk Folkeparti svingede sammen med deres samarbejdspartnere- socialdemokraterne.
Nu er der ingen huller i Dansk Folkepartis uvidenhed, når det drejer sig om kommunal skolepolitik, så den politiske vending var forventelig. Venstre fastholdt sit nej til aftale
Men tak til socialdemokraterne for at undlade fortsat at sidde med pausefisk i øjnene, når det handler om noget så væsentligt som børn og unges uddannelse i Ishøjs folkeskoler.

Den bliver kun allerbedst, når alle parter i skolehverdagen trives.

Bedste hilsen
Niels Borre ( SF )
Byrådsmedlem
Ishøj

SF får indført en borgerrådgiver i Ishøj

SF ønsker en borgerrådgiver, skrev vi i et læserbrev i Sydkysten 5/10-2015. Det blev vedtaget i byrådet som en del af budgetaftalen for 2016, og nu venter vi bare på at det bliver realiseret

Ole Helding

For alle ansatte ønsker vi åbne og gennemskuelige forhold i kommunen.

Borgerrådgiveren er SF’s tilfreds med og vi ønsker at rådgiveren også skal kunne tage imod klager o.lign. fra de ansatte. Borgerrådgiveren skal have et større arbejdsområde, som skal kunne modtage beskrivelser/ opråb over ting som ikke fungerer rimeligt.

Begrebet Whisteblower – kan bruges til at beskrive området og bør være en veludviklet funktion i den kommunale forvaltning. Man skal bruge funktionen positivt.

SF ønsker forsat, at borgerne i kommunen sikres en professionel og kundevenlig service og at administrationen overholder de aftalte svarfrister.

Enhver borger skal have sikkerhed for, at vedkommende får en god og uvildig rådgivning. Borgeren kan hvis de ikke tilfreds få hjælp af borgerrådgiveren.

Endvidere foretager borgerrådgiveren løbende undersøgelser af, om kommunens administration til enhver tid udfører arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning og regler.

Borgerrådgiverens årsrapport bør hvert år offentliggøres på kommunens hjemmeside, og Borgerrådgiveren bør også holde en del offentlige møder hvor borgerne kan komme og spørge om kommunens praksis.

SF Ishøj-Vallensbæk

  • Formand Niels Borre

Tlf. 61 30 71 52

Danmarkskort
Univers
Mobil navigation