Præsentation af spidskandidat og læserbreve 2017

undefined

 

 

 

 

Præsentation af Brigitta V. Rick, SFs spidskandidat til Kommunalvalget 2017 se interview bragt i Villabyerne 12.09.2017 

Flygtninge - vores nye medborgere

Af Dina Wildt, kandidat til KV 2017 for SF, bragt i Villabyerne web 15 09 2017.
I Gentofte kommune skal vi ligesom andre kommuner give de flygtninge, vi har fået anvist, en god modtagelse. Det er desværre ikke det, der sker.
De, der kommer hertil, er flygtet fra vold, tab og angst. Deres højeste ønske er, i al beskedenhed, en dagligdag. Et ganske almindeligt og stabilt liv. De ønsker at arbejde, at kunne klare sig selv. Et sted at bo med deres familie. Tryghed og skolegang for deres børn. De er meget motiverede for at blive en aktiv del af vores samfund.

For præcis disse mennesker er det nu Gentofte kommunes, vores, ansvar at skabe rammer, hvor de kan falde til ro, finde sig til rette og komme i gang med deres nye liv. Og i SF mener vi, at det skal ske her i kommunen og ikke ved, at man eksporterer dem til nabokommunerne eller endnu længere væk.
At det tilsyneladende er så svært, er blandt andet en konsekvens af den boligpolitik, der her været ført i Gentofte kommune i årtier. Der har været mange anvendelige forslag fremme til at løse flygtningenes boligproblemer. Ændringer i eksisterende bygninger, så de kan bruges, opsætning af såkaldte Tiny houses – der i dag godt kan være en god kvalitetsbolig.
I stedet henvises flygtninge nu til midlertidige, trange, skiftende og urolige boliger med utilstrækkelige faciliteter.

Det er måske acceptabelt i en kort ankomstperiode. Men det er ikke i orden, at denne midlertidige tilstand strækker sig over halve og hele år, hvor tilværelsen er kaotisk og uforudsigelig, og hvor de mister grebet om deres eget liv og begynder at give op.
Det, der sker nu, er, at vi risikerer at gøre vores nye håbefulde, motiverede og handlekraftige medborgere til uengagerede og passive mennesker. Er det det, vi vil?

SF Gentofte foreslår indførelse af en whistleblowerordning

Af Brigitta V. Rick, bragt i Villabyerne d. 29. august 2017. En whistleblowerordning skal give udvidet mulighed for at få alvorligt kritisable forhold i kommunen frem i lyset samtidig med, at medarbejderne beskyttes. Medarbejdere, som opdager alvorlige fejl, netop fordi de har en faglig viden og indsigt i hvad der foregår, skal ikke risikere deres job og karriere.

Det er vigtigt at pointere, at Gentofte kommune ikke skal stræbe efter en nulfejls kultur. Fejl lærer man af, og fejl kan være med til at udvikle og forbedre sagsgangene. Whistleblowerordningen skal være en mulighed dér, hvor medarbejderne ikke oplever, at de bliver hørt, eller er bange for konsekvenserne når de rapporterer om alvorlige forhold. Fx fejl i sagsbehandling og arbejdsgange, overtrædelse af gældende regler eller direkte ulovligheder.

En whistleblowerordning skal sikre, at de oplysninger, der indbringes, bliver anvendt konstruktivt til forbedring, forebyggelse og afværgelse af fejl og ulovligheder i kommunen forvaltning.

Der har været store problemer i andre kommuner, som først sent er kommet frem i lyset. Vi skal med alle midler sikre, at det ikke kommer til at ske igen i Gentofte. Vi har – som andre kommuner - oplevet nogle tilfælde af dårlig ledelse med misbrug af offentlige midler. Her kunne en whistleblowerordning muligvis have været med til at stoppe ulovlighederne langt tidligere, end de blev.

Whistleblowerordningen har været en succes i København, hvor medarbejdere har rapporteret om dårlig service, ledere, der ansætter nær familie, økonomisk spild og dårligt arbejdsmiljø. Det giver mulighed for at handle og løse problemerne.

Ordningen skal selvfølgelig ikke erstatte den direkte dialog, der finder og skal finde sted i hverdagen, hvor der også skal være plads til forskellige synspunkter. Whistleblowerordningen skal supplere de samarbejdsorganer, der er i kommunen i dag. Det gode samarbejde, hvor den interne dialog og åbenhed fungerer, skal selvfølgelig videreudvikles og bevares.

Vi har brug for flere faglærte – og et af svarene kunne være sociale klausuler

Af Brigitta Rick, bragt i Villabyerne 15. august 2017. Vi har brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, vi har brug for gode håndværkere, og vi har brug for, at alle både offentlige og private arbejdsgivere tager et socialt ansvar så flest mulige kommer i uddannelse og beskæftigelse.

Et af svarene kunne være sociale klausuler.

Ved budgetforhandlinger, mens SF sad i kommunalbestyrelsen, stillede vi krav om sociale klausuler i Gentofte kommunes udbuds- og indkøbspolitik. Krav om at sikre lære- og praktikpladser. Derudover stillede SF krav om, at virksomhederne sammen med Gentofte jobcenter skulle være med til at skaffe pladser til personer på særlige vilkår (fx fleksjob, job med tilskud, virksomhedspraktik m.v.).

Vi kom igennem med frivillige aftaler, hvor virksomheder blev inviteret til et møde med jobcentret, hvor de fik viden om muligheder for at hjælpe ledige til at få en uddannelse eller et job på særlige vilkår. Alt sammen med henblik på at få ledige i uddannelse eller job.

SF vil følge op på, om disse møder har været holdt. Vi vil, hvis vi kommer ind, igen stille krav om at få flere i uddannelse og job – også internt i Gentofte kommune, så det vi forlanger af virksomhederne i forhold til at løfte et socialt ansvar også gælder os selv.

Det vil måske betyde en lidt større udgift, men det kan en rig kommune som Gentofte godt klare. Det kan også være, det ikke vil koste mere, for en del kommuner har allerede indført tilsvarende krav, og virksomhederne, som får kontrakter for mange millioner om året fra kommunerne, ved godt, at det er en stor udfordring at få uddannet nok lærlinge, så de må være mindst lige interesserede i at løse denne udfordring.

Beboerhus - ja tak! 

Af Dina Wildt, bragt i Villabyerne 27. juli 2017. Nu, hvor Gentofte Kommune planlægger nye boliger, herunder ca. 50 seniorvenlige boliger på arealet øst for Charlottenlund Station, er det ikke et øjeblik for tidligt at indtænke fælles faciliteter.

I min grånende omgangskreds møder jeg et stort ønske om fællesskab - et ønske, jeg selv deler. Et godt og nært naboskab øger trygheden og livskvaliteten.
Gode fysiske rammer kan gøre det lettere at skabe et fællesskab. Det kan være et beboerhus eller et fælles lokale med køkkenfaciliteter og toilet, evt. et par gæsteværelser, et sted, hvor de, der har lyst, kan spise sammen eller gøre andre ting sammen, gerne i tilslutning til et grønt areal med borde og stole.
I de fælles områder kan det daglige møde finde sted og venskab og hjælpsomhed opstå. De må ikke spares væk, for de er guld værd for fællesskabet!

Gratis psykologhjælp til unge under 25 år

Af Brigitta V. Rick, bragt i Villabyerne 25. juli 2017. Som tidligere rådgiver i støttecenter mod incest ved jeg, hvor vigtigt det er at kunne få psykologhjælp, når man står i en krise. Man har ikke brug for at stå på en venteliste og ikke vide, hvornår man kommer til, og man har ikke råd til psykologhjælp, hvis man er i gang med en uddannelse.

Jeg har talt med unge, som ikke kunne sætte en finger på, hvad der udløste en krise, men som slet ikke magtede at tage på uddannelsesstedet og følge undervisningen, og som heller ikke kunne koncentrere sig om at læse.

Alt for meget tumlede rundt i deres hoved, og de havde brug for hjælp.
Mange unge bliver presset og døjer med psykiske problemer som angst, depression og stress. Man kan blive henvist af sin læge til psykologhjælp, men der er en egenbetaling, som betyder, at det er de mere velstillede, der har råd til at betale resten selv.

Jeg vil kæmpe for at få indført gratis psykologhjælp til unge under 25. Ved at sætte ind tidligt ind kan vi være med til at sikre, at problemerne ikke hænger ved resten af livet.
En del kommuner – cirka 30 - har allerede indført en ordning om gratis psykologhjælp. I Køge har man afsat 500.000 kr. årligt, idet man har ansat en psykolog, således at kommunen selv kan håndtere henvisningerne, fordi de altid har en psykolog ved hånden. Det var en model, vi i Gentofte også kunne prøve.
Principielt mener SF, at der ikke bør være brugerbetaling i sundhedssystemet, og på lang sigt mener vi derfor også, at lægehenviste personer – uanset alder – bør have ret til gratis psykologhjælp.

Er du også begyndt at strikke karklude? 

Af Dina Wildt, bragt i Villabyerne 7. marts 2017. Det er den hyggeligste måde, vi kan formindske brugen af plastik på.

Vi elsker plastik, men plastikforureningen har efterhånden nået et foruroligende omfang. Plastikøer på størrelse med Frankrig flyder rundt i havene. Plastik nedbrydes ikke i naturen, men kan sønderdeles til bittesmå partikler (mikroplast), som spreder sig til jord og vand, og som efter en længere skadelig tur gennem økosystemet havner i de fødevarer, vi selv spiser.

Mikroplast findes overalt omkring os: i tøj, i make-up, i maling, i bildæk - for bare at nævne nogle.
Det er godt, at vi nu kan affaldssortere plastik til genbrug. Det var lidt af en øjenåbner at se, hvor kolossalt meget af vores affald, der kommer i plastikbeholderen!

Kommunen kan gøre mere. Gennem en indkøbspolitik, hvor man ikke køber produkter, der er tilsat mikroplast (f.eks. cremer, rengøringsmidler) eller produkter, som ved slid afgiver mikroplast til miljøet (f.eks. fiberklude). Ved udbud kan kommunen desuden stille krav, der mindsker udledningen af mikroplast.

Der findes muligheder for erstatninger, f.eks. materiale af ferskenkerner i plejeprodukter, eller celluloseklude, der er lige så effektive i brug som plastfiberklude. Det meste emballage kan være af pap. Bæreposer, som er en væsentlig kilde til plastikforurening, kan være af papir - eller erstattes af den tynde mulepose, man altid kan have i tasken. Vær opmærksom som forbruger - er der alternativer uden plastik til det, vi køber?

Der skal nok vokse flere erstatninger frem, hvis vi efterspørger dem, når vi køber ind!
Plastik er et fantastisk materiale, men brugen skal begrænses mest muligt, og det skal ikke ende som en ophobning af ikke-nedbrydeligt affald i naturen.

Univers
Mobil navigation