velkommen til
sf albertslund

Kommunalvalg 2017

Læs mere om SF's politik mv. til kommunalvalget ved at klikke på "Politik" - øverst på siden

SF var med, da der var demonstration på torvet den 10. maj 2017 - mod nedskæringer i velfærden

Vivi Nør Jacobsen holdt talen for SF - om kager - kant og kiks. Læs Vivi's tale:

Kære albertslundere

Hej, jeg hedder Vivi Nør Jacobsen, og jeg stiller op til kommunalvalget for SF.

Jeg vil tale om tre ting i dag. Mest om Kage. Noget om kanter. Og lidt om kiks.
Og jeg lover: det hele handler om velfærd.

Vi starter med kagen

Man siger, at det ikke kommer an på størrelsen… men når det kommer til kager, er det nu ikke helt sandt, vel?
Heller ikke samfundskager…
I mange år har blå politikere fortalt os, at vores samfundskage er for lille. Men ved I hvad…? Det passer ikke.

Fakta er, at samfundskagen vi har i dag, ikke har været større siden 1970’erne. Det vil sige siden dengang alle børn havde grydeklip, og Anker Jørgensen tog turen fra lagerarbejder til statsminister. (Det er længe siden, er det ikk’?)
Fakta er dog også, at hele tiden - fra dengang til nu – har Danmark været med i de riges klub. I dag ligger vi stadig i toppen sammen med lande som Holland, Australien og Sverige. Og det går fremad. Danmark har nu den højeste velstandsplacering i 35 år – det viser OECD-opgjorte tal.

Men hvad er det så, der ikke stemmer, når man kan læse overskrifter som ”Velfærden har kurs mod det laveste niveau i 50 år” – samtidig med at vi aldrig har haft en større samfundskage?

Hvad er det, der ikke stemmer, når vi kan konstatere, at trods velstand, så der skal spares – igen. Også lige her i vores by. Og vi mærker det jo. - Vi mærker det, når der kommer lukkedage, vi mærker det når cyklen rammer hullerne i cykelstien, og når ældreplejen igen står overfor besparelser.

Så hvad er det, der ikke stemmer, når vi lige har konstateret at krisen er slut, at vores velstand er den højeste i 35 år og her går det godt!

Det, der ikke stemmer er, at velfærden er sat på skrump:

Besparelser, nedskæringer, omlægninger, reformer.
Kært barn har mange navne. Men ophavet til dem alle er det samme: de konsekvente besparelser, der har redet de offentlige budgetter som en mare i årevis. To procent adgangen… To procent. Det lyder ikke af meget. Det lyder af lidt. Men det bliver til meget, når det fortsætter år efter år… I et tiår… Det siger sig selv, at man ikke kan blive ved.

Og vi ser konsekvenserne her i kommunerne, men også i regionerne, som driver vores sygehuse. Derfor er det også utrolig ærgerligt og lidt ufatteligt, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke ville være med til at fjerne produktivitetskravet på to procent i det regionale sundhedsvæsen, som de ellers havde muligheden for i Folketingssalen i går. Øv.

Men tilbage til kagen. For sagen er, at den vokser. Vores økonomi vokser. Danmark er i fremgang. Samfundskagen er stor, men den fælles velfærd udgør en stadig mindre del af den. Det er det, der ikke stemmer…

De blå politikere siger, at vi kan tage det roligt, for vi skal bare fokusere på ”kernevelfærden”. Kernevelfærd! Hvad er det? Smag på ordet. Det er fup!
Kernevelfærd et ord, der skal få os til at tro, at der er mere at skære væk – inden vi når ind til kernen. Men efter mere end et årti med generelle besparelser, er der ikke mere at skære væk. Vi skærer i kernen.

Derfor er kernevelfærd udtalt af blå politikere ikke andet end varm luft og vindfrikadeller, som vi skal spises af med i den tro, at de offentlige tilbud er for mange og for dyre. Det er fup!

For vores udgifter er ikke tårnhøje, sådan som vi så ofte bliver belært om. Og når vi hører påstanden om at Danmark bruger svimlende summer på velfærd og sociale tiltag igen, så er det vi skal spørge: I forhold til hvad? Højere end hvis?
Fakta er, at OECD har gjort tallene op, og nettoudgiften til det sociale område ligger i Danmark på en 8. plads, overgået af lande som Frankrig og Japan.

Kagen er stor. Udgifterne ikke højest ragende. Og det er derfor, det ikke er nødvendigt, og ej heller klogt, at lade de kommunale og regionale budgetter skrumpe. Hvad er det så – hvis det ikke er klogt?
Det er et valg. En bevidst handling, som Regeringen godt hjulpet af Dansk Folkeparti vælger at lade ske:
De laver finanslove, der udhuler kommunale budgetter over en kam og kamuflerer tyveriet med en ældremilliard til deling over flere år.
- Og så de pakker det ind i svære ord, der lyder som om, at det ikke har noget med os og vores liv at gøre: serviceloft, anlægsloft, skattestop, effektiviseringsbidrag og budgetlov.

Og så er det vi må sige: der må være en kant.
Og den kant er nået: Tal fra Danmarks statistik viser, at flere bliver fattigere – på trods af, at vi samlet set bliver rigere.

Men hvem er de – de som bliver fattigere. Tja, de er fx pensionister, de er kronisk syge, og de er dem, der aldrig fået foden ind på arbejdsmarkedet. Og nu slår de så også hovedet mod kontanthjælpsloftet, som gør ondt værre:

Børge må droppe tv-pakken, for stadig at have råd til at komme i dartklubben, Sonja har dårligt råd til sin medicin, mens Mette pakker flyttekasser for at bytte sine og datterens tre værelser ud med en 2-værelses.

Kanten kan ses og mærkes. Særligt af dem, der hænger ud over den.  

 

På Christiansborg taler man lidt abstrakt om ”børnefattigdom”. Men det er slet ikke abstrakt. Det er helt konkret: Kan Aminas familie få råd til, at hun holder sin 8årsfødselsdag for klassen? Kan Oliver gå til svømning? Vælger Agnes at lyve sig syg for at dække over hvorfor, hun ikke kommer med på klubbens sommerfestival?

Og det bringer os frem til det sidste, jeg vil tale om her i dag. Til kiksen: I alt for lang tid er vi blevet bildt ind, at der ikke var råd. – Og vi er blevet spist af med tudekiks. Det synes jeg, skal være slut nu. Velfærd for alle er noget, vi skal investere i. Og vi har råd. Vi skal bare fordele kagen, den fælles samfundskage, bedre: så få har for meget og færre for lidt.

Det er derfor, vi står her i dag. For at sige nej tak til flere nedskæringer, nej tak til flere besparelser, og nej tak til at skulle tvangsudlicitere hjemmehjælperens job. Men vi siger også ja! Ja til velfærd. Ja til tryghed. Og ja til at holde hånden over og under hinanden.
Så tudekiksen… den sender vi retur.

Tak for ordet!

Kilder: OECD, AE Rådet, Danmarks statistik, ft.dk, Mandag Morgen.

Kilder:

[1] Folketinget behandlede spørgsmålet tirsdag den 9. maj 2017 www.ft.dk

[1] Mandag Morgen, 13. marts 2017

 

1. maj 2017

Her er lidt stemningsbilleder fra 1. maj arrangementet i Musikteateret. 1. maj blev, som vanligt, holdt sammen med Enhedslisten og KPiD. I år suppleret med SUF - Socialistisk Ungsdomsfront.

Rød 1. maj blev fejret under følgende paroler:

  • Ja til velfærd – nej til nedskæringer
  • Militær nedrustning – social oprustning
  • Afskaf fattigdomsydelserne og kontanthjælpsloftet 
  • Grøn omstilling – for klodens skyld
  • Ja til fællesskab – nej til skattesnyd

Talere ved arrangementet: 

Jeppe von Berg (SUF )

Arne Cheller  (Kommunistisk Parti i Danmark, partiformand)

Helge Bo Jensen (Enhedslisten, KB-medlem)

Leif Pedersen (SF, KB-medlem) - Læs Leifs tale her

undefinedundefined

undefined

Rød Café

Næste Rød Café bliver først den 29. september - på Birkelundgård. Nærmere information, når vi nærmer os - men det er aftalt, at Mehmet kommer og griller - og Leif fortæller om arbejdet i Kommunalbestyrelsen.

 

 

SF Albertslund

  • Formand Else Dahl Morthorst

Toftestræde 10
2620 Albertslund

Tlf. 31 62 20 97

Danmarkskort
Univers
Mobil navigation