Lidt historie …

SF  BORNHOLMS HISTORIE  – KORT FORTALT

        I 1961 – kun to år efter at Aksel Larsen den 15. februar 1959 afholdt stiftende kongres på Holmegårdsskolen i Hvidovre for det nye parti Socialistisk Folkepart, SF – blev SF Bornholm dannet. På denne side fortæller vi lidt af partiforeningens historie. Og samtidig lidt af Storkreds Bornholms historie: storkredsen og partiforeningen er én og samme ting på Bornholm, formanden og bestyrelsen for partiforeningen er automatisk også formand og bestyrelse for storkredsen – for vi har jo kun har en enkelt partiforening i storkredsen. Storkredsene i SF opstod i 2008 i forbindelse med valgreformen der trådte i kraft i 2007.

af: Leif Olsen

SF BORNHOLM BLEV STIFTET I 1961

Ved stiftelsen i 1961 bestod SF Bornholms medlemmer – som SF generelt – primært af tidligere medlemmer af og sympatisører med DKP som havde forladt dette parti i protest imod partiets Moskva-tro og antidemokratiske linje. Disse mennesker fandt i SF den politiske platform som gav mulighed for at arbejde både socialistisk og demokratisk. Blandt de centrale medlemmer i denne stiftelsesperiode må nævnes Børge og Elly Munch som drivende kræfter. I 1980erne blev disse to også SF Bornholms – indtil videre – 2 eneste æresmedlemmer.

I 1960erne var Bornholm et udpræget landbrugs- og fiskerisamfund med enkelte indslag af industri. Dette betød at øens politiske liv var domineret af Venstre og Socialdemokratiet. I den lokalpolitikken (sogne-, byråd og amtsråd) spillede SF Bornholm som konsekvens heraf næste ingen rolle. I de fleste tilfælde (inden kommunalreformen i 1970) stillede partiet ikke op til de lokale valg, men derimod til Folketingsvalg.

Kommunalreformen 1970 gav en partiforening som SF Bornholm ny muligheder fordi de 5 kommuner gav bedre muligheder end de gamle sogne- og købstadskommuner. Samtidigt havde verden forandret sig og ’oprøret’ var også kommet til Bornholm – så småt. Politisk aktive unge og offentlige ansatte ændrede sammensætningen af – og mulighederne for – SF Bornholm.

Fra 1970 og især 1974 var det sædvane at SF Bornholm opstillede til de lokale valg – nogle steder alene og nogle steder i samarbejde med lokale, tværsocialistiske (som regel VS-inspirerede) lister. Fra 1974/78 var det typisk således at SF Bornholm opstillede alene i Rønne, Hasle og Aakirkeby kommuner, mens man i Allinge-Gudhjem og Nexø kommuner indgik i de såkaldte ”Liste T-lister”. Fra 1974 opstillede man selvstændigt til Bornholms Amtsråd.

1970erne med EF-modstanden, anti-atomkraftbevægelsen, fredsbevægelsen, miljøbevægelsen osv. skabte gode muligheder for SF Bornholm.

SF bliver en fast del af Bornholms lokalpolitik

Ved valget i 1978 fik SF Bornholm for første gang indvalgt et medlem i Rønne Byråd, hvor partiet var repræsenteret frem til kommunesammenlægningen i 2002 med 1 og i en periode 2 medlemmer.

Ved valget i 1986 fik Liste T (hvori SF indgik) valgt medlemmer i Allinge-Gudhjem kommunalbestyrelse (4 perioder) og i Nexø kommunalbestyrelse (3 perioder).

Ved valget i 1986 fik SF Bornholm valgt et medlem i Hasle kommunalbestyrelse (1 periode).

Ved valget i 1990 fik valgt et medlem til Aakirkeby kommunalbestyrelse (2 perioder)

Ved valget i 2002 fik SF Bornholm valgt et medlem i Allinge-Gudhjem kommunalbestyrelse.

Ved valget i 1986 fik SF Bornholm valgt et medlem til Bornholms Amtsråd, hvor man var repræsenteret frem til kommunesammenlægningen i 2002 med undtagelse af årene 1995-98 da partiets daværende repræsentant forlod SF, men beholdt mandatet.

Perioden fra midten af 1970erne til 1990erne etablerede på den måde SF Bornholm som en fast del af bornholmsk lokalpolitik. Medlemsgrundlaget var dog stadig svagt (ca 40-50 medlemmer), og i perioder var det meget begrænset med udadvendte aktiviteter og markeringer. Dette vender dog til dels i slutningen af 1990erne – hvor medlemstallet godt nok ikke stiger markant – men hvor partiet med en ny generation politikere bliver mere udadvendt og markant – både i den bornholmske debat og i SFs interne debatter og politikudvikling.

Dette skulle vise sig at være en styrke da Bornholm bliver ’en ø – en kommune’ i 2002 efter en folkeafstemning. SF får valgt 1 medlem til den nye, samlede kommunalbestyrelse og indgår i det konstituerende flertal i den første tumultagtige periode fra 2002-05. Det giver en belønning hos borgerne, og ved valget i 2005 får partiforeningen valgt 3 medlemmer af de 27 og indgår stadig i konstitueringen. Ved valget i 2009 opnår partiforeningen det bedste resultat nogensinde med 4 medlemmer af kommunalbestyrelsen og en stemmeprocent på 11,8 og bliver øens tredjestørste parti.

Til sammenligning bliver valget 2013 – efter SFs regeringsdeltagelse med Socialdemokraterne og Radikale Venstre – så en katastrofe for partiforeningen, der som SF på landsplan går MEGET tilbage – SF Bornholm får 2,3% (øens 9. største parti) af stemmerne og opnår ikke repræsentation i kommunalbestyrelsen 2014-18.

Medlemstallet op – og ned igen

Mens medlemstallet fra ca. 1970 til ca. 1995 lå stabilt omkring 40-50, så viste de sene 90erne og starten på 00erne en stigning til omkring 60-70. ”Villy-effekten” (opkaldt efter SFs daværende formand Villy Sørensen) slog også igennem på Bornholm, og omkring 2008/09 havde partiforeningen ca. 120 medlemmer. De kaotiske tilstande omkring regeringsdeltagelsen og de manglende resultater heraf, har dog medført at SF Bornholm i 2014 er tilbage på de mere ’normale’ ca. 50 medlemmer.

I perioder har Bornholm haft stærke og markante SFU-afdelinger – således omkring 1990, omkring 1998 og omkring 2008/09. SFU lider dog under at de fleste medlemmer efter endt ungdomsuddannelse forlader Bornholm, og perioder med stor aktivitet afløses derfor af perioder med ingen aktivitet – i 2014 er der ingen aktiv SFU-afdeling på Bornholm.

Politisk har SF Bornholm naturligvis bevæget sig i løbet af de forløbne 50 år, og pladsen tillader ikke en nærmere beskrivelse heraf. Generelt kan man dog nok konstatere at SF Bornholm traditionelt tilhører venstrefløjen i SF, men at partiforeningen generelt har en pragmatisk tilgang til realpolitikken med vilje og evne til at indgå de kompromisser der er nødvendige for at opnå indflydelse.

SF Bornholms
formænd siden starten:

(1960) – 6. nov. 1974
Børge Ipsen (partiforeningens stifter)

6. nov. 1974 – 10. juni 1976
Kurt Henning Pedersen

10. juni 1976 – 1980
Laurits Pedersen

1980 – 1984
Vivian Scott Hansen

1984 – 11. august 1988
kollektiv ledelse

11. august 1988 – 6. februar 1989
Anne Starup

6. februar 1989 – 14. august 1989
Ann Lis Jensen

14. august 1989 – 13. februar 1990
Niels Rømer Jensen

13. februar 1990 – februar 1991
Hans Glæsel

februar 1991 – 2000
Leif Olsen

februar 2000 – 2002
Poul Overlund-Sørensen

februar 2002 – 2010
Birgitte Kjøller Pedersen

februar 2010 – 2012
Einar Carstensen

februar 2012 – 2022
Lars Jørgensen

februar 2022 – september 2022
Leif Olsen

september 2022 –
Andreas Grosbøll

SF BORNHOLMS VALGTE REPRÆSENTANTER

RØNNE BYRÅD:

1966 – 1967: Ib Hansen Rø

1974 – 1984: Torben Lundsager

1984 – 1984: Ingrid Christensen

1984-89: Carsten Christensen

1982-2001: Hans Kurt Nielsen – 1994-2002 formand for Teknik- og Miljøudvalget

1990-97: Per Carlo Nilsson

2002-02: Poul Overlund-Sørensen – formand for Socialudvalget (den forkortede periode skyldes kommunesammenlægningen)

HASLE KOMMUNALBESTYRELSE:

1986-88: Eva Tanggård

AAKIRKEBY KOMMUNALBESTYRELSE:

1986-2001: Hans Glæsel

ALLINGE-GUDHJEM KOMMUNALBESTYRELSE:

2002-02: Birgitte Kjøller Pedersen – (den forkortede periode skyldes kommunesammenlægningen)

BORNHOLMS AMTSRÅD:

1986-94: Egon Ø. Sørensen  – 1900-95 formand for Amtsrådets Kultur- og Socialudvalget – forlod SF og gik til partiet Venstre.

1998-2002: Leif Olsen (den forlængede periode skyldes kommunesammenlægningen)

BORNHOLMS REGIONSRÅD / BORNHOLMS KOMMUNALBESTYRELSE:

2003-13 & 2018-2021: Leif Olsen, formand for udvalget for teknik & miljø 2003-2009, formand for Natur- og Miljøudvalget 2018-2021

2006-13: Poul Overlund-Sørensen

2006-09: Henning Busted

2010-13: Dorthe Fink  

2010-12: Ole Dreyer – forlod SF og gik til Venstre.

MEDLEMMER AF SFs HOVEDBESTYRELSE / LANDSLEDELSE:

SF Bornholm har altid haft et medlem af SFs øverste ledelse, senest

indtil 1974:  Børge Ipsen ?

1974-1976:  Kurt Henning Pedersen

1976-1980: Laurits Pedersen

1980-1980: Jesper Heide Olsen

1980-1982: Hans Kurt Nielsen

1982-1989: Dan Sterup

1990-1997:  Hans Glæsel

1998-2003: Leif Olsen

2004-2018: Poul Overlund-Sørensen 

2018-          : Lars Jørgensen