Vær med

Som medlem er der mange muligheder for at blive aktiv i partiforeningen – og vi har brug for ALLE gode kræfter, så hold dig endelig ikke tilbage!

Der afholdes bestyrelsesmøder ca. en gang om måneden, der som udgangspunkt er åbne for alle medlemmer. Her har man mulighed for at  bidrage med forslag og ideer, fx til medlemsaktiviteter. Vi er altid meget interesseret at høre, hvad der optager vores medlemmer og modtage input til vores arbejde.

Vi afholder også jævnligt medlemsmøder, hvor der bliver diskuteret forskellige aktuelle politiske emner. Her er der virkelig mulighed for at bidrage med politiske holdninger og eksempelvis diskutere kommunalpolitiske emner.

Er du mere til praktisk arbejde, er der altid mulighed for det – fx ved kampagner og valgkampe. Her har vi særligt i valgkampe altid brug for hænder til plakatophæng/-nedtagning, flyeruddelinger, forberedelser af aktiviteter, kørsel, forplejning, SoMe osv. Du skal virkelig ikke holde dig tilbage – også selvom du bedre kan se dig selv bidrage med noget andet. Alt kan bruges!

Du er også altid velkommen til at bidrage digitalt, fx ved at like, kommentere og dele opslag fra SF Aalborgs Facebookside (fra oktober 2025) samt byrådsmedlemmer og kandidaters Facebooksider, særligt i valgkampe, hvor det er en stor hjælp.

Endelig er det også muligt at stille op til bestyrelsen på den årlige generalforsamling, der afholdes i første kvartal. Her vælges også medlemmer til regionsrepræsentantskabet, revisorer og fanebærer.

Følg med i aktivitetskalenderen længere nede på siden for at blive opdateret om såvel bestyrelses- som medlemsmøder samt øvrige aktiviteter.

Er du i tvivl om noget eller savner mere information, er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen på bestyrelsen@sf-aalborg.dk.

Aktivitetskalender

Dette er den officielle kalender over aktiviteter i SF Aalborg. Se også nyhedsbreve sendt på mail til medlemmerne.

Aktiviteter, der foregår i SF Nordjylland, er også medtaget i denne kalender.

Klik på en aktivitet for at læse nærmere detaljer.

(Følg vejledningen om, hvordan du integrerer med din Google-kalender nedenfor)

Du kan integrere SF Aalborgs kalender med din egen personlige på Google Kalender: – klik på “+ Google Kalender” nederst til højre. Eller tilføj enkelte arrangementer til din personlige Google Kalender her oven over. Du skal være logget ind på din Google-konto for, at det fungerer.

SF Nordjylland

Som medlem af SF Aalborg er du også en del af SF Nordjylland, der er partiorganisation for Region Nordjylland og Nordjyllands Storkreds.

SF Nordjyllands øverste myndighed er repræsentantskabet. Hver partiforening i regionen vælger 1 delegeret pr. påbegyndt 30 medlemmer. Du kan som medlem af eksempelvis SF Aalborg stille op som delegeret på vores årlige generalforsamling. Er du ikke delegeret, har du som SF’er bosiddende i regionen altid mulighed for at deltage i repræsentantskabsmøderne, dog uden stemmeret.

SF Nordjylland afholder med jævne mellemrum storkredsmøder, der er medlemsmøder for alle medlemmer i regionen. Det kan eksempelvis være i forbindelse med besøg af partiformanden, ofte som optakt til Landsmødet.

Du får automatisk invitationer til storkredsmøder og andre henvendelser i kraft af dit medlemskab af SF Aalborg.

Læs mere om SF Nordjylland her og følg også gerne deres Facebookside

SF’s nationale udvalg

VIL DU VÆRE MED TIL AT FORME SF’S VISIONER OG STARTE VIGTIGE DEBATTER INTERNT I PARTIET – SOM MÅSKE KOMMER TIL AT PRÆGE VALGKAMPEN DE KOMMENDE ÅR?

Så er de tematiske udvalg måske noget for dig! (Pt. har vi faktisk MEGET brug for dig! Se længere nede).

Udvalgene består af medlemmer med faglig indsigt eller politisk engagement indenfor det pågældende emne.

Formålet med udvalgene er at udvikle og kvalificere SF’s politik.

Valgperioden er to år, fra oktober 2026. Alle medlemmer, der har viden eller interesse indenfor de områder, udvalgene arbejder med, kan stille op.

OBS: De fleste udvalg er besatte, men to udvalg er fornylig blevet genopslået, så du kan stadig nå det. Det er udvalgene vedr. “Visioner for SF 2050” samt “Finansieringsforslag”.

Er det noget for dig? Så søg via nedenstående link. Ansøgningsfristen er 25/10. https://da.surveymonkey.com/r/BH7SYV8

Læs mere om alle udvalg og deres medlemmer her