Del

SF laver en miniordførerrokade

21-12-2019

Lisbeth Bech Poulsen går på barsel 1.januar, og derfor sker der mindre justeringer i SF’s ordførerskaber.

Theresa Berg Andersen indtræder 1. januar som suppleant for Lisbeth Bech Poulsen. Hun bliver ordfører for børn, erhverv, dyrevelfærd, og så skal hun arbejde særskilt med en ny politik for at styrke pædagoguddannelsen samt skolepædagogernes rolle i folkeskolen.

Jacob Mark overtager finansordførerskabet fra Lisbeth Bech Poulsen, indtil hun vender tilbage fra barsel.

Karina Lorentzen Dehnhardt overtager IT-ordførerskabet fra Lisbeth Bech Poulsen, indtil hun vender tilbage fra barsel.

Astrid Carøe overtager samtidig permanent ordførerskabet for mellemlange og lange videregående uddannelser fra Jacob Mark. Herefter er Jacob Mark således undervisningsordfører, medieordfører og finansordfører.

Halime Oguz overtager permanent EU-ordførerskabet fra Ina Strøjer-Schmidt. Ina Strøjer-Schmidt er herefter ordfører for dagtilbud og familie samt forbrugerordfører.

Ændringerne træder i kraft 1. januar 2020.