SF Egedal
SF Egedal i pressen
Kommunalpolitisk program
Bestyrelsen
Vores politikere og kandidater
Flyers – emne
Flyers – egn
Vintertræf 2026
Aktiviteter
1. maj-tale 2025
Åbne Filer
Beskyttet: Filer

Demokrati skal kunne ses i praksis

Jens Skov
EgedalPosten 2026-06-10

I debatten om den nye konstituering er spørgsmålet ikke kun, hvem der sidder på posterne, men også om en konstituering nødvendigvis skal bygge på et fælles politisk projekt.

Efter min mening er det vigtigere at spørge, om det politiske projekt for kommunen netop bør være noget, hele byrådet arbejder med og tager ansvar for. En kommune bør ikke styres gennem faste magtblokke, men gennem et byrådsarbejde, hvor flere perspektiver bringes ind, før beslutningerne låser sig fast.

Et byråd skal derfor ikke bare fordele poster og ansvar. Det skal arbejde på en måde, hvor flere stemmer faktisk bliver hørt, og hvor beslutningerne træffes åbent, ordentligt og med respekt for uenigheden.

I SF er vi med i den nye konstituering i Egedal. Den spænder politisk meget bredt – fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti. Derfor ser vi den ikke som en lokal regering med et fælles politisk regeringsgrundlag. Vi ser den som et demokratisk projekt: et forsøg på at skabe en anden politisk arbejdsform.

Det er vigtigt. For hvis konstitueringen bare bruges som et nyt fast flertal mod en opposition, har vi ikke flyttet demokratiet ret langt. Så har vi blot flyttet magten fra ét sted til et andet.

Derfor kan svaret ikke findes ved bare at tælle poster. Det skal findes ved at se på, hvordan byrådet faktisk arbejder.

Og ser man på den konkrete praksis de første 5 måneder, peger tallene i samme retning. Ud af 73 sager til beslutning var 57 enstemmige. Socialdemokratiet var med i flertallet i 71 ud af 73 beslutninger, Venstre i 70, SF i 68 og Liberal Alliance i 66. Også det peger på et byråd med brede aftaler og skiftende flertal frem for en fast opdeling mellem dem, der er med, og dem, der er udenfor.

Det er et ikke billede af et byråd med et fast flertal og en opposition der er udenfor. Det er snarere et billede af et byråd med meget bred enighed i de fleste sager – og med politiske forskelle i de sager, hvor værdier og prioriteringer står tydeligere over for hinanden.

Og sådan skal det være i et demokrati.

For SF handler den nye konstituering derfor ikke om blokpolitik. Den handler om at undgå blokpolitik. Den skal måles på, om byrådet får bedre beslutningsgrundlag, om flere perspektiver bliver taget alvorligt, og om borgerne kan se, at samarbejdet faktisk gør en forskel.

Magt skal ikke bare fordeles anderledes. Den skal bruges anderledes.

Det er dér, demokratiet skal stå sin prøve.

Flertallet valgte arenaen og lod Lærkeskolen i stikken

Jens Skov
EgedalPosten 2026-05-15

Renoveringen af Lærkeskolen er vigtig. Skolen er en central del af Stenløse, og den er hver dag rammen om børn, medarbejdere og familier, der har brug for ordentlige fysiske rammer.

Derfor er det godt, at renoveringen er sat i gang. Men når skoleudvalgsformand Lars Winther Andersen forklarer det langsomme tempo med, at anlægsloven spænder ben, så mangler der en væsentlig del af historien.

For ja, kommunerne er bundet af en anlægsramme. Det er rigtigt. Men inden for den ramme træffer byrådet politiske valg. Og i budgettet for 2025, som blev vedtaget i 2024 af Socialdemokratiet, Venstre og Lokallisten Ny Egedal, blev der netop truffet nogle valg, som har betydning for Lærkeskolen.

SF stod uden for budgettet. Blandt andet fordi budgettet indeholdt beslutningen om en ny håndboldarena, også kaldet multiarena, i Ølstykke. Den lægger beslag på 110 millioner kroner af anlægsrammen over tre år, med den største belastning i to af årene. Det er mange penge i en kommune, hvor vi samtidig har skoler, dagtilbud og kommunale bygninger, der trænger til vedligeholdelse.

Når man bruger så stor en del af anlægsrammen på ét projekt, får det konsekvenser. Det betyder, at andre projekter må vente, skubbes eller gennemføres langsommere. Og det gælder blandt andet Lærkeskolen.

Derfor er det for enkelt at sige, at anlægsloven alene spænder ben. Den sætter rammen, men det politiske flertal valgte selv, hvad der skulle have plads inden for rammen. Det samme flertal har fremrykket anlægsmidler til fordel for håndboldarenaen og samtidig udskudt renoveringen af Lærkeskolen.

Det er ikke en teknisk naturlov. Det er en politisk prioritering.

Jeg mener, at vi burde have prioriteret anderledes. Når en skole er slidt ned til sokkeholderne, når facader, gangbro, kloak og bygningsmasse kræver store investeringer, så bør børnene og skolens hverdag veje tungere end prestigeprojekter.

Det betyder ikke, at idrætsfaciliteter er uvigtige. Selvfølgelig skal vi have gode rammer for sport og foreningsliv i Egedal. Men politik handler om rækkefølge, økonomi og ansvar. Og i en presset anlægsramme kan man ikke både fremrykke en stor arena og bagefter undre sig over, at en nødvendig skolerenovering trækker ud.

Lærkeskolen viser også, hvad der sker, når vedligeholdelse bliver skubbet for længe. Regningen bliver større, processen bliver længere, og børn og medarbejdere må leve med konsekvenserne i hverdagen. Det er dyrere at rette op end at passe ordentligt på undervejs.

SF ønsker en anden tilgang. Vi vil prioritere folkeskolen, både når det handler om klassestørrelser, trivsel, flere voksne og de fysiske rammer. Velfærd virker kun, når den virker lokalt. Og lokalt er velfærd også et klasselokale, der fungerer, en SFO med ordentlige rammer og en skolebygning, som ikke år efter år bliver skubbet foran os som et problem til senere.

Lærkeskolen skal renoveres ordentligt. Det skal ske ansvarligt, med styr på økonomi, tidsplan og skolens hverdag undervejs. Men elever, forældre og medarbejdere fortjener også ærlighed om, hvorfor det tager så lang tid.

Bedre kollektiv trafik er vejen ud af trængslen i Nordsjælland

Jens Skov
Facebook 2026-03-10

Alt for mange i Nordsjælland sidder hver dag fast i køer, mens de gode alternativer mangler. Alt for mange oplever hver dag spildtid i køer, usikre forbindelser og en hverdag, hvor bilen bliver det eneste realistiske valg. Men hvis vi vil mindske trængslen, sænke klimaaftrykket og skabe mere sammenhæng i landsdelen, så er løsningen ikke bare flere biler og større veje. Løsningen er bedre kollektiv trafik.

Vi skal gøre det lettere at kombinere bil og tog. Derfor skal der være gode Parkér & Rejs-løsninger ved stationerne – også med plads og opladning til elbiler. Det skal være enkelt at køre til stationen, tage toget videre til arbejde og på vej hjem kunne handle lokalt eller hente børn uden at være tvunget til at køre hele vejen ind og ud gennem den samme trængsel.

Men vi skal også tænke større og prioritere en samlet pakke for bedre tog i Nordsjælland. Nordsjælland mangler stærke tværgående forbindelser. I dag er meget af infrastrukturen indrettet efter at føre mennesker ind mod København, men alt for lidt binder byerne sammen på tværs. Derfor vil jeg arbejde for en Roskilde-Hillerød-bane, som kan skabe en ny og vigtig forbindelse mellem byerne i den vestlige og centrale del af Sjælland.

Samtidig skal den eksisterende bane mellem Hillerød, Frederiksværk og Hundested opgraderes, så flere får glæde af hyppigere afgange, færre forsinkelser og en mere pålidelig drift. Og forbindelsen fra Farum til Hillerød bør styrkes med S-tog, så endnu flere får glæde af et samlet og mere velfungerende net.

Det handler ikke kun om transport. Det handler også om hverdagsliv, klima og udvikling. Når den kollektive trafik fungerer, bliver det lettere at komme på arbejde, tage en uddannelse, besøge familie og bruge de lokale bymidter. Og når flere vælger tog og bus, får vi mindre trængsel på vejene og mindre pres på natur og klima.

Nordsjælland har brug for en klar politisk prioritering: bedre forbindelser på tværs, stærkere lokale baner og stationer, hvor det er nemt at skifte mellem transportformer. Det er sådan, vi skaber en landsdel, der hænger bedre sammen.

Som kandidat for SF vil jeg kæmpe for, at Nordsjælland får de togforbindelser, der kan gøre en reel forskel i hverdagen. Mindre trængsel, bedre klima og stærkere sammenhæng kommer ikke af sig selv – det kræver politisk vilje.

Jens Skov gør klar til kamp om en plads i Folketinget: “Jeg kender velfærden fra hverdagen”

Rasmus Udsholt
EgedalPosten 2026-02-17

Jens Skov gør klar til kamp om en plads i Folketinget: “Jeg kender velfærden fra hverdagen”

Efter mange år i maskinrummet i Egedal vil 1. viceborgmester Jens Skov nu tage erfaringen med de lokale budgetter med til Christiansborg ved det kommende Folketingsvalg. Det afgøres netop i disse uger, hvor på stemmesedlen han kommer til at optræde – blandt andet i selskab med SF-profilen Jacob Mark, der gør comeback i dansk politik.

Når budgetterne i Egedal skal lægges, og enderne skal mødes i alt fra skoleklasser til ældrepleje, mærkes konsekvenserne af de store beslutninger fra Christiansborg direkte i hverdagen i Smørumnedre og Ølstykke. For 1. viceborgmester Jens Skov (SF) er det netop denne kobling, der får ham til at gå efter en plads i Folketinget. Han har været en del af byrådet siden 2017 og oplever ofte, at staten sender nye opgaver ud til kommunerne, uden at pengene følger med:

“Jeg stiller op, fordi velfærd mærkes lokalt, men rammerne sættes på Christiansborg. I byrådet sidder jeg med konsekvenserne af beslutningerne hver dag – budgetter, prioriteringer og det, der faktisk virker i praksis. Den erfaring vil jeg tage med ind i Folketinget, så kommunerne får frihed og ordentlige rammer til at levere velfærd”, fortæller Jens Skov til EgedalPosten.

Blandt mærkesagerne fylder de unge og folkeskolen mest. Jens Skov mener, at trivselskrisen er meget tydelig i de lokale klasser og klubber, og han kæmper for færre elever i klasserne og mere støtte til de lærere, der står med inklusionsopgaven.

Samtidig vil han have stoppet de evige spareøvelser på ældre- og handicapområdet. Han peger på, at der er brug for mere tillid til de ansattes faglighed frem for mere kontrol og dokumentation.
Urafstemning mod politisk sværvægter

SF i Nordsjælland er netop nu i gang med en urafstemning, som kører frem til 1. marts. Her skal medlemmerne af partiet i Nordsjælland bestemme rækkefølgen på kandidatlisten, efter at den hidtidige spidskandidat, Peter Westermann, har trukket sig i starten af februar for i stedet at blive statsrevisor og udvalgsformand i Danske Regioner:

“Jeg håber på en urafstemning med høj deltagelse blandt medlemmerne. Det vigtigste er, at vi kommer ud som et stærkt hold, der kan løfte SF i hele Nordsjælland – for det er holdet, der vinder mandater”, siger Jens Skov, der vil tage sine lokale erfaringer med ind i landspolitikken:

“Jeg stiller op, fordi jeg vil have et Danmark, hvor fællesskabet betyder noget i praksis – i daginstitutionen, i skolen, i sundhedsvæsnet og i ældreplejen. Og fordi jeg tror på, at politik stadig kan være anstændigt: klare prioriteringer, respekt for hinanden – og resultater, der kan mærkes. Stem på mig, hvis du vil have en kandidat, der kender velfærden fra hverdagen – og som vil flytte magt og midler, så kommunerne kan levere det, SF står for”, skriver han blandt andet i sin kandidatprofil i forbindelse med afstemningen.
▮ SF’s kandidater i Nordsjælland til det kommende Folketingsvalg

    Jacob Mark

  • Marianne Bigum
  • Anja Rosengreen
  • Emil Nielsen
  • Anna Poulsen
  • Stina Egedius Miller
  • Elias Julius Binggeli
  • Jens Skov

Urafstemning om spidskandidat og den øvrige rækkefølge på listen er netop nu i gang blandt medlemmerne af SF i Nordsjælland og kører frem til 1. marts. Læs mere om kandidaterne her.

I urafstemningen er Jens Skov oppe imod markante navne, hvoraf den allermest kendte profil er 34-årige Jacob Mark, der netop har meddelt, at han gør comeback til politik efter en pause. Jacob Mark fik en kometkarriere i SF efter valget i 2015, hvor han blev gruppeformand, og har også været børne-, undervisnings- og medieordfører i Folketinget. Han stoppede dog i politik og udtrådte af Folketinget 1. december 2024 for at arbejde i det private erhvervsliv, men går nu til valg på hjertesager som minimumsnormeringer og børns trivsel, hvilket flugter med Jens Skovs egne mærkesager:

“Jeg ser Jacob Marks opstilling som en gevinst for SF i Nordsjælland. Han er en stærk profil med erfaring og et tydeligt fokus på børn, unge og den grønne dagsorden, noget som jeg også kæmper for – og det kan give os mere synlighed og momentum i valgkampen”, siger Jens Skov.
Håber på to mandater

Ved Folketingsvalget i 2022 fik SF valgt én kandidat ind i Nordsjælland, men partiet står stærkt i målingerne lige nu. Jens Skov håber derfor på, at der denne gang er plads til flere lokale stemmer i Folketinget, og at Jacob Marks kandidatur kan hjælpe med at trække ekstra mandater til storkredsen.

“Ved sidste valg fik SF ét mandat i Nordsjællands Storkreds. Nu står SF stærkt nationalt i målingerne, og med en stærk kandidatliste – inklusive Jacob Mark – tror jeg på en god fremgang. Målet må være at holde mandatet og give os selv en reel chance for at gå efter to”, vurderer Jens Skov.

Sidste folketingsvalg foregik den 1. november 2022, og næste folketingsvalg skal derfor afholdes senest 31. oktober 2026. Lokalt har Moderaternes Charlotte Haagendrup også for nylig meddelt, at hun stiller op som kandidat til Folketinget i Nordsjællands Storkreds.

Overvejelser fra en kommende Viceborgmester

Jens Skov
EgedalPosten 2025-12-06

Når man lige har haft et valg, hvor vælgerne meget tydeligt har sagt, at de ønsker en ny retning, så er det ikke nok at fortsætte med de samme ansigter i spidsen og håbe, at kulturen ændrer sig af sig selv. Hvis vi mener det alvorligt med forandringen, må det også kunne ses dér, hvor magten forvaltes til hverdag: i formands- og næstformandsposterne.

Det særlige denne gang er, at det nye flertal består af flere mindre partier, som tilsammen har fået vælgernes tillid. Det gamle flertal er stadig repræsenteret, men nu som mindretal. De har haft mange år til at sætte retningen – og det ansvar skal man naturligvis respektere. Men vælgerne har valgt noget andet nu. Derfor er det også rimeligt, at det nye flertal tager ansvar hele vejen rundt.

Når vi vælger at tage alle formands- og næstformandsposter, er det ikke et hævntogt. Det er et klart valg om ledelse. Vores opgave er at gennemføre et reelt skifte i den politiske kultur: mere åbenhed, mere inddragelse, mere gennemsigtighed. Det kræver, at dem, der tror på den nye retning, også er dem, der leder udvalgene, sætter dagsordenerne og står på mål for de beslutninger, der træffes.

Hvis det gamle flertal skulle blive ved med at sidde for bordenden i halvdelen af udvalgene, mens det nye flertal har ansvaret for helheden, ville vi skabe et dobbelt lederskab, hvor ingen helt ved, hvem der egentlig har ansvaret. Det er hverken fair over for vælgerne, for administrationen eller for medarbejderne. De har krav på en tydelig politisk ledelse, der hænger sammen.

Det betyder ikke, at mindretallet skal lukkes ude. Tværtimod. Vi får brug for den erfaring, de ligger inde med, og vi har pligt til at lytte til både kritik og forslag. Men der er forskel på at have indflydelse og at have styringen. Vælgerne har givet styringen til det nye flertal – og så er det også os, der må påtage os opgaven med at stå i spidsen for alle udvalg.

Man kan næsten kalde det en stille revolution: ikke med store ord og fjendebilleder, men med en enkel konsekvens af valgresultatet. Et nyt flertal sætter sig for bordenden, tager formandskaberne på sig og lover til gengæld at bruge dem til at åbne processen, invitere flere med og sikre, at vi ikke bare falder tilbage i “sådan plejer vi”. Det er den eneste måde, vi kan vise, at forandringen ikke bare er noget, vi taler om – men noget, vi faktisk gør.

Minimum er bunden – og Egedal skal over den

Helle Elisabeth Nielsen
EgedalPosten 2025-11-06

Minimumsnormeringer er ikke en ambition – det er en bund. Loven kræver mindst én pædagogisk medarbejder pr. tre vuggestuebørn og én pr. seks børnehavebørn.

Det er selve fundamentet for tryghed, nærvær og kvalitet i vores børns hverdag. Det er ikke til diskussion – det er lov. Alligevel viser de officielle 2024-tal, at Egedal ikke lever op til kravet.

Danmarks Statistik/Børne- og Undervisningsministeriets opgørelse til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg placerer Egedal på 3,1 børn pr. voksen i vuggestue og 6,2 i børnehave. Minimum er 3,0 og 6,0.

Når kommunen samtidig selv beskriver, at normeringerne opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau, bliver afstanden mellem papir og praksis tydelig: Forældre og børn mærker det ikke, hvis gennemsnittet lige akkurat går op, mens hverdagen på stuerne ikke gør.

Derfor er SF’s linje klar: Minimum skal overholdes reelt – og det skal kunne ses og mærkes i den enkelte institution, ikke kun i et regneark.

Derfor ønsker vi at kæmpe for minimumsnormering med udgangspunkt i den enkelte institution – og som en oplevet gennemsnitlig normering. Vi skylder børnene at komme over bunden.

Det handler ikke om pynt på tallene, men om at sikre, at der faktisk er en voksen, når barnet har brug for én.

Det er lovens hensigt – og det skal være Egedals praksis.

Når der er noget galt i forvaltningen, er det politikernes ansvar at handle

Karen Juul
EgedalPosten 2025-11-06

Jeg har været til flere vælgermøder i den seneste tid, og jeg har selv siddet i panelet i dem, der handlede om handicap og psykiatri.

Det går igen, når politikerne fortæller om, hvad de lægger vægt på i de næste 4 år, at kommunens borgere skal mødes med respekt og empati, når de henvender sig med problemer inden for handicap- og psykiatriområdet.

Det er ikke det, borgerne giver udtryk for sker nu – selvfølgelig hører man ikke så meget til de (forhåbentlig mange) sager, hvor det går godt, og borgerne mødes med lydhørhed og får den hjælp, de efterspørger. Men under alle omstændigheder er det ikke i orden, at der er så mange, der klager over IKKE at blive hørt. Og når man hører om, hvor hyppigt de får skiftet sagsbehandlere, bliver det åbenbart, at der er noget galt i forvaltningen.

Det er dét, mange kandidater gerne vil gøre noget ved, siger de. Og når alle siger det, må det da kunne lykkes at ændre en kultur, der åbenbart giver stressede medarbejdere, som ikke har overskud til empati og til at lytte til borgernes ønsker. For det er jo de valgte politikere, der udstikker de instrukser, medarbejderne arbejder under – og som er baggrunden for, hvordan forvaltningen fungerer.

ALLE medarbejdere gør selvfølgelig (kun) det, politikerne beder dem om indenfor de faglige og økonomiske rammer, som byrådet giver. Det er netop rammerne, SF gerne vil ændre, så vores dygtige medarbejdere får færre sager pr. medarbejder, selv om det kræver flere ressourcer.

Vi er villige til at finde penge til dette i modsætning til flertallet i det nuværende byråd. SF mener, at der vil komme færre ankesager, når sagsbehandlerne har bedre tid til at arbejde med sagerne, og det er godt både for borgerne og økonomien.

Det betyder ikke, at alle kan få alt, hvad de ønsker sig. Men et afslag givet med respekt og god information giver ikke anledning til al den frustration, sorg og vrede, jeg har hørt borgerne give udtryk for.

Når Bo Vesth fra Venstre skriver i et læserbrev, at nogen vil ændre alt i kommunen, ”kaste alt op i luften og starte forfra”, så er det ikke alt, der skal ændres. Men en dårlig kultur i administrationen, hvor der ikke passes på medarbejderne i tilstrækkelig grad, må jo være baggrunden for de mange skift af sagsbehandlere, borgerne fortæller om.

SF vil ikke ”rive ned” og lave ”brud med alt det bestående”, men ændre det, der ikke fungerer godt. Vi vil netop udvikle Egedal til en kommune, hvor borgerne ikke har ondt i maven, når de kommer til rådhuset for at få hjælp. Så derfor kan man trygt stemme på SF til kommunalvalget!

Skal teenagere møde lidt senere i skole?

Jens Skov og Christine Søjbjerg (Konservative)

EgedalPosten 2025-10-22
Facebook 2025-10-22

Mange forældre kender morgenerne med trætte teenagere, hvor vækkeuret ringer, men kroppen ikke er klar til dagen. Det handler ikke om dovenskab. Når man er teenager, ændres døgnrytmen, og hjernen bliver først klar til søvn senere på aftenen. Derfor møder mange unge ind i skolen med alt for lidt søvn og for ringe koncentration.

Vi ønsker at rejse en debat om, hvorvidt udskolingseleverne i Egedal – dem i 7. til 9. klasse – skal møde lidt senere. Erfaringer fra blandt andet Rødovre og Silkeborg viser, at eleverne sover bedre, lærer mere og trives, når undervisningen begynder omkring klokken ni.

Børneversionen: Skal de store børn sove lidt længere?

Fortalt af Jens og Christine

Nogle gange er de store børn meget trætte om morgenen. De skal op, før deres krop og hjerne er klar. Det er ikke fordi de er dovne. Når man bliver større, falder man først i søvn senere, og så er det svært at stå tidligt op.

Vi tænker, at det måske kunne være en god idé, hvis de store børn i skolen kunne starte lidt senere på dagen. Nogle steder i Danmark har man prøvet det, og der siger lærere og elever, at børnene bliver mere glade og lærer bedre, når de ikke skal så tidligt afsted.

Det er vigtigt, at børn stadig har tid til at lege, dyrke sport og være sammen med venner og familie. Derfor skal man finde en måde, der passer godt til alle.

De voksne i skolen – lærerne og lederne – ved bedst, hvordan det kan gøres. De kan prøve forskellige måder, for eksempel at starte klokken ni nogle dage og klokken otte andre dage.

Når man har sovet godt, kan man bedre lytte, tænke og lære nye ting. Det betyder også, at timerne bliver sjovere for både børn og lærere.

Forældre hjælper selvfølgelig med at få børn i seng i ordentlig tid, men ingen kan bestemme, hvornår kroppen bliver træt. Det er bare sådan kroppen virker. Derfor skal skolen også hjælpe, så børnene får den bedste dag.

Vi håber, at skolerne i Egedal vil tale om det her og finde ud af, hvad der virker bedst. Så kan alle børn få mere energi, have det godt og lære en masse spændende ting hver dag.

Ph.D-versionen: Senere mødetider for unge: et uddannelsespolitisk perspektiv

Af Jens Skov (SF) og Christine Søjbjerg (C)

En omfattende mængde udviklingsneurologisk forskning viser, at de unges døgnrytme forskydes i puberteten. Melatonin udskilles senere på aftenen, og det betyder, at mange teenagere først falder i søvn sent. Denne biologiske forskydning fører ofte til kronisk søvnmangel, når skoledagen fortsat begynder tidligt. Utilstrækkelig søvn hænger tæt sammen med nedsat koncentrationsevne, svækket hukommelse, dårligere regulering af følelser og lavere faglig præstation.

Når vi i Egedal diskuterer muligheden for senere mødetider i udskolingen, bør det ske på et oplyst grundlag og med respekt for både fysiologiske, pædagogiske og organisatoriske forhold. Erfaringer fra kommuner som Rødovre og Silkeborg peger på, at en skoledag, der starter omkring klokken 9, kan give eleverne bedre søvn, højere motivation og et mere stabilt læringsudbytte.

Fra et styringsmæssigt perspektiv bør tilrettelæggelsen af skoledagen bygge på principperne for evidensbaseret politik og lokal frihed. Skolernes ledelser og bestyrelser har den kontekstnære viden, der gør dem i stand til at tilpasse løsningerne til deres virkelighed. Nogle skoler kan vælge en fast senere mødetid, mens andre kan afprøve fleksible modeller et par dage om ugen for at skabe balance mellem undervisning, fritid og foreningsliv.

Formålet er ikke at slække på fagligheden, men at skabe bedre forudsætninger for læring. Forskning i kognitiv neurovidenskab viser, at udhvilede elever har lettere ved at lagre viden og bruge deres analytiske evner. Senere mødetider skal derfor forstås som en investering i læringseffektivitet og trivsel, ikke som en bekvemmelighedsordning.

Forældres rolle er fortsat central. Gode søvnvaner starter i hjemmet, men der er fysiologiske grænser for, hvor tidligt unge kan falde i søvn. Debatten bør derfor handle mindre om moral og opdragelse og mere om biologiske fakta. Hvis vi vil tage trivsel og læring alvorligt, må vi indrette vores institutioner i overensstemmelse med den viden, vi har om unges udvikling.

Vi foreslår, at skolebestyrelserne i Egedal igangsætter pilotprojekter, der undersøger de pædagogiske, praktiske og sociale konsekvenser af senere mødetider. Undersøgelserne bør både omfatte kvantitative data som fravær, faglige resultater og trivsel samt kvalitative erfaringer fra lærere, elever og forældre. På den måde får kommunen et solidt vidensgrundlag for fremtidige beslutninger.

At investere i unges trivsel er både en pædagogisk og en samfundsøkonomisk nødvendighed. Ved at indrette skolestrukturerne efter den videnskabelige forståelse af unges udvikling kan Egedal blive et forbillede for, hvordan vi skaber bæredygtige, vidensbaserede løsninger, der styrker både læring og fællesskab.

Egedal har brug for en børnenes borgmester

Henrik Severin Hansen
EgedalPosten 2025-10-31

I Egedal har vi desværre fået en kedelig rekord: Vi ligger i toppen, når det gælder store klasser. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets egne tal har Egedal flest klasser med over 24 elever i hele landet.

Samtidig viser både nationale og lokale trivselsmålinger, at børns mistrivsel stiger – også her i kommunen.

Vi har brug for en borgmester, der tør være børnenes borgmester.

En, der insisterer på, at trivsel ikke er en luksus, men et grundvilkår for at børn kan lære, udvikle sig og trives. En, der tør sætte børnene langt højere på byrådets dagsorden, end de er i dag.

En, der tør tænke børnene ind i byudviklingen og insisterer på, at børnehaver og skoler skal være tænkt ind i udbygning af byen og dermed også tør trække i håndbremsen i forhold til byudvikling – så vi kan nå at få velfærden med.

Den borgmesterkandidat er Jens Skov fra SF.

En landsbyordning i Slagslunde. For børnenes skyld!

Jonathan Kristensen, Anne Dahl Thing (Enhedslisten), Alexander Elax Dahl (Et Samlet Egedal)

EgedalPosten 20255-10-31

Der er noget helt særligt ved at bo i en landsby. I landsbyen hilser man på hinanden ved gadekæret på vej til morgensang på skolen, man ved hvem der har fået nyt legehus i haven og det er nemt engagere sig i fællesskabet. Det stærke fællesskab kendetegner også Egedals landsbyer.

Slagslunde er et godt eksempel, hvor landsbyen står sammen om det nære. Skolen ligger dér, hvor den skal ligge. Midt i byen. Ved siden af børnehaven, hvor de små følger med, med store, drømmende øjne i de store børns frikvarter.

Men bag idyllen ligger en voksende bekymring:
Får mit barn plads i skolen med sine venner? Hvad sker der, hvis nogle børn må starte et helt andet sted, væk fra deres venner, væk fra det fællesskab, de har været forankret i fra de første kravletag?

Vi ved desværre hvad der sker, når der ikke handles i tide. Vi har allerede set, hvordan kampen om to spor endte med, at nogle børn måtte væk fra deres venner. Det vil Et Samlet Egedal, Enhedslisten og SF forhindre!

Siden foråret har vi forsøgt at finde frem til den bæredygtige og fremtidssikrende løsning på det tilbagevendende problem. Derfor foreslår vi, at Slagslunde får en ‘landsbyordning’.

En model i Folkeskoleloven, hvor skole og daginstitution arbejder sammen som ét fællesskab. Med fælles ledelse og bestyrelse. En løsning, der skaber sammenhæng i børnenes hverdag og giver forældrene i byen en stabilitet og garanti for at lokale børn kan gå i den lokale skole.

En landsbyordning giver mening her

I dag går der omkring 130 børn på Slagslunde Skole og byen har én daginstitution. Det er præcis steder som her landsbyordning er tiltænkt. Der findes mange landsbyordninger rundt omkring i landet, som fungerer virkelig godt og netop har skabt den sikkerhed og stabilitet, der er brug for i en lille landsbyskole.

Med en landsbyordning kan vi sikre, at alle børn fra Slagslunde og opland får lov at starte på deres lokale skole – sammen. At man kan følge sin storebror eller lillesøster, sine legekammerater fra børnehuset hele vejen op.

Blandt landsbyordningens mange fordele vil vi nævne:

● At det kan være med til at sikre både dagtilbuddenes og skolernes overlevelse i landsbyerne, trods svingende børnetal

● At det kan give et rekrutteringsboost at ordningen har en helt særlig profil, og at personalet får mulighed for at følge børnene fra vuggestuestart til udgangen af skolen

● Højnet ejerskabsfølelse og lokalt engagement

● Frihed til at arbejde fokuseret med gode overgange, fælles traditioner og relationer på tværs af alder og børnelivets faser

● Bestyrelsesarbejde, der tager udgangspunkt i landsbysamfundet som helhed

● Tryghed: én indskrivning, én ordning fra vuggestue til 6. klasse

Vi vil fremtidssikre børnelivet i landsbyerne og de samlingspunkter, hvor børn, forældre og medarbejdere mødes til forårskoncerter, loppemarkeder og luciaoptog. Hvor børn lærer at cykle sikkert, fordi vejen til skole er kort og tryg. Hvor sammenholdet styrkes fordi børnene er tæt på og fordi hverdagen deles på tværs af generationer.

Frisættelse i virkeligheden

Der bliver talt meget om frisættelse af skolerne her i Egedal. Om at give skoler og dagtilbud friere rammer og mere tillid. En landsbyordning er frisættelse i praksis.

Vi har tillid til, at Slagslunde kan drive den skole, som passer bedst til Slagslunde. Vi vil give frihed til at dem, der kender børnene, forældrene og hverdagen finder ud af at løse tingene sammen.

Frisættelse i virkeligheden

Slagslunde har en fantastisk skole, en engageret forældregruppe og dygtige medarbejdere.

Så kære kollegaer i et kommende byråd: Lad os handle og skabe en bæredygtig, tryg og sikker fremtid for Slagslundes børn. Fra vuggestuen til teenageårene indtræder.

Ingen børn må tabes – vi skal give forældre ret til hurtig hjælp fra PPR

Jens Skov
EgedalPosten 2025-10-08

Jeg har med stor interesse læst debatindlægget i Skolemonitor.dk, hvor Dea Seidenfaden fra Dansk Psykologforening foreslår en ny ret for forældre til at få sparring med en PPR-psykolog, når deres barn mistrives.

Det er et forslag, jeg som SF’s borgmesterkandidat i Egedal bakker fuldt op om, og som bør inspirere kommunerne til handling allerede nu.

For virkeligheden er også her i Egedal, at mange forældre kæmper for at få hjælp, mens mistrivslen vokser. Skolen ser et barn, der holder facaden, men hjemme bryder barnet sammen. Først alt for sent kommer Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) ind, og så er barnet måske allerede på vej ud af fællesskabet.

Som Dea Seidenfaden skriver, handler mistrivsel “ikke kun om børn med udviklingsforstyrrelser, men også om børn, hvor skoledagen opleves som uoverskuelig og stressende. Små greb i rammerne kan gøre forskellen mellem langvarigt fravær og trivsel.”

Det er en vigtig påmindelse: Mange af de børn, der mistrives, er ikke børn med diagnoser, men børn, som ganske enkelt mister fodfæstet i et skoleliv, hvor hverdagen bliver for utryg, for skiftende og for presset.

  • >Sikre faste PPR-timer på alle skoler, så lærere og forældre kan få hurtig faglig sparring.
  • Give forældre en klar ret til tidlig kontakt med en psykolog, inden problemerne vokser sig store.
  • Samarbejde på tværs af skole, sundhedspleje og familieafdeling om børn i begyndende mistrivsel.
  • Sikre ro og nærvær i undervisningen med færre lærerskift, tydelige voksne og lavere klasseloft på maksimalt 24 elever, så der bliver tid til relationer og tryghed.
  • Skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor både børn med særlige behov og børn i almindelig mistrivsel kan trives i fællesskabet.

Det er ikke dyrt at forebygge, men det koster dyrt at lade være. Når børn mistrives, rammer det hele familien, og ofte mister forældre tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor er Psykologforeningens forslag både socialt og økonomisk ansvarligt.

Som borgmester vil jeg arbejde for, at Egedal bliver foregangskommune for tidlig og klasse-nær PPR-indsats. Forældre skal ikke kæmpe sig gennem systemet for at blive hørt. De skal opleve, at kommunen står klar, når de rækker hånden ud.

Vi skal gribe børnene, før de falder. Det er ikke bare en investering i trivsel, det er en investering i fremtiden.

Facebook-opslag

Jens Skov SF
Facebook 2025-10-08

I SF her i Egedal er vi ligesom andre steder kommet op at hænge.
Og her til morgen er vi også i GO’ morgen Danmark 😃
GO’ dag til alle.

I SF her i Egedal er vi ligesom andre steder kommet op at hænge.
Og her til morgen er vi også i GO’ morgen Danmark 😃
GO’ dag til alle.

#MereSkov #VelfærdVelfærdVelfærd

Derfor skal vi have et klasseloft på 24 elever

Jens Skov
EgedalPosten 2025-11-07

Der bliver talt meget om frisættelse af vores skoler. Det lyder godt, for selvfølgelig skal ledere, lærere og pædagoger have mulighed for at tilpasse undervisningen til de børn, de faktisk har. Men frisættelse uden rammer ender ikke i mere kvalitet – det ender i ulighed og i sidste ende i forringelser.

SF vil derfor sætte én meget konkret ramme først: Et klasseloft på 24 elever.

Hvorfor netop 24? Fordi det er dér, vi begynder at kunne se alle børn. I SF Egedal har vi i årevis peget på mistrivsel, på børn der glider ud af fællesskabet og på et stigende pres på lærere og pædagoger. Samtidig beder vi skolerne om at inkludere flere elever med særlige behov, arbejde mere praksisnært og styrke det faglige niveau.

Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, hvis klasserne bliver ved med at vokse. Så bliver frisættelse bare et pænt ord for, at den enkelte skole selv må løse en umulig opgave.

Et klasseloft på 24 elever er ikke en spændetrøje, men en kvalitetsgaranti. Det giver læreren tid til relationer. Det gør det muligt at følge op på de elever, der er ved at tabe pusten. Det giver plads til differentieret undervisning. Og det gør det langt mere realistisk at lykkes med inklusionen – som vi skriver i vores valgprogram for SF Egedal: fællesskabet skal styrkes, ikke tømmes.

Nogle vil sige, at vi hellere skal satse på lokal frihed. Det vil vi også – men frihed virker bedst, når bundniveauet er i orden. Hvis vi politisk har besluttet, at der maksimalt må være 24 elever i en klasse, så ved både skolebestyrelser og ledelser, hvad de skal styre efter.

Så kan de bruge frisættelsen til at vælge fag, organisering, samarbejder og pædagogiske metoder, i stedet for at bruge al energien på at håndtere for store klasser og for lidt tid.

Frisættelse må heller ikke blive et andet ord for besparelser. Vi har set det før i Egedal: fine ord om tillid, mens der samtidig skrues ned for normeringer eller lukkes støttefunktioner. SF vil det modsatte. Vi vil frisættelse med fælles ansvar – også økonomisk. Når vi kræver mere af skolerne, må vi også give dem de rammer, der gør det muligt.

Derfor er vores retning klar: 24 som loft, stærke normeringer og mere pædagogisk frihed inden for de rammer. Det er sådan, vi får trivsel, faglighed og lærere, der har lyst til at blive. Frihed uden rammer er kaos. Frihed med rammer er bedre skole for alle Egedals børn.

Egedals børn skal ikke betale prisen for tomme frihedsløfter

Jens Skov
EgedalPosten 2025-11-05

Alle taler om frisættelse. Skolerne skal sættes fri. Lærerne skal sættes fri. Og lederne skal sættes fri.

Det lyder godt – for hvem vil ikke gerne have mere frihed i hverdagen? Men frihed uden rammer er ikke frisættelse, det er forvirring. Eller sagt lidt skarpt: frisættelse uden retning ender som i “Fluernes Herre”.

Som Lene Tanggaard – rektor for Designskolen Kolding og professor i pædagogisk psykologi – har peget på, opstår kreativitet og faglighed ikke i et tomrum. De opstår, når der er tydelige rammer, forventninger og et fælles sprog for kvalitet. Det er rammerne, der skaber tryghed nok til, at man tør prøve nyt.

Det gælder også i Egedals dagtilbud og skoler. Vi kan ikke bare sige “gør som I vil” og så håbe på mirakler. Vi skal give medarbejderne frihed inden for en tydelig politisk og økonomisk kurs.

I SF siger vi det derfor ligeud: Den vigtigste konkrete ramme for børnenes skoleliv er, hvor mange elever der sidder i klassen. Når klasserne bliver for store, forsvinder nærværet, relationerne og tiden til den enkelte. Så begynder mistrivslen at vokse, både for børnene og for de voksne. Det er ikke frisættelse – det er afmagt.

Derfor ønsker vi et loft på maksimalt 24 elever pr. klasse i Egedal. Det er ikke en spændetrøje, men en beskyttelse af kerneopgaven.

Det gør det muligt for læreren at se hver elev. Det gør det lettere at arbejde inkluderende. Det gør det mere realistisk at lykkes med de politiske mål om trivsel, stærke fællesskaber og høj faglighed.

Og det gør det faktisk også lettere at give skolen lokal frihed – for når grundvilkårene er i orden, kan man godt overlade flere valg til dem, der står tættest på børnene.

Frisættelse må heller ikke blive et andet ord for besparelser. Vi har set det før: Man taler om tillid og lokale løsninger, men samtidig skærer man i normeringer, pædagogtimer og støttefunktioner. Så står lederne alene med ansvaret for at få det til at hænge sammen. Det er ikke fair.

I SF vil vi have frisættelse med fælles ansvar – også økonomisk. Så ja, lad os meget gerne frisætte. Men lad os gøre det klogt. Med klare mål for børnenes trivsel. Med klasseloft på 24 elever.

Med ordentlige normeringer. Med et godt samarbejde mellem forældre, medarbejdere og politikere. Og med en tydelig retning for, hvor Egedal skal hen. For frihed uden rammer er kaos.

Frihed med rammer er faglighed, trivsel og udvikling – og det er præcis den vej, vi i SF vil gå.

Når børn mistrives, må vi turde handle – ikke bare tælle

Jens Skov
2025-10-08

DR’s dokumentar “Skolens tabte børn” viser en virkelighed, der gør ondt: alt for mange børn mistrives og mister lysten til at gå i skole.
I Egedal har hver tredje elev over 10 procent fravær, og virkeligheden er formentlig endnu værre, fordi børn på reduceret skema eller i mellemformer slet ikke tælles med.
Bag tallene gemmer sig børn, der mister fællesskab, læring og troen på sig selv.
Derfor skal vi som kommune ikke nøjes med at måle mistrivsel. Vi skal handle på den.

Vi har brug for bedre tal – men også for handling
Det er vigtigt, at vi får bedre data for skolefravær, så vi kan få en dybere forståelse af problemet og sætte mere præcise indsatser i gang.
Men manglen på statistik må ikke blive en undskyldning for at vente.
Der er allerede en række tiltag, som SF mener er indlysende: Vi skal styrke lærernes tid med eleverne, sikre mindre klasser, give børn mulighed for en tryg skolestart i lokalområdet og handle langt tidligere, når mistrivsel viser sig.
Vi ved, hvad der virker. Nu handler det om at få det gjort.

Mere tid, flere lærere og færre elever
I SF mener vi, at nøglen til trivsel begynder i klasseværelset. Når læreren har tid til relationen, har barnet mulighed for at trives.
Derfor kæmper vi for et klasseloft på 24 elever på alle årgange. Det handler om at give lærerne tid og overskud til at se hvert enkelt barn og skabe en hverdag, hvor fællesskab og nærvær ikke drukner i travlhed.
Det nuværende klasseloft på 25 elever i 0.-2. klasse er et godt skridt på vejen, men det er ikke målet.
I årets budgetforhandlinger foreslog vi i SF, at klasseloftet på 25 elever skulle gælde for alle årgange som første skridt mod de 24 elever, vi mener bør være standarden.
Trivsel starter med tid, ikke test og skemaer.

Nærhed og tryg skolestart
Vi kæmper også for, at børn kan starte i skole i deres eget lokalområde. Tryghed og nærhed i begyndelsen af skolelivet betyder meget, især for de børn, der har brug for ekstra støtte.
Tidligere i år kæmpede vi i SF for, at Slagslunde Skole skulle have to 0. klasser. Der var elever nok, men flertallet sagde nej af økonomiske grunde, og flere børn måtte derfor starte på en anden skole.
Jeg stod fast på, at børn ikke skal flyttes rundt for at spare penge. Det kostede mig formandsposten for Skole- og Uddannelsesudvalget.
Men jeg ville tage kampen igen. For børns tryghed og trivsel er vigtigere end politisk bekvemmelighed.

Lad os tage ansvar, ikke afstand
Når et barn mister lysten til at gå i skole, er det ikke barnet, der svigter. Det er systemet, der ikke har givet barnet de rette rammer.
Derfor vil vi i SF fortsætte kampen for:
• Klasseloft på 24 elever på alle årgange
• Flere lærere og mere tid til hvert barn
• Tryg skolestart på den lokale skole
• Tidlig indsats og tæt samarbejde med forældre og fagfolk
Vi vil have en skole, hvor alle børn bliver set, hørt og hjulpet i tide, og hvor ingen forsvinder mellem systemets paragraffer.

Fra ord til handling
Vi skal ikke nøjes med at tale om mistrivsel. Vi skal skabe rammerne, der forebygger den.

Hvad tænker du?
Skal Egedal tage næste skridt og sænke klasseloftet til 24 elever?

#VelfærdVelfærdVelfærd #24EleversKlasseloft

Vi skal ikke være i bunden på idrætsområdet!

Jens Skov
2025-10-08

Det er simpelthen ikke godt nok, at Egedal otte år i træk har været den næstværste kommune på idrætsområdet. Det er kun København, der klarer sig dårligere end os. Når idrætslivet lider, går det ud over de fællesskaber, der skabes – samt sundheden og glæden i hverdagen, som idrætten bringer.

Det vil vi gøre noget ved:

1) Vi vil prioritere breddeidrætten fremfor elitesporten. Eksisterende haller skal renoveres, og hvis vi får muligheden for det, vil vi gerne lave flere små haller rundt omkring i hele kommunen

2) Når vi bygger nye bydele, skal idrætten følge med. Vi har fået næsten 10.000 flere borgere uden at udvide kapaciteten på vores idrætsanlæg.

3) Idræt skal være en del af hverdagen. Baner og anlæg skal være åbne, så særligt unge – og andre – kan mødes og være aktive, selv om de ikke er med i en forening endnu.

Vi skal ikke længere ligge i bunden af listen.

Fælles debatindlæg fra SF og Alternativet: Mere nybyggeri i Egedal?

Jens Skov og Mikkel Skovlyst (Alternativet)
Facebook 2025-10-02

I Egedal Kommune står vi igen over for spørgsmålet om, hvor meget og hvor hurtigt vi skal bygge nyt. Det er et spørgsmål, der deler vandene – for på den ene side er der behov for boliger til nye borgere, men på den anden side mener vi, at vi må tage hensyn til både økonomi, infrastruktur, natur og de eksisterende lokalsamfund.

Vi i SF og Alternativet mener, at der skal indføres klare forbehold, før der gives grønt lys til mere nybyggeri. Vi ser med bekymring på, at kommunen allerede har oplevet en stor befolkningstilvækst, som har presset daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Derudover er trafikken gennem byområderne mange steder tæt på bristepunktet. Nye boliger kræver ikke kun mursten – de kræver også investeringer i velfærd, veje og grønne områder.

Korte pejlemærker for ansvarlig udvikling:

• Velfærd først: Vi mener, at kapacitet i daginstitutioner og skoler skal følge med, så børn ikke presses ind i for store rammer.
• Grøn mobilitet: Vi mener, at forbedringer af kollektiv trafik og cykelinfrastruktur skal være en forudsætning, så vi undgår øget biltrafik.
• Natur og fællesskab: Vi vil prioritere grønne åndehuller, træplantning og rekreative områder, så nybyggeri også giver plads til fællesskab og natur.
• Bæredygtighed: Vi vil arbejde for, at byggeri er energirigtigt, klimatilpasset og bidrager til biodiversitet.
• Energirenovering: Vi mener, at eksisterende boliger skal energiforbedres, før vi bygger nyt. En analyse fra Rambøll viser tydeligt, at renovering næsten altid er både billigere og mere klimavenligt end nybyggeri – med markant lavere CO₂-udledning og lavere totaløkonomi over en 50-årig periode.
• Tiny-houses som almene boliger: Vi foreslår, at Tiny-houses bygges som almene boliger, hvor de drives efter non-profit-princippet og med beboerdemokrati. Tiny-houses er kompakte boliger på typisk 20-50 m², som er energieffektive og klimavenlige. Ved at gøre dem almene sikrer vi, at de forbliver prisoverkommelige.
• Byg med vand: Vi mener, at klimatilpasning og naturbaserede løsninger skal tænkes ind i planlægningen, så vi bygger med – og ikke imod – vandet.

Vores fælles anbefaling: Nybyggeri i Egedal bør kun ske, når de nødvendige investeringer i velfærd, infrastruktur og natur er på plads. Samtidig bør vi altid vurdere, om renovering er en bedre løsning end nybyggeri – både ud fra et klima- og et økonomisk perspektiv. Vi skal bruge erfaringerne fra borgersamlingen aktivt, så vi kan opnå det.

Det handler ikke bare om flere boliger – det handler om et bedre og mere bæredygtigt Egedal for alle borgere.

Vi mener, at det ikke er nok at bygge huse – vi skal bygge fællesskaber, energirigtige boliger og klimavenlige byrum, hvor både mennesker og natur kan trives.

Trivsel kræver mere end flotte ord – vi skal turde tage konkrete beslutninger

Jens Skov
Lokalavisen Egedal, 2025-10-01

Lars Winther har ret i én ting: Trivsel blandt børn og unge er blevet et af de vigtigste temaer i Egedal – og det er på høje tid. Vi er helt enige i, at mistrivslen er et alvorligt problem, og at de voksne omkring børnene skal have overskud, frihed og anerkendelse for at kunne skabe trygge rammer.

Men her stopper enigheden også, for SF mener ikke, at det er nok at pege på, hvad der ikke virker. Vi må også turde være konkrete om, hvad der skal til.
For os i SF er trivsel ikke kun et spørgsmål om stemning og relationer – selvom det er vigtigt – men også om de rammer, børn og voksne møder i hverdagen. Derfor foreslår vi:

– Et klasseloft, så vi undgår klasser med 27-28 elever, hvor der ikke er plads til at se det enkelte barn.
– To-voksen-ordninger i undervisningen, hvor lærere og pædagoger samarbejder om at skabe ro og støtte både de fagligt stærke og de børn, der kæmper.
– Styrket PPR og forebyggelse, så hjælpen kommer tidligere og tættere på børnene, i stedet for først når problemerne er vokset sig store.
– Mere kapacitet i vores skoler, så vi kan undgå store klasser og sikre ordentlige fysiske rammer til den voksende børnegruppe.

Vi deler ønsket om at gøre Egedal til en attraktiv kommune for lærere og pædagoger. Men her må vi også handle: Det kræver tid til forberedelse, færre projekter, der stjæler fokus, og en klar prioritering af kerneopgaven – undervisning og trivsel.

Når Lars Winther afviser ”pynt” som farver på væggene og skolemadsprojekter, har han ret i, at det ikke løser mistrivslen. Men vi skylder børnene mere end blot kritik af det gamle. Vi skylder dem konkrete initiativer, der kan mærkes i hverdagen.

I SF vil vi tage ansvar for netop det. Vi ønsker ikke russiske tilstande med ensretning – eller amerikanske tilstande med vilde forskelle – men en dansk folkeskole, hvor alle børn bliver set, og hvor fællesskabet giver plads til forskellighed.

Det kræver, at vi tør sætte konkrete rammer for kvalitet. Det er den forskel, SF vil levere.

Pressemeddelelse om valgforbund mellem Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

SF-Egedal
2025-09-28

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten går igen sammen i et teknisk valgforbund. Vi har nogle overordnede synspunkter vi er fælles om.

Der er behov for en ny politisk kultur i Egedal, tillid og åbenhed frem for mistillid, og hvor respekt for både faglige kompetencer og politiske forskelle er en selvfølge – ikke en undtagelse. Vi er også enige om at der skal fokus på styrket velfærd og grøn omstilling. Konkret betyder det en indsats for:

• Bedre daginstitutioner, skoler og fritidstilbud
• Bedre forhold for ældre og handicappede
• Styrket klima-, miljø- og naturindsats

Pressemeddelelse fra SF Egedal vedr. Budget 2026-2029

SF-Egedal
2025-09-18

Det er positivt, at vi i år kan indgå et budgetforlig uden uønskede besparelser, men kun med effektiviseringer, der ikke rammer kernevelfærden. Det skaber tryghed om de vigtige velfærdsområder.

SF anerkender, at der tilføres midler til normeringer i daginstitutionerne, men det er vigtigt at understrege, at disse midler primært går til at leve op til lovkravet om minimumsnormeringer – ikke til en egentlig udbygning af kvaliteten ud over lovens minimum. Tilsvarende er vi glade for, at skolerne får en lille budgetforøgelse, men bemærker at den med blot 0,3 % reelt ikke giver retning eller mulighed for markante forbedringer, som eksempelvis et klasseloft.

Vi ser dog med tilfredshed på, at der investeres massivt i vedligeholdelse af bygninger, herunder skoler og dagtilbud. Det vil give børnene bedre fysiske rammer og medarbejderne et sundere arbejdsmiljø.

Vi hæfter os særligt ved de nye initiativer for unges fritid og fællesskab. Et ungeråd og en fritidsvejleder er vigtige skridt mod at sikre, at flere børn og unge bliver en del af foreningslivet og oplever stærke fællesskaber. Vi havde gerne set et ungehus, som fælleselevrådet havde peget på, men kunne ikke finde opbakning til det.

Vi støtter de grønne investeringer og er glade for, at der er afsat midler til energiforbedringer og en styrkelse af Grøn Trepart. Det er nødvendigt for at sikre, at Egedal bidrager til den grønne omstilling.

Vi havde dog gerne set, at der blev sat endnu mere fokus på kapaciteten i skolerne hvor skolelukningerne i Ølstykke og Smørum har givet udfordringer. For at kunne sikre mindre klasser og fremtidssikre skolestrukturen bør dette arbejde prioriteres yderligere i 2026.

Endelig er vi optagede af, at vi sikrer en god og sammenhængende kollektiv trafik, særligt i forbindelse med udviklingen af de nye idrætsområder og bydele. Et serviceeftersyn af busdriften er et godt skridt, men vi vil arbejde for, at der også følges op med konkrete forbedringer, så flere kan vælge bussen til – også i yderområderne.

Samlet set er dette et ansvarligt budget, der holder hånden under kernevelfærden og skaber et grundlag for fortsat udvikling. SF vil følge implementeringen tæt og arbejde for, at midlerne anvendes, så de giver størst mulig værdi for borgere og medarbejdere i Egedal. Vi håber at vi efter valget i højere grad kan få flertal for at sætte yderligere retning og fokus på børn, unge og ældre med kommende budgetter.

Kort sagt: Budgettet holder hånden under kernevelfærden, men der er behov for mere retning og konkrete forbedringer, hvis vi for alvor skal løfte kvaliteten for børn, unge og ældre i Egedal – Initiativer som reelle minimumsnormeringer på institutionsniveau, klasseloft i folkeskolen og delvis hjemtagelse af rengøring og tøjvask for de ældre.

Politisk klumme – vores valg i mursten

Jens Skov
Spidskandidat og byrådsmedlem for SF i Egedal Kommune
Lokalavisen Egedal, 2025-09-10

Politik handler om at prioritere. Når vi som kommune investerer i mursten, vælger vi samtidig, hvilke rammer vi vil give til vores børn, unge og fællesskaber. Vi kan ikke få det hele på én gang, og derfor er vi nødt til at være ærlige omkring, hvad der betyder mest, og hvad vi mener bør stå øverst, når vi bruger millioner af fællesskabets penge. Alt for ofte bliver vi præsenteret for visioner om prestigebyggerier: multihaller til elitesporten, arenaer og faciliteter, der kan tiltrække events og skabe flotte billeder på kommunens hjemmeside. 

Det kan virke tillokkende, men sandheden er, at hver krone vi bruger på et prestigebyggeri, er en krone vi ikke bruger på det, der former vores fremtid: daginstitutioner, skoler og de hverdagsmiljøer, hvor tusindvis af børn møder op hver dag. For mig – og for os i SF – er valget enkelt. Når vi investerer i anlæg, skal det først og fremmest handle om ordentlige rammer til børnene. 

Det er børnehaver og vuggestuer med plads nok og trygge udearealer. Det er skoler, der kan rumme eleverne uden at være overfyldte, og hvor vi kan indføre et klasseloft på 24. Det handler om læringsmiljøer, hvor lærere har overskud til at se hver enkelt elev, og hvor trivsel går hånd i hånd med læring. For det er i hverdagen – i børns udvikling og muligheder – at vores vigtigste anlægsinvesteringer ligger.

En multihal kan være flot og give et boost til elitesporten. Men hvor mange børn får glæde af den i forhold til de tusinder, der hver dag sidder i klasselokaler eller leger i daginstitutioner? Hvor flytter vi mest trivsel og livskvalitet, når vi prioriterer? I SF vil vi langt hellere investere i bredden, for vi ved, at der mangler faciliteter til de mange børn og unge, der spiller fodbold, håndbold eller dyrker gymnastik og andre idrætsgrene. 

Vi har eksempelvis kun to springgrave i hele Egedal til de mange, der dyrker gymnastik – og hallerne er allerede fyldt til bristepunktet. Det er her, behovet er størst, og det er her, vi kan sikre, at flest får glæde af vores investeringer. Politik er at prioritere, og vi skal turde sige, at det er vigtigere med gode daginstitutioner, skoler og breddeidrætsfaciliteter end med glitrende prestigeprojekter. 

Det er ikke nødvendigvis det mest prangende valg, og det giver ikke altid de store overskrifter. Men det er det valg, der sætter sig varige spor. For i sidste ende er det ikke halprojekterne til eliten, der afgør, hvordan vores kommune ser ud om 10 eller 20 år. Det er, hvordan vi har valgt at bygge fremtiden for de børn og unge, der skal bære den videre – og de valg bliver truffet her og nu, når vi beslutter, hvor vi vil investere vores penge og kræfter.
Jeg er ikke i tvivl.

Du er ikke velkommen i Egedal

Jonathan Kristensen
Byrådsmedlem for SF i Egedal Kommune
Lokalavisen Egedal, 2025-08-27

En bekymret mor til to børn ringede en dag til mig, fordi hun var løbet helt tør for muligheder. Hun var lige blevet skilt fra sin mand, og hun skulle derfor flytte væk fra hans bolig.

“Kan du ikke hjælpe mig?” blev jeg spurgt, fordi hendes sagsbehandler afviste at anvise hende til en almennyttige bolig. Det er på trods af at hun var i en økonomisk vanskelig situation, og havde to børn som gik i skole i Egedal.
Normalt ville hun være i sin fulde ret til at blive anvist til en bolig. Problemet var, at der simpelthen ikke er nogle almennyttige boliger tilgængelige i hele kommunen. “Du kan jo prøve at søge i en anden kommune” bør ikke være et acceptabelt svar for personer i hendes situation, men det fik hun at vide alligevel.

Hun fik grundlæggende at vide, at hun ikke er velkommen i Egedal.

Sagsbehandleren gjorde det helt rette, da der vitterlig ikke var andre muligheder. Alle boligerne er optaget, og i dag er det kun de absolut værst ramte, som kan få en anvisning til en bolig fra kommunen.

Som konsekvens af det, er hun nu nødt til at flytte ud af kommunen, og hendes 2 børn må enten pendle i timevis hver dag, eller skifte skole helt. De skal flytte væk fra deres venner, familie og deres fællesskaber.

Det er en politisk beslutning, at vi ikke vil have flere almennyttige boliger. Beslutningen om at lade vær med at bygge billige boliger, er årsagen til, at håndværkeren, som får en arbejdsskade og ikke kan arbejde så meget, kan blive tvunget til at flytte ud af kommunen. At den unge far til et lille barn som fik en slem depression, eller den omtalte mor som ringede til mig, ikke kan bo her.

Ingen bør stå i en position, hvor ens sidste håb om at få en bolig, er at ringe til ens lokale politiker. Lad os nu lave nogle almennyttige boliger, lejligheder og huse, som man faktisk har råd til, når man står i en vanskelig situation.

LUK
Hvad vil du vide mere om?