SF Egedal i pressen - Socialistisk Folkeparti

Skal teenagere møde lidt senere i skole

Jens Skov & Christine Søjbjerg (C)
EgedalPosten 2025-10-22

Mange forældre kender morgenerne med trætte teenagere, hvor vækkeuret ringer, men kroppen ikke er klar til dagen. Det handler ikke om dovenskab. Når man er teenager, ændres døgnrytmen, og hjernen bliver først klar til søvn senere på aftenen. Derfor møder mange unge ind i skolen med alt for lidt søvn og for ringe koncentration.

Vi ønsker at rejse en debat om, hvorvidt udskolingseleverne i Egedal – dem i 7. til 9. klasse – skal møde lidt senere. Erfaringer fra blandt andet Rødovre og Silkeborg viser, at eleverne sover bedre, lærer mere og trives, når undervisningen begynder omkring klokken ni.

Mange forældre og borgere har givet kloge input til debatten. De fleste er enige i, at skolen bør tage udgangspunkt i elevernes behov. Flere peger på, at der stadig skal være plads til fritidsaktiviteter, sport og studiejob. Det er vi helt enige i. En senere mødetid skal ikke blot flytte dagen, men skabe bedre balance i elevernes hverdag.

Vi har stor tillid til lærerne, skolelederne og skolebestyrelserne. Det er dem, der bedst ved, hvordan en ændring kan fungere. Nogle skoler kan måske prøve fast mødetid klokken ni, mens andre kan afprøve mere fleksible modeller et par dage om ugen.

Når eleverne møder udhvilede, får lærerne mere engagerede klasser, og undervisningen bliver mere udbytterig for alle. Det handler ikke om at gøre skolen blødere, men om at give eleverne de bedste forudsætninger for læring.

Selvfølgelig spiller forældre en vigtig rolle i at skabe gode søvnvaner, men man kan ikke tvinge kroppen til at falde i søvn, før den er træt. Forskningen viser, at det handler om biologi, ikke om manglende opdragelse. Derfor skal vi tage viden og erfaringer alvorligt, når vi indretter skolen.

Vi foreslår, at skolebestyrelserne i Egedal får mulighed for at drøfte, om senere mødetider kan indgå i lokale forsøg, der styrker både trivsel og faglighed. På den måde kan vi finde løsninger, der fungerer i praksis – og som giver mere ro, bedre læring og gladere unge.

Når vi investerer i børn og unges trivsel, investerer vi i hele Egedals fremtid. Derfor bør vi turde se på, hvordan skoledagen kan tilpasses, så eleverne møder mere friske, lærerne får mere energi i undervisningen, og hverdagen bliver bedre for alle.

Børneversionen:
Skal de store børn sove lidt længere?
Fortalt af Jens og Christine

Nogle gange er de store børn meget trætte om morgenen. De skal op, før deres krop og hjerne er klar. Det er ikke fordi de er dovne. Når man bliver større, falder man først i søvn senere, og så er det svært at stå tidligt op.

Vi tænker, at det måske kunne være en god idé, hvis de store børn i skolen kunne starte lidt senere på dagen. Nogle steder i Danmark har man prøvet det, og der siger lærere og elever, at børnene bliver mere glade og lærer bedre, når de ikke skal så tidligt afsted.

Det er vigtigt, at børn stadig har tid til at lege, dyrke sport og være sammen med venner og familie. Derfor skal man finde en måde, der passer godt til alle.

De voksne i skolen – lærerne og lederne – ved bedst, hvordan det kan gøres. De kan prøve forskellige måder, for eksempel at starte klokken ni nogle dage og klokken otte andre dage.

Når man har sovet godt, kan man bedre lytte, tænke og lære nye ting. Det betyder også, at timerne bliver sjovere for både børn og lærere.

Forældre hjælper selvfølgelig med at få børn i seng i ordentlig tid, men ingen kan bestemme, hvornår kroppen bliver træt. Det er bare sådan kroppen virker. Derfor skal skolen også hjælpe, så børnene får den bedste dag.

Vi håber, at skolerne i Egedal vil tale om det her og finde ud af, hvad der virker bedst. Så kan alle børn få mere energi, have det godt og lære en masse spændende ting hver dag.

Ph.d.-versionen:
Senere mødetider for unge: et uddannelsespolitisk perspektiv
Af Jens Skov (SF) og Christine Søjbjerg (C)

En omfattende mængde udviklingsneurologisk forskning viser, at de unges døgnrytme forskydes i puberteten. Melatonin udskilles senere på aftenen, og det betyder, at mange teenagere først falder i søvn sent. Denne biologiske forskydning fører ofte til kronisk søvnmangel, når skoledagen fortsat begynder tidligt. Utilstrækkelig søvn hænger tæt sammen med nedsat koncentrationsevne, svækket hukommelse, dårligere regulering af følelser og lavere faglig præstation.

Når vi i Egedal diskuterer muligheden for senere mødetider i udskolingen, bør det ske på et oplyst grundlag og med respekt for både fysiologiske, pædagogiske og organisatoriske forhold. Erfaringer fra kommuner som Rødovre og Silkeborg peger på, at en skoledag, der starter omkring klokken 9, kan give eleverne bedre søvn, højere motivation og et mere stabilt læringsudbytte.

Fra et styringsmæssigt perspektiv bør tilrettelæggelsen af skoledagen bygge på principperne for evidensbaseret politik og lokal frihed. Skolernes ledelser og bestyrelser har den kontekstnære viden, der gør dem i stand til at tilpasse løsningerne til deres virkelighed. Nogle skoler kan vælge en fast senere mødetid, mens andre kan afprøve fleksible modeller et par dage om ugen for at skabe balance mellem undervisning, fritid og foreningsliv.

Formålet er ikke at slække på fagligheden, men at skabe bedre forudsætninger for læring. Forskning i kognitiv neurovidenskab viser, at udhvilede elever har lettere ved at lagre viden og bruge deres analytiske evner. Senere mødetider skal derfor forstås som en investering i læringseffektivitet og trivsel, ikke som en bekvemmelighedsordning.

Forældres rolle er fortsat central. Gode søvnvaner starter i hjemmet, men der er fysiologiske grænser for, hvor tidligt unge kan falde i søvn. Debatten bør derfor handle mindre om moral og opdragelse og mere om biologiske fakta. Hvis vi vil tage trivsel og læring alvorligt, må vi indrette vores institutioner i overensstemmelse med den viden, vi har om unges udvikling.

Vi foreslår, at skolebestyrelserne i Egedal igangsætter pilotprojekter, der undersøger de pædagogiske, praktiske og sociale konsekvenser af senere mødetider. Undersøgelserne bør både omfatte kvantitative data som fravær, faglige resultater og trivsel samt kvalitative erfaringer fra lærere, elever og forældre. På den måde får kommunen et solidt vidensgrundlag for fremtidige beslutninger.

At investere i unges trivsel er både en pædagogisk og en samfundsøkonomisk nødvendighed. Ved at indrette skolestrukturerne efter den videnskabelige forståelse af unges udvikling kan Egedal blive et forbillede for, hvordan vi skaber bæredygtige, vidensbaserede løsninger, der styrker både læring og fællesskab.

Jeg genopstiller til kommunalvalget! 💪

Jonathan Kristensen
Facebook 2025-10-22

For 4 år siden stillede jeg op, fordi jeg mener at Egedal ikke er lavet til os unge, og at den grønne omstilling går for langsomt. Vi er nået langt med det, men vi er slet ikke i mål.

Hvis jeg bliver genvalgt, vil jeg fokusere på:

1) At gøre forholdene bedre for os unge 🗣
2) At komme i mål med vores klimaplaner 🌳
3) Bygge billige boliger 🏠

Vi skal generelt gøre forholdene bedre for alle os, som der lige nu ikke er plads til i Egedal. Dette er særligt os unge og studerende, som ikke har råd eller lyst til at bo i kommunen.

I de sidste 4 år, er det lykkedes mig at:

* Gøre vores klimaplan endnu mere ambitiøs ☘
* Omstille kommunens bilflåde til elbiler🚗
* At give millioner til projekter målrettet mod unge🗣
* Gøre kommunen mere cykelvenlig, med bl.a. en ny cykelsti mellem Hove-Veksø) 🚴‍♂️

Jeg håber, at i vil give mig en chance til i byrådet. Hvis du er interesseret i mit arbejde, kan du følge min politiker profil herinde: Jonathan Kristensen

LNE’s tomme løfter – hvem tager ansvar for seniorerne i Egedal?

I mange år har Lokallisten Ny Egedal stillet sig op og lovet mere for ældreborgernes boligmuligheder i kommunen: Små seniorboliger nær lokalområdet, i ét plan, med have, tæt på foreninger, venner og familie.

Men når det kommer til konkret handling, viser LNE sit sande ansigt – og det bør vælgerne kende til.

Visionen blev ændret for området ved Stråmosen

I kommuneplanen 2021 blev grunden ved Krogholmvej 42 (ved Stråmosen) udlagt med ambition om seniorvenlige boliger og måske et seniorbofællesskab – et klart signal om at ældre i Egedal også skal kunne blive boende i lokalområdet.

Men ved behandlingen af lokalplan 072 “Boliger ved Stråmosen” blev det endelige forslag: 10 parcelhuse + 22 rækkehuse – uden garanti for seniorprofil eller krav om ét plan.

Det er ikke det, der blev lovet. Det er ikke det, ældre i Egedal fortjener.

Hvem stemte for hvad?

Flertallet i byrådet godkendte lokalplanen med stemmer fra Socialdemokratiet, Moderaterne, Lokallisten Ny Egedal (LNE), Det Konservative Folkeparti og Venstre. Kun Enhedslisten, SF og Radikale Venstre stemte imod.

Altså: LNE var med til at ændre retningen – og forlod dermed deres tidligere løfter om seniorboliger.

Hvorfor gør det en forskel?

Seniorvenlige boliger kræver særlige krav: adgang uden trapper, ét plan, mindre have, tæt til service. Det var netop ambitionen dengang.

Når planen ændres uden at fastholde seniorprofilen, risikerer vi at byggeri ender som almindelige parcel-/rækkehuse til børnefamilier – ikke det liv, ældre ønsker eller har behov for. SF har påpeget præcis det.

Det skaber mistillid: Når LNE råber op i årevis om seniorboliger – men stemmer for lokalplaner der ikke leverer – så signalerer det “mange ord, ingen handling”.

Hvad forventer SF fremover?

Vi ønsker, at ældre i Egedal får:

At lokalplaner enten konkret fastlægger seniorboliger (ændret struktur, ét plan, målrettet 50+) eller at boligområder til børnefamilier får andre grunde, så vi ikke blander formål og lader seniorbehovet vige.

At politiske aftaler bliver håndfast: Hvis LNE siger, at seniorboliger er hovedfokus – så skal de også stemme for lokalplaner og kommunale sager, der lever op til det – ikke skifte kurs.

At kommunen laver en strategi for seniorvenlig boligudvikling, med konkrete lokaliserede grunde, kriterier, tidshorisont – så vi kan måle, om løfterne holdes.

Afsluttende

Kære vælger – du skal se LNE’s ord op imod deres stemmeadfærd. SF vil ikke finde sig i, at visioner bliver udvandet, når det gælder de borgere, som har opbygget lokalområderne og nu ønsker at blive boende der med værdighed og tryghed. Hvis ikke politikerne tør stå fast på seniorprofil – så er det ikke seniorboliger, der bygges. Det er bare endnu et boligprojekt.

Vi i SF Egedal sætter handling før tomme løfter – og vi holder øje med, hvem der stemmer for seniorerne, og hvem der lader dem falde mellem stolene.

Ingen børn må tabes – vi skal give forældre ret til hurtig hjælp fra PPR

Jens Skov
EgedalPosten 2025-10-09

Jeg har med stor interesse læst debatindlægget i Skolemonitor.dk, hvor Dea Seidenfaden fra Dansk Psykologforening foreslår en ny ret for forældre til at få sparring med en PPR-psykolog, når deres barn mistrives.

Det er et forslag, jeg som SF’s borgmesterkandidat i Egedal bakker fuldt op om, og som bør inspirere kommunerne til handling allerede nu.

For virkeligheden er også her i Egedal, at mange forældre kæmper for at få hjælp, mens mistrivslen vokser. Skolen ser et barn, der holder facaden, men hjemme bryder barnet sammen. Først alt for sent kommer Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) ind, og så er barnet måske allerede på vej ud af fællesskabet.

Som Dea Seidenfaden skriver, handler mistrivsel “ikke kun om børn med udviklingsforstyrrelser, men også om børn, hvor skoledagen opleves som uoverskuelig og stressende. Små greb i rammerne kan gøre forskellen mellem langvarigt fravær og trivsel.”

Det er en vigtig påmindelse: Mange af de børn, der mistrives, er ikke børn med diagnoser, men børn, som ganske enkelt mister fodfæstet i et skoleliv, hvor hverdagen bliver for utryg, for skiftende og for presset.

Det er præcis den udvikling, vi skal bryde. Som Psykologforeningen peger på, kan ”et tidligt blik fra en PPR-psykolog gøre hele forskellen.” SF ønsker derfor en lokal PPR-model, hvor hjælpen rykker tættere på hverdagen, og hvor PPR ikke kun er et henvisningssystem, men en del af skolens fællesskab.

SF vil

Sikre faste PPR-timer på alle skoler, så lærere og forældre kan få hurtig faglig sparring.
Give forældre en klar ret til tidlig kontakt med en psykolog, inden problemerne vokser sig store.
Samarbejde på tværs af skole, sundhedspleje og familieafdeling om børn i begyndende mistrivsel.
Sikre ro og nærvær i undervisningen med færre lærerskift, tydelige voksne og lavere klasseloft på maksimalt 24 elever, så der bliver tid til relationer og tryghed.
Skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor både børn med særlige behov og børn i almindelig mistrivsel kan trives i fællesskabet.

Det er ikke dyrt at forebygge, men det koster dyrt at lade være. Når børn mistrives, rammer det hele familien, og ofte mister forældre tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor er Psykologforeningens forslag både socialt og økonomisk ansvarligt.

Som borgmester vil jeg arbejde for, at Egedal bliver foregangskommune for tidlig og klasse-nær PPR-indsats. Forældre skal ikke kæmpe sig gennem systemet for at blive hørt. De skal opleve, at kommunen står klar, når de rækker hånden ud.

Vi skal gribe børnene, før de falder. Det er ikke bare en investering i trivsel, det er en investering i fremtiden.

Før vi bygger nyt, skal vi passe på det, vi allerede har

Jens Skov & Mikkel Skovlyst (A)
EgedalPosten 2025-10-02

I Egedal Kommune står vi igen over for spørgsmålet om, hvor meget og hvor hurtigt vi skal bygge nyt. Det er et spørgsmål, der deler vandene – for på den ene side er der behov for boliger til nye borgere, men på den anden side mener vi, at vi må tage hensyn til både økonomi, infrastruktur, natur og de eksisterende lokalsamfund.
Vi i SF og Alternativet mener, at der skal indføres klare forbehold, før der gives grønt lys til mere nybyggeri. Vi ser med bekymring på, at kommunen allerede har oplevet en stor befolkningstilvækst, som har presset daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Derudover er trafikken gennem byområderne mange steder tæt på bristepunktet. Nye boliger kræver ikke kun mursten – de kræver også investeringer i velfærd, veje og grønne områder.
Korte pejlemærker for ansvarlig udvikling:

• Velfærd først: Vi mener, at kapacitet i daginstitutioner og skoler skal følge med, så børn ikke presses ind i for store rammer.
• Grøn mobilitet: Vi mener, at forbedringer af kollektiv trafik og cykelinfrastruktur skal være en forudsætning, så vi undgår øget biltrafik.
• Natur og fællesskab: Vi vil prioritere grønne åndehuller, træplantning og rekreative områder, så nybyggeri også giver plads til fællesskab og natur.
• Bæredygtighed: Vi vil arbejde for, at byggeri er energirigtigt, klimatilpasset og bidrager til biodiversitet.
• Energirenovering: Vi mener, at eksisterende boliger skal energiforbedres, før vi bygger nyt. En analyse fra Rambøll viser tydeligt, at renovering næsten altid er både billigere og mere klimavenligt end nybyggeri – med markant lavere CO₂-udledning og lavere totaløkonomi over en 50-årig periode.
• Tiny-houses som almene boliger: Vi foreslår, at Tiny-houses bygges som almene boliger, hvor de drives efter non-profit-princippet og med beboerdemokrati. Tiny-houses er kompakte boliger på typisk 20-50 m², som er energieffektive og klimavenlige. Ved at gøre dem almene sikrer vi, at de forbliver prisoverkommelige.
• Byg med vand: Vi mener, at klimatilpasning og naturbaserede løsninger skal tænkes ind i planlægningen, så vi bygger med – og ikke imod – vandet.

Vores fælles anbefaling: Nybyggeri i Egedal bør kun ske, når de nødvendige investeringer i velfærd, infrastruktur og natur er på plads. Samtidig bør vi altid vurdere, om renovering er en bedre løsning end nybyggeri – både ud fra et klima- og et økonomisk perspektiv. Vi skal bruge erfaringerne fra borgersamlingen aktivt, så vi kan opnå det.
Det handler ikke bare om flere boliger – det handler om et bedre og mere bæredygtigt Egedal for alle borgere.
Vi mener, at det ikke er nok at bygge huse – vi skal bygge fællesskaber, energirigtige boliger og klimavenlige byrum, hvor både mennesker og natur kan trives.

Når børn mistrives, må vi turde handle – ikke bare tælle

Jens Skov
2025-10-08

DR’s dokumentar “Skolens tabte børn” viser en virkelighed, der gør ondt: alt for mange børn mistrives og mister lysten til at gå i skole.
I Egedal har hver tredje elev over 10 procent fravær, og virkeligheden er formentlig endnu værre, fordi børn på reduceret skema eller i mellemformer slet ikke tælles med.
Bag tallene gemmer sig børn, der mister fællesskab, læring og troen på sig selv.
Derfor skal vi som kommune ikke nøjes med at måle mistrivsel. Vi skal handle på den.

Vi har brug for bedre tal – men også for handling
Det er vigtigt, at vi får bedre data for skolefravær, så vi kan få en dybere forståelse af problemet og sætte mere præcise indsatser i gang.
Men manglen på statistik må ikke blive en undskyldning for at vente.
Der er allerede en række tiltag, som SF mener er indlysende: Vi skal styrke lærernes tid med eleverne, sikre mindre klasser, give børn mulighed for en tryg skolestart i lokalområdet og handle langt tidligere, når mistrivsel viser sig.
Vi ved, hvad der virker. Nu handler det om at få det gjort.

Mere tid, flere lærere og færre elever
I SF mener vi, at nøglen til trivsel begynder i klasseværelset. Når læreren har tid til relationen, har barnet mulighed for at trives.
Derfor kæmper vi for et klasseloft på 24 elever på alle årgange. Det handler om at give lærerne tid og overskud til at se hvert enkelt barn og skabe en hverdag, hvor fællesskab og nærvær ikke drukner i travlhed.
Det nuværende klasseloft på 25 elever i 0.-2. klasse er et godt skridt på vejen, men det er ikke målet.
I årets budgetforhandlinger foreslog vi i SF, at klasseloftet på 25 elever skulle gælde for alle årgange som første skridt mod de 24 elever, vi mener bør være standarden.
Trivsel starter med tid, ikke test og skemaer.

Nærhed og tryg skolestart
Vi kæmper også for, at børn kan starte i skole i deres eget lokalområde. Tryghed og nærhed i begyndelsen af skolelivet betyder meget, især for de børn, der har brug for ekstra støtte.
Tidligere i år kæmpede vi i SF for, at Slagslunde Skole skulle have to 0. klasser. Der var elever nok, men flertallet sagde nej af økonomiske grunde, og flere børn måtte derfor starte på en anden skole.
Jeg stod fast på, at børn ikke skal flyttes rundt for at spare penge. Det kostede mig formandsposten for Skole- og Uddannelsesudvalget.
Men jeg ville tage kampen igen. For børns tryghed og trivsel er vigtigere end politisk bekvemmelighed.

Lad os tage ansvar, ikke afstand
Når et barn mister lysten til at gå i skole, er det ikke barnet, der svigter. Det er systemet, der ikke har givet barnet de rette rammer.
Derfor vil vi i SF fortsætte kampen for:
• Klasseloft på 24 elever på alle årgange
• Flere lærere og mere tid til hvert barn
• Tryg skolestart på den lokale skole
• Tidlig indsats og tæt samarbejde med forældre og fagfolk
Vi vil have en skole, hvor alle børn bliver set, hørt og hjulpet i tide, og hvor ingen forsvinder mellem systemets paragraffer.

Fra ord til handling
Vi skal ikke nøjes med at tale om mistrivsel. Vi skal skabe rammerne, der forebygger den.

Hvad tænker du?
Skal Egedal tage næste skridt og sænke klasseloftet til 24 elever?

Vi skal ikke være i bunden på idrætsområdet!

Jens Skov
2025-10-08

Det er simpelthen ikke godt nok, at Egedal otte år i træk har været den næstværste kommune på idrætsområdet. Det er kun København, der klarer sig dårligere end os. Når idrætslivet lider, går det ud over de fællesskaber, der skabes – samt sundheden og glæden i hverdagen, som idrætten bringer.

Det vil vi gøre noget ved:

1) Vi vil prioritere breddeidrætten fremfor elitesporten. Eksisterende haller skal renoveres, og hvis vi får muligheden for det, vil vi gerne lave flere små haller rundt omkring i hele kommunen

2) Når vi bygger nye bydele, skal idrætten følge med. Vi har fået næsten 10.000 flere borgere uden at udvide kapaciteten på vores idrætsanlæg.

3) Idræt skal være en del af hverdagen. Baner og anlæg skal være åbne, så særligt unge – og andre – kan mødes og være aktive, selv om de ikke er med i en forening endnu.

Vi skal ikke længere ligge i bunden af listen.

Trivsel kræver mere end flotte ord – vi skal turde tage konkrete beslutninger

Jens Skov
Lokalavisen Egedal, uge 41

Lars Winther har ret i én ting: Trivsel blandt børn og unge er blevet et af de vigtigste temaer i Egedal – og det er på høje tid. Vi er helt enige i, at mistrivslen er et alvorligt problem, og at de voksne omkring børnene skal have overskud, frihed og anerkendelse for at kunne skabe trygge rammer.

Men her stopper enigheden også, for SF mener ikke, at det er nok at pege på, hvad der ikke virker. Vi må også turde være konkrete om, hvad der skal til.
For os i SF er trivsel ikke kun et spørgsmål om stemning og relationer – selvom det er vigtigt – men også om de rammer, børn og voksne møder i hverdagen. Derfor foreslår vi:

– Et klasseloft, så vi undgår klasser med 27-28 elever, hvor der ikke er plads til at se det enkelte barn.
– To-voksen-ordninger i undervisningen, hvor lærere og pædagoger samarbejder om at skabe ro og støtte både de fagligt stærke og de børn, der kæmper.
– Styrket PPR og forebyggelse, så hjælpen kommer tidligere og tættere på børnene, i stedet for først når problemerne er vokset sig store.
– Mere kapacitet i vores skoler, så vi kan undgå store klasser og sikre ordentlige fysiske rammer til den voksende børnegruppe.

Vi deler ønsket om at gøre Egedal til en attraktiv kommune for lærere og pædagoger. Men her må vi også handle: Det kræver tid til forberedelse, færre projekter, der stjæler fokus, og en klar prioritering af kerneopgaven – undervisning og trivsel.

Når Lars Winther afviser ”pynt” som farver på væggene og skolemadsprojekter, har han ret i, at det ikke løser mistrivslen. Men vi skylder børnene mere end blot kritik af det gamle. Vi skylder dem konkrete initiativer, der kan mærkes i hverdagen.

I SF vil vi tage ansvar for netop det. Vi ønsker ikke russiske tilstande med ensretning – eller amerikanske tilstande med vilde forskelle – men en dansk folkeskole, hvor alle børn bliver set, og hvor fællesskabet giver plads til forskellighed.

Det kræver, at vi tør sætte konkrete rammer for kvalitet. Det er den forskel, SF vil levere.

Pressemeddelelse om valgforbund mellem Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

SF-Egedal
2025-09-28

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten går igen sammen i et teknisk valgforbund. Vi har nogle overordnede synspunkter vi er fælles om.

Der er behov for en ny politisk kultur i Egedal, tillid og åbenhed frem for mistillid, og hvor respekt for både faglige kompetencer og politiske forskelle er en selvfølge – ikke en undtagelse. Vi er også enige om at der skal fokus på styrket velfærd og grøn omstilling. Konkret betyder det en indsats for:

• Bedre daginstitutioner, skoler og fritidstilbud
• Bedre forhold for ældre og handicappede
• Styrket klima-, miljø- og naturindsats

Pressemeddelelse fra SF Egedal vedr. Budget 2026-2029

SF-Egedal
2025-09-18

Det er positivt, at vi i år kan indgå et budgetforlig uden uønskede besparelser, men kun med effektiviseringer, der ikke rammer kernevelfærden. Det skaber tryghed om de vigtige velfærdsområder.

SF anerkender, at der tilføres midler til normeringer i daginstitutionerne, men det er vigtigt at understrege, at disse midler primært går til at leve op til lovkravet om minimumsnormeringer – ikke til en egentlig udbygning af kvaliteten ud over lovens minimum. Tilsvarende er vi glade for, at skolerne får en lille budgetforøgelse, men bemærker at den med blot 0,3 % reelt ikke giver retning eller mulighed for markante forbedringer, som eksempelvis et klasseloft.

Vi ser dog med tilfredshed på, at der investeres massivt i vedligeholdelse af bygninger, herunder skoler og dagtilbud. Det vil give børnene bedre fysiske rammer og medarbejderne et sundere arbejdsmiljø.

Vi hæfter os særligt ved de nye initiativer for unges fritid og fællesskab. Et ungeråd og en fritidsvejleder er vigtige skridt mod at sikre, at flere børn og unge bliver en del af foreningslivet og oplever stærke fællesskaber. Vi havde gerne set et ungehus, som fælleselevrådet havde peget på, men kunne ikke finde opbakning til det.

Vi støtter de grønne investeringer og er glade for, at der er afsat midler til energiforbedringer og en styrkelse af Grøn Trepart. Det er nødvendigt for at sikre, at Egedal bidrager til den grønne omstilling.

Vi havde dog gerne set, at der blev sat endnu mere fokus på kapaciteten i skolerne hvor skolelukningerne i Ølstykke og Smørum har givet udfordringer. For at kunne sikre mindre klasser og fremtidssikre skolestrukturen bør dette arbejde prioriteres yderligere i 2026.

Endelig er vi optagede af, at vi sikrer en god og sammenhængende kollektiv trafik, særligt i forbindelse med udviklingen af de nye idrætsområder og bydele. Et serviceeftersyn af busdriften er et godt skridt, men vi vil arbejde for, at der også følges op med konkrete forbedringer, så flere kan vælge bussen til – også i yderområderne.

Samlet set er dette et ansvarligt budget, der holder hånden under kernevelfærden og skaber et grundlag for fortsat udvikling. SF vil følge implementeringen tæt og arbejde for, at midlerne anvendes, så de giver størst mulig værdi for borgere og medarbejdere i Egedal. Vi håber at vi efter valget i højere grad kan få flertal for at sætte yderligere retning og fokus på børn, unge og ældre med kommende budgetter.

Kort sagt: Budgettet holder hånden under kernevelfærden, men der er behov for mere retning og konkrete forbedringer, hvis vi for alvor skal løfte kvaliteten for børn, unge og ældre i Egedal – Initiativer som reelle minimumsnormeringer på institutionsniveau, klasseloft i folkeskolen og delvis hjemtagelse af rengøring og tøjvask for de ældre.

Politisk klumme – vores valg i mursten

Jens Skov
Spidskandidat og byrådsmedlem for SF i Egedal Kommune
Lokalavisen Egedal, 2025-09-10

Politik handler om at prioritere. Når vi som kommune investerer i mursten, vælger vi samtidig, hvilke rammer vi vil give til vores børn, unge og fællesskaber. Vi kan ikke få det hele på én gang, og derfor er vi nødt til at være ærlige omkring, hvad der betyder mest, og hvad vi mener bør stå øverst, når vi bruger millioner af fællesskabets penge. Alt for ofte bliver vi præsenteret for visioner om prestigebyggerier: multihaller til elitesporten, arenaer og faciliteter, der kan tiltrække events og skabe flotte billeder på kommunens hjemmeside.

Det kan virke tillokkende, men sandheden er, at hver krone vi bruger på et prestigebyggeri, er en krone vi ikke bruger på det, der former vores fremtid: daginstitutioner, skoler og de hverdagsmiljøer, hvor tusindvis af børn møder op hver dag. For mig – og for os i SF – er valget enkelt. Når vi investerer i anlæg, skal det først og fremmest handle om ordentlige rammer til børnene.

Det er børnehaver og vuggestuer med plads nok og trygge udearealer. Det er skoler, der kan rumme eleverne uden at være overfyldte, og hvor vi kan indføre et klasseloft på 24. Det handler om læringsmiljøer, hvor lærere har overskud til at se hver enkelt elev, og hvor trivsel går hånd i hånd med læring. For det er i hverdagen – i børns udvikling og muligheder – at vores vigtigste anlægsinvesteringer ligger.

En multihal kan være flot og give et boost til elitesporten. Men hvor mange børn får glæde af den i forhold til de tusinder, der hver dag sidder i klasselokaler eller leger i daginstitutioner? Hvor flytter vi mest trivsel og livskvalitet, når vi prioriterer? I SF vil vi langt hellere investere i bredden, for vi ved, at der mangler faciliteter til de mange børn og unge, der spiller fodbold, håndbold eller dyrker gymnastik og andre idrætsgrene.

Vi har eksempelvis kun to springgrave i hele Egedal til de mange, der dyrker gymnastik – og hallerne er allerede fyldt til bristepunktet. Det er her, behovet er størst, og det er her, vi kan sikre, at flest får glæde af vores investeringer. Politik er at prioritere, og vi skal turde sige, at det er vigtigere med gode daginstitutioner, skoler og breddeidrætsfaciliteter end med glitrende prestigeprojekter.

Det er ikke nødvendigvis det mest prangende valg, og det giver ikke altid de store overskrifter. Men det er det valg, der sætter sig varige spor. For i sidste ende er det ikke halprojekterne til eliten, der afgør, hvordan vores kommune ser ud om 10 eller 20 år. Det er, hvordan vi har valgt at bygge fremtiden for de børn og unge, der skal bære den videre – og de valg bliver truffet her og nu, når vi beslutter, hvor vi vil investere vores penge og kræfter.
Jeg er ikke i tvivl.

Debatindlæg: Du er ikke velkommen i Egedal

Jonathan Kristensen
Byrådsmedlem for SF i Egedal Kommune
Lokalavisen Egedal, 2025-08-27

En bekymret mor til to børn ringede en dag til mig, fordi hun var løbet helt tør for muligheder. Hun var lige blevet skilt fra sin mand, og hun skulle derfor flytte væk fra hans bolig.

“Kan du ikke hjælpe mig?” blev jeg spurgt, fordi hendes sagsbehandler afviste at anvise hende til en almennyttige bolig. Det er på trods af at hun var i en økonomisk vanskelig situation, og havde to børn som gik i skole i Egedal.
Normalt ville hun være i sin fulde ret til at blive anvist til en bolig. Problemet var, at der simpelthen ikke er nogle almennyttige boliger tilgængelige i hele kommunen. “Du kan jo prøve at søge i en anden kommune” bør ikke være et acceptabelt svar for personer i hendes situation, men det fik hun at vide alligevel.

Hun fik grundlæggende at vide, at hun ikke er velkommen i Egedal.

Sagsbehandleren gjorde det helt rette, da der vitterlig ikke var andre muligheder. Alle boligerne er optaget, og i dag er det kun de absolut værst ramte, som kan få en anvisning til en bolig fra kommunen.

Som konsekvens af det, er hun nu nødt til at flytte ud af kommunen, og hendes 2 børn må enten pendle i timevis hver dag, eller skifte skole helt. De skal flytte væk fra deres venner, familie og deres fællesskaber.

Det er en politisk beslutning, at vi ikke vil have flere almennyttige boliger. Beslutningen om at lade vær med at bygge billige boliger, er årsagen til, at håndværkeren, som får en arbejdsskade og ikke kan arbejde så meget, kan blive tvunget til at flytte ud af kommunen. At den unge far til et lille barn som fik en slem depression, eller den omtalte mor som ringede til mig, ikke kan bo her.

Ingen bør stå i en position, hvor ens sidste håb om at få en bolig, er at ringe til ens lokale politiker. Lad os nu lave nogle almennyttige boliger, lejligheder og huse, som man faktisk har råd til, når man står i en vanskelig situation.