SF Egedal i pressen - Socialistisk Folkeparti

SF ønsker ny placering til omstridt mobilmast ved Buresø

Rasmus Udsholt
EgedalPosten 2026-02-20

En planlagt 48 meter høj gittermast ved Skovvej i Buresø møder nu politisk modstand fra SF. Mens lokale frygter for naturen, skal byrådet onsdag beslutte, om masteoperatøren og Egedal Kommunes administration skal pålægges at finde en helt ny placering til masten.

Onsdag aften skal politikerne i Egedal Byråd tage stilling til, om der skal nedlægges forbud mod at opsætte en ny mobilmast på Skovvej 13 i Buresø lige på kanten af Slagslunde Skov (se placeringen på kort her).

Mens behovet for bedre mobildækning er anerkendt af både beboere og politikere, har forslaget om en 48 meter høj gittermast til mobilantenner i den fredede natur ved Buresø udløst en debat om naturbeskyttelse og alternative tekniske løsninger.

Bag skovløberhuset på Skovvej 13 ønsker masteoperatøren Kamtower nemlig at rejse en op til 48 meter høj gittermast for at sikre 5G-dækning til området. Ansøgningen om at opsætte en mast har i snart to år skabt bekymring blandt lokale beboere, og sagen lander nu på bordet til byrådsmødet onsdag den 25. februar, når SF fremsætter et forslag om, at der ikke må opstilles en mobilmast på adressen af hensyn til landskabet og beboere og besøgende i Buresø.

Samtidig ønsker partiet, at Egedal Kommunes administration skal understøtte udrulningen af mobildækning i området omkring Buresø ved at hjælpe potentielle masteoperatører med at finde andre gode placeringer og udformninger.

Et af kommunens vigtigste naturarealer

Området ved Buresø betragtes som et af kommunens vigtigste naturarealer, og netop dette hensyn er omdrejningspunktet for SF i Egedal. Partiet ønsker at flytte den planlagte mast, selv om der er enighed om, at mobildækningen i området skal forbedres. Målet er at sikre, at teleselskabet finder en placering, der ikke skæmmer det åbne landskab:

“Områderne omkring Buresø udgør en stor del af Egedals natur. For at bevare herlighedsværdien i kommunens naturområder, er det vigtigt at forholde sig kritisk til landskabsændringer”,

lyder det i forslaget fra SF.

Lokale kræfter fra grundejerforeningerne Klokkekilden og Buresø har i knap to år forsøgt at blive hørt i sagen. De peger på, at placeringen ligger få meter fra et Natura 2000-beskyttet område, de store landskabsfredninger og klos op ad urørt skov i Naturpark Mølleåen. En mast af denne størrelse vil ifølge borgerne fungere som et fremmedlegeme, der ødelægger harmonien for besøgende.

Mastegruppen udtrykker deres bekymring i et brev, der netop er afsendt til byrådets medlemmer:

“Det unikke landskab ved søen er anerkendt som en særligt bevaringsværdig og central del af Naturpark Mølleåen, og anbringelsen af et så dominerende fremmedlegeme som den projekterede kæmpemast så tæt på søbredden vil ødelægge harmonien og naturoplevelsen for stedets mange besøgende”,

skriver Charlotte Ringsmose, Jesper Holm og Thue Ravn på vegne af gruppen. De repræsenterer Buresøs Mastegruppe for Grundejerforeningerne Klokkekilden og Buresø, samt refererer til en støtte fra Naturpark Mølleåens Venner.

Til sammenligning er den gittermast, der trods lokal modstand i 2022 blev opsat ved Ganløse Skole, 42 meter høj.

Økonomi frem for landskab

I stedet for en enkelt høj gittermast peger SF på muligheden for at anvende mere diskret teknologi eller en anden placering. Dette vil dog kræve, at operatøren indgår nye aftaler med private lodsejere frem for blot at benytte statens grund, og partiet foreslår derfor en ny proces for udrulningen:

“Der er mange andre alternativer, såsom at integrere masten i flagstænger, lave flere små master og gemme masten væk på andre måder”,

forklarer SF i deres forslag.

Ifølge borgergruppen skyldes den nuværende placering ikke mangel på tekniske alternativer. De mener i stedet, at masteoperatøren har valgt placeringen ved skovløberhuset af økonomiske årsager, fordi det er nemmere at indgå aftale med Naturstyrelsen end med private grundejere, og fordi de undgår, at kommunen skal lave lokalplantillæg. Beboerne opfordrer derfor politikerne til i stedet at prioritere fællesskabets interesser:

“Vi ønsker alle bedre mobildækning, men det er vores bøn, at Egedal Kommune ikke lader erhvervsøkonomiske interesser veje tungere end hensynet til almenvellet”, lyder det i appellen fra de lokale foreninger.

Forvaltningen i Egedal Kommune har tidligere meddelt borgergruppen, at der ikke findes brugbare alternativer til placeringen ved Skovvej 13. Det kan du læse mere om i denne betalingsartikel hos Sjællandske Medier, der har dækket sagen løbende.

Hvis SF får flertal for deres forslag, skal administrationen dog aktivt hjælpe med at fremme de alternative lokationer. Det betragtes som afgørende for sikkerheden, at der etableres ordentlig dækning til alarmopkald i Buresø.

Så mange penge brugte SF Egedal på den kommunale valgkamp

Henrik Severin Hansen
EgedalPosten 2026-01-28

I SF bliver pengene brugt til materialer m.v., plakater, foldere og flyers, foto og annoncering på forskellig vis. Ud over det er der mange aktive, der bruger tid på at udarbejde vores valgprogram og foldere, husstandsomdelinger, opsætning af plakater og på at møde vælgerne på stationerne, centrene og til vælgermøderne.

SF Egedal har vi brugt 108.000 kr. til kommunalvalget 2025 i Egedal, for at nå ud til så mange vælgere som muligt med vores budskaber. Der er 3.10 kr. pr. stemmeberettiget vælger.

Læs også: SF i Egedal klar med kandidaterne til kommunalvalget

I SF Egedal finansierer vi selv hele den kommunale valgkamp også for vores kandidater.

Pengene får vi fra forskellige indtægtskilder som primært er sparet op siden sidste kommunalvalg:

Medlemmernes kontingent
Partiskat på 10 pct. fra byrådsmedlemmer og andre der udfører lønnet hverv som de er udpeget til af SF (eksempelvis domsmænd og tilforordnede vælgere til valgene)
Årets partitilskud fra kommunen
Region Hovedstadens medfinansiering af fælles folder for kommunal- og regionsrådsvalget (3.000 kr.)
Valgtilskud fra SFU på 2.000 kr. til ungdomskandidat

Vi har ikke modtaget tilskud fra privatpersoner eller organisationer – selv om vi gerne ville.

Henrik Severin Hansen,
formand SF Egedal

Jens Skov gør klar til kamp om en plads i Folketinget: “Jeg kender velfærden fra hverdagen”

Rasmus Udsholt
EgedalPosten 2026-02-17

Jens Skov gør klar til kamp om en plads i Folketinget: “Jeg kender velfærden fra hverdagen”

Efter mange år i maskinrummet i Egedal vil 1. viceborgmester Jens Skov nu tage erfaringen med de lokale budgetter med til Christiansborg ved det kommende Folketingsvalg. Det afgøres netop i disse uger, hvor på stemmesedlen han kommer til at optræde – blandt andet i selskab med SF-profilen Jacob Mark, der gør comeback i dansk politik.

Når budgetterne i Egedal skal lægges, og enderne skal mødes i alt fra skoleklasser til ældrepleje, mærkes konsekvenserne af de store beslutninger fra Christiansborg direkte i hverdagen i Smørumnedre og Ølstykke. For 1. viceborgmester Jens Skov (SF) er det netop denne kobling, der får ham til at gå efter en plads i Folketinget. Han har været en del af byrådet siden 2017 og oplever ofte, at staten sender nye opgaver ud til kommunerne, uden at pengene følger med:

“Jeg stiller op, fordi velfærd mærkes lokalt, men rammerne sættes på Christiansborg. I byrådet sidder jeg med konsekvenserne af beslutningerne hver dag – budgetter, prioriteringer og det, der faktisk virker i praksis. Den erfaring vil jeg tage med ind i Folketinget, så kommunerne får frihed og ordentlige rammer til at levere velfærd”,

fortæller Jens Skov til EgedalPosten.

Blandt mærkesagerne fylder de unge og folkeskolen mest. Jens Skov mener, at trivselskrisen er meget tydelig i de lokale klasser og klubber, og han kæmper for færre elever i klasserne og mere støtte til de lærere, der står med inklusionsopgaven.

Samtidig vil han have stoppet de evige spareøvelser på ældre- og handicapområdet. Han peger på, at der er brug for mere tillid til de ansattes faglighed frem for mere kontrol og dokumentation.

Urafstemning mod politisk sværvægter

SF i Nordsjælland er netop nu i gang med en urafstemning, som kører frem til 1. marts. Her skal medlemmerne af partiet i Nordsjælland bestemme rækkefølgen på kandidatlisten, efter at den hidtidige spidskandidat, Peter Westermann, har trukket sig i starten af februar for i stedet at blive statsrevisor og udvalgsformand i Danske Regioner:

“Jeg håber på en urafstemning med høj deltagelse blandt medlemmerne. Det vigtigste er, at vi kommer ud som et stærkt hold, der kan løfte SF i hele Nordsjælland – for det er holdet, der vinder mandater”, siger Jens Skov, der vil tage sine lokale erfaringer med ind i landspolitikken:

“Jeg stiller op, fordi jeg vil have et Danmark, hvor fællesskabet betyder noget i praksis – i daginstitutionen, i skolen, i sundhedsvæsnet og i ældreplejen. Og fordi jeg tror på, at politik stadig kan være anstændigt: klare prioriteringer, respekt for hinanden – og resultater, der kan mærkes. Stem på mig, hvis du vil have en kandidat, der kender velfærden fra hverdagen – og som vil flytte magt og midler, så kommunerne kan levere det, SF står for”,

skriver han blandt andet i sin kandidatprofil i forbindelse med afstemningen.
▮ SF’s kandidater i Nordsjælland til det kommende Folketingsvalg

Jacob Mark
Marianne Bigum
Anja Rosengreen
Emil Nielsen
Anna Poulsen
Stina Egedius Miller
Elias Julius Binggeli
Jens Skov

Urafstemning om spidskandidat og den øvrige rækkefølge på listen er netop nu i gang blandt medlemmerne af SF i Nordsjælland og kører frem til 1. marts. Læs mere om kandidaterne her.

I urafstemningen er Jens Skov oppe imod markante navne, hvoraf den allermest kendte profil er 34-årige Jacob Mark, der netop har meddelt, at han gør comeback til politik efter en pause. Jacob Mark fik en kometkarriere i SF efter valget i 2015, hvor han blev gruppeformand, og har også været børne-, undervisnings- og medieordfører i Folketinget. Han stoppede dog i politik og udtrådte af Folketinget 1. december 2024 for at arbejde i det private erhvervsliv, men går nu til valg på hjertesager som minimumsnormeringer og børns trivsel, hvilket flugter med Jens Skovs egne mærkesager:

“Jeg ser Jacob Marks opstilling som en gevinst for SF i Nordsjælland. Han er en stærk profil med erfaring og et tydeligt fokus på børn, unge og den grønne dagsorden, noget som jeg også kæmper for – og det kan give os mere synlighed og momentum i valgkampen”,

siger Jens Skov.

Håber på to mandater

Ved Folketingsvalget i 2022 fik SF valgt én kandidat ind i Nordsjælland, men partiet står stærkt i målingerne lige nu. Jens Skov håber derfor på, at der denne gang er plads til flere lokale stemmer i Folketinget, og at Jacob Marks kandidatur kan hjælpe med at trække ekstra mandater til storkredsen.

“Ved sidste valg fik SF ét mandat i Nordsjællands Storkreds. Nu står SF stærkt nationalt i målingerne, og med en stærk kandidatliste – inklusive Jacob Mark – tror jeg på en god fremgang. Målet må være at holde mandatet og give os selv en reel chance for at gå efter to”,

vurderer Jens Skov.

Sidste folketingsvalg foregik den 1. november 2022, og næste folketingsvalg skal derfor afholdes senest 31. oktober 2026. Lokalt har Moderaternes Charlotte Haagendrup også for nylig meddelt, at hun stiller op som kandidat til Folketinget i Nordsjællands Storkreds.

Når børn mistrives, må vi turde handle – ikke bare tælle

Jens Skov
2025-10-08

DR’s dokumentar “Skolens tabte børn” viser en virkelighed, der gør ondt: alt for mange børn mistrives og mister lysten til at gå i skole.
I Egedal har hver tredje elev over 10 procent fravær, og virkeligheden er formentlig endnu værre, fordi børn på reduceret skema eller i mellemformer slet ikke tælles med.
Bag tallene gemmer sig børn, der mister fællesskab, læring og troen på sig selv.
Derfor skal vi som kommune ikke nøjes med at måle mistrivsel. Vi skal handle på den.

Vi har brug for bedre tal – men også for handling
Det er vigtigt, at vi får bedre data for skolefravær, så vi kan få en dybere forståelse af problemet og sætte mere præcise indsatser i gang.
Men manglen på statistik må ikke blive en undskyldning for at vente.
Der er allerede en række tiltag, som SF mener er indlysende: Vi skal styrke lærernes tid med eleverne, sikre mindre klasser, give børn mulighed for en tryg skolestart i lokalområdet og handle langt tidligere, når mistrivsel viser sig.
Vi ved, hvad der virker. Nu handler det om at få det gjort.

Mere tid, flere lærere og færre elever
I SF mener vi, at nøglen til trivsel begynder i klasseværelset. Når læreren har tid til relationen, har barnet mulighed for at trives.
Derfor kæmper vi for et klasseloft på 24 elever på alle årgange. Det handler om at give lærerne tid og overskud til at se hvert enkelt barn og skabe en hverdag, hvor fællesskab og nærvær ikke drukner i travlhed.
Det nuværende klasseloft på 25 elever i 0.-2. klasse er et godt skridt på vejen, men det er ikke målet.
I årets budgetforhandlinger foreslog vi i SF, at klasseloftet på 25 elever skulle gælde for alle årgange som første skridt mod de 24 elever, vi mener bør være standarden.
Trivsel starter med tid, ikke test og skemaer.

Nærhed og tryg skolestart
Vi kæmper også for, at børn kan starte i skole i deres eget lokalområde. Tryghed og nærhed i begyndelsen af skolelivet betyder meget, især for de børn, der har brug for ekstra støtte.
Tidligere i år kæmpede vi i SF for, at Slagslunde Skole skulle have to 0. klasser. Der var elever nok, men flertallet sagde nej af økonomiske grunde, og flere børn måtte derfor starte på en anden skole.
Jeg stod fast på, at børn ikke skal flyttes rundt for at spare penge. Det kostede mig formandsposten for Skole- og Uddannelsesudvalget.
Men jeg ville tage kampen igen. For børns tryghed og trivsel er vigtigere end politisk bekvemmelighed.

Lad os tage ansvar, ikke afstand
Når et barn mister lysten til at gå i skole, er det ikke barnet, der svigter. Det er systemet, der ikke har givet barnet de rette rammer.
Derfor vil vi i SF fortsætte kampen for:
• Klasseloft på 24 elever på alle årgange
• Flere lærere og mere tid til hvert barn
• Tryg skolestart på den lokale skole
• Tidlig indsats og tæt samarbejde med forældre og fagfolk
Vi vil have en skole, hvor alle børn bliver set, hørt og hjulpet i tide, og hvor ingen forsvinder mellem systemets paragraffer.

Fra ord til handling
Vi skal ikke nøjes med at tale om mistrivsel. Vi skal skabe rammerne, der forebygger den.

Hvad tænker du?
Skal Egedal tage næste skridt og sænke klasseloftet til 24 elever?

#VelfærdVelfærdVelfærd #24EleversKlasseloft

Vi skal ikke være i bunden på idrætsområdet!

Jens Skov
2025-10-08

Det er simpelthen ikke godt nok, at Egedal otte år i træk har været den næstværste kommune på idrætsområdet. Det er kun København, der klarer sig dårligere end os. Når idrætslivet lider, går det ud over de fællesskaber, der skabes – samt sundheden og glæden i hverdagen, som idrætten bringer.

Det vil vi gøre noget ved:

1) Vi vil prioritere breddeidrætten fremfor elitesporten. Eksisterende haller skal renoveres, og hvis vi får muligheden for det, vil vi gerne lave flere små haller rundt omkring i hele kommunen

2) Når vi bygger nye bydele, skal idrætten følge med. Vi har fået næsten 10.000 flere borgere uden at udvide kapaciteten på vores idrætsanlæg.

3) Idræt skal være en del af hverdagen. Baner og anlæg skal være åbne, så særligt unge – og andre – kan mødes og være aktive, selv om de ikke er med i en forening endnu.

Vi skal ikke længere ligge i bunden af listen.

Trivsel kræver mere end flotte ord – vi skal turde tage konkrete beslutninger

Jens Skov
Lokalavisen Egedal, uge 41

Lars Winther har ret i én ting: Trivsel blandt børn og unge er blevet et af de vigtigste temaer i Egedal – og det er på høje tid. Vi er helt enige i, at mistrivslen er et alvorligt problem, og at de voksne omkring børnene skal have overskud, frihed og anerkendelse for at kunne skabe trygge rammer.

Men her stopper enigheden også, for SF mener ikke, at det er nok at pege på, hvad der ikke virker. Vi må også turde være konkrete om, hvad der skal til.
For os i SF er trivsel ikke kun et spørgsmål om stemning og relationer – selvom det er vigtigt – men også om de rammer, børn og voksne møder i hverdagen. Derfor foreslår vi:

– Et klasseloft, så vi undgår klasser med 27-28 elever, hvor der ikke er plads til at se det enkelte barn.
– To-voksen-ordninger i undervisningen, hvor lærere og pædagoger samarbejder om at skabe ro og støtte både de fagligt stærke og de børn, der kæmper.
– Styrket PPR og forebyggelse, så hjælpen kommer tidligere og tættere på børnene, i stedet for først når problemerne er vokset sig store.
– Mere kapacitet i vores skoler, så vi kan undgå store klasser og sikre ordentlige fysiske rammer til den voksende børnegruppe.

Vi deler ønsket om at gøre Egedal til en attraktiv kommune for lærere og pædagoger. Men her må vi også handle: Det kræver tid til forberedelse, færre projekter, der stjæler fokus, og en klar prioritering af kerneopgaven – undervisning og trivsel.

Når Lars Winther afviser ”pynt” som farver på væggene og skolemadsprojekter, har han ret i, at det ikke løser mistrivslen. Men vi skylder børnene mere end blot kritik af det gamle. Vi skylder dem konkrete initiativer, der kan mærkes i hverdagen.

I SF vil vi tage ansvar for netop det. Vi ønsker ikke russiske tilstande med ensretning – eller amerikanske tilstande med vilde forskelle – men en dansk folkeskole, hvor alle børn bliver set, og hvor fællesskabet giver plads til forskellighed.

Det kræver, at vi tør sætte konkrete rammer for kvalitet. Det er den forskel, SF vil levere.

Pressemeddelelse om valgforbund mellem Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

SF-Egedal
2025-09-28

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten går igen sammen i et teknisk valgforbund. Vi har nogle overordnede synspunkter vi er fælles om.

Der er behov for en ny politisk kultur i Egedal, tillid og åbenhed frem for mistillid, og hvor respekt for både faglige kompetencer og politiske forskelle er en selvfølge – ikke en undtagelse. Vi er også enige om at der skal fokus på styrket velfærd og grøn omstilling. Konkret betyder det en indsats for:

• Bedre daginstitutioner, skoler og fritidstilbud
• Bedre forhold for ældre og handicappede
• Styrket klima-, miljø- og naturindsats

Pressemeddelelse fra SF Egedal vedr. Budget 2026-2029

SF-Egedal
2025-09-18

Det er positivt, at vi i år kan indgå et budgetforlig uden uønskede besparelser, men kun med effektiviseringer, der ikke rammer kernevelfærden. Det skaber tryghed om de vigtige velfærdsområder.

SF anerkender, at der tilføres midler til normeringer i daginstitutionerne, men det er vigtigt at understrege, at disse midler primært går til at leve op til lovkravet om minimumsnormeringer – ikke til en egentlig udbygning af kvaliteten ud over lovens minimum. Tilsvarende er vi glade for, at skolerne får en lille budgetforøgelse, men bemærker at den med blot 0,3 % reelt ikke giver retning eller mulighed for markante forbedringer, som eksempelvis et klasseloft.

Vi ser dog med tilfredshed på, at der investeres massivt i vedligeholdelse af bygninger, herunder skoler og dagtilbud. Det vil give børnene bedre fysiske rammer og medarbejderne et sundere arbejdsmiljø.

Vi hæfter os særligt ved de nye initiativer for unges fritid og fællesskab. Et ungeråd og en fritidsvejleder er vigtige skridt mod at sikre, at flere børn og unge bliver en del af foreningslivet og oplever stærke fællesskaber. Vi havde gerne set et ungehus, som fælleselevrådet havde peget på, men kunne ikke finde opbakning til det.

Vi støtter de grønne investeringer og er glade for, at der er afsat midler til energiforbedringer og en styrkelse af Grøn Trepart. Det er nødvendigt for at sikre, at Egedal bidrager til den grønne omstilling.

Vi havde dog gerne set, at der blev sat endnu mere fokus på kapaciteten i skolerne hvor skolelukningerne i Ølstykke og Smørum har givet udfordringer. For at kunne sikre mindre klasser og fremtidssikre skolestrukturen bør dette arbejde prioriteres yderligere i 2026.

Endelig er vi optagede af, at vi sikrer en god og sammenhængende kollektiv trafik, særligt i forbindelse med udviklingen af de nye idrætsområder og bydele. Et serviceeftersyn af busdriften er et godt skridt, men vi vil arbejde for, at der også følges op med konkrete forbedringer, så flere kan vælge bussen til – også i yderområderne.

Samlet set er dette et ansvarligt budget, der holder hånden under kernevelfærden og skaber et grundlag for fortsat udvikling. SF vil følge implementeringen tæt og arbejde for, at midlerne anvendes, så de giver størst mulig værdi for borgere og medarbejdere i Egedal. Vi håber at vi efter valget i højere grad kan få flertal for at sætte yderligere retning og fokus på børn, unge og ældre med kommende budgetter.

Kort sagt: Budgettet holder hånden under kernevelfærden, men der er behov for mere retning og konkrete forbedringer, hvis vi for alvor skal løfte kvaliteten for børn, unge og ældre i Egedal – Initiativer som reelle minimumsnormeringer på institutionsniveau, klasseloft i folkeskolen og delvis hjemtagelse af rengøring og tøjvask for de ældre.

Politisk klumme – vores valg i mursten

Jens Skov
Spidskandidat og byrådsmedlem for SF i Egedal Kommune
Lokalavisen Egedal, 2025-09-10

Politik handler om at prioritere. Når vi som kommune investerer i mursten, vælger vi samtidig, hvilke rammer vi vil give til vores børn, unge og fællesskaber. Vi kan ikke få det hele på én gang, og derfor er vi nødt til at være ærlige omkring, hvad der betyder mest, og hvad vi mener bør stå øverst, når vi bruger millioner af fællesskabets penge. Alt for ofte bliver vi præsenteret for visioner om prestigebyggerier: multihaller til elitesporten, arenaer og faciliteter, der kan tiltrække events og skabe flotte billeder på kommunens hjemmeside.

Det kan virke tillokkende, men sandheden er, at hver krone vi bruger på et prestigebyggeri, er en krone vi ikke bruger på det, der former vores fremtid: daginstitutioner, skoler og de hverdagsmiljøer, hvor tusindvis af børn møder op hver dag. For mig – og for os i SF – er valget enkelt. Når vi investerer i anlæg, skal det først og fremmest handle om ordentlige rammer til børnene.

Det er børnehaver og vuggestuer med plads nok og trygge udearealer. Det er skoler, der kan rumme eleverne uden at være overfyldte, og hvor vi kan indføre et klasseloft på 24. Det handler om læringsmiljøer, hvor lærere har overskud til at se hver enkelt elev, og hvor trivsel går hånd i hånd med læring. For det er i hverdagen – i børns udvikling og muligheder – at vores vigtigste anlægsinvesteringer ligger.

En multihal kan være flot og give et boost til elitesporten. Men hvor mange børn får glæde af den i forhold til de tusinder, der hver dag sidder i klasselokaler eller leger i daginstitutioner? Hvor flytter vi mest trivsel og livskvalitet, når vi prioriterer? I SF vil vi langt hellere investere i bredden, for vi ved, at der mangler faciliteter til de mange børn og unge, der spiller fodbold, håndbold eller dyrker gymnastik og andre idrætsgrene.

Vi har eksempelvis kun to springgrave i hele Egedal til de mange, der dyrker gymnastik – og hallerne er allerede fyldt til bristepunktet. Det er her, behovet er størst, og det er her, vi kan sikre, at flest får glæde af vores investeringer. Politik er at prioritere, og vi skal turde sige, at det er vigtigere med gode daginstitutioner, skoler og breddeidrætsfaciliteter end med glitrende prestigeprojekter.

Det er ikke nødvendigvis det mest prangende valg, og det giver ikke altid de store overskrifter. Men det er det valg, der sætter sig varige spor. For i sidste ende er det ikke halprojekterne til eliten, der afgør, hvordan vores kommune ser ud om 10 eller 20 år. Det er, hvordan vi har valgt at bygge fremtiden for de børn og unge, der skal bære den videre – og de valg bliver truffet her og nu, når vi beslutter, hvor vi vil investere vores penge og kræfter.
Jeg er ikke i tvivl.

Debatindlæg: Du er ikke velkommen i Egedal

Jonathan Kristensen
Byrådsmedlem for SF i Egedal Kommune
Lokalavisen Egedal, 2025-08-27

En bekymret mor til to børn ringede en dag til mig, fordi hun var løbet helt tør for muligheder. Hun var lige blevet skilt fra sin mand, og hun skulle derfor flytte væk fra hans bolig.

“Kan du ikke hjælpe mig?” blev jeg spurgt, fordi hendes sagsbehandler afviste at anvise hende til en almennyttige bolig. Det er på trods af at hun var i en økonomisk vanskelig situation, og havde to børn som gik i skole i Egedal.
Normalt ville hun være i sin fulde ret til at blive anvist til en bolig. Problemet var, at der simpelthen ikke er nogle almennyttige boliger tilgængelige i hele kommunen. “Du kan jo prøve at søge i en anden kommune” bør ikke være et acceptabelt svar for personer i hendes situation, men det fik hun at vide alligevel.

Hun fik grundlæggende at vide, at hun ikke er velkommen i Egedal.

Sagsbehandleren gjorde det helt rette, da der vitterlig ikke var andre muligheder. Alle boligerne er optaget, og i dag er det kun de absolut værst ramte, som kan få en anvisning til en bolig fra kommunen.

Som konsekvens af det, er hun nu nødt til at flytte ud af kommunen, og hendes 2 børn må enten pendle i timevis hver dag, eller skifte skole helt. De skal flytte væk fra deres venner, familie og deres fællesskaber.

Det er en politisk beslutning, at vi ikke vil have flere almennyttige boliger. Beslutningen om at lade vær med at bygge billige boliger, er årsagen til, at håndværkeren, som får en arbejdsskade og ikke kan arbejde så meget, kan blive tvunget til at flytte ud af kommunen. At den unge far til et lille barn som fik en slem depression, eller den omtalte mor som ringede til mig, ikke kan bo her.

Ingen bør stå i en position, hvor ens sidste håb om at få en bolig, er at ringe til ens lokale politiker. Lad os nu lave nogle almennyttige boliger, lejligheder og huse, som man faktisk har råd til, når man står i en vanskelig situation.