SF Egedal

SF Egedal har omkring 80 medlemmer og to repræsentanter i Egedal Byråd.

Partiforeningen blev dannet i 2006 ved en sammenlægning af tre partiforeninger: SF Stenløse, SF Ølstykke og SF Smørum. Geografisk dækker vi Egedal Kommune i den sydvestlige del af Nordsjælland.

Vi holder bestyrelsesmøde ca. hver måned og medlemsmøder omkring politiske emner omkring fem gange årligt. Vi har flere sociale arrangementer, f.eks. cykeltur i lokalområdet, teatertur med fællesspisning. Dertil kommer en række udadvendte aktiviteter, såsom gademøder, besøg på Christiansborg, møder med SFs folketingsmedlemmer m.m.

Tale til 1. Maj 2026

Jens Skov
SF Egedal

Kammerater. Kære alle sammen.

Rigtig god 1. maj.

I dag står vi samlet på arbejdernes internationale kampdag. En dag med røde faner, fællesskab, taler, sange og traditioner. Men først og fremmest en dag, der handler om noget meget konkret: At almindelige mennesker skal have ordentlige vilkår og et værdigt liv.

1. maj handler om retten til et arbejdsliv, hvor man ikke bliver slidt op. Om en løn, man kan leve af. Om tryghed, når man bliver syg. Om ordentlige forhold på arbejdspladsen. Og om retten til at have et liv ved siden af arbejdet.

For det var netop en af de store kampe, fagbevægelsen tog: Kampen for bedre arbejdstid.

Ikke bare fordi arbejdsdagen skulle være kortere. Men fordi livet skulle være større.

Kampen for otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile var en kamp for noget dybt menneskeligt. Tid til familien. Tid til børnene. Tid til at være en del af et fællesskab. Tid til søvn, ro og restitution. Tid til ikke kun at være arbejdskraft, men også menneske.

Det kan lyde selvfølgeligt i dag. Men det var det ikke. Det blev vundet, fordi mennesker organiserede sig. Fordi lønmodtagere stod sammen. Fordi fagbevægelsen sagde: Vi accepterer ikke et samfund, hvor arbejdet æder hele livet.

Og den kamp er stadig aktuel.

For i dag er det ikke kun de lange fabriksdage, der slider. Det er også stress. Skæve arbejdstider. For få kolleger. For meget dokumentation. For lidt indflydelse. Og en hverdag, hvor mange løber stærkere og stærkere, uden at kerneopgaven får bedre vilkår.

Derfor handler 1. maj også i dag om tid.

Tid til omsorg. Tid til nærvær. Tid til faglighed. Tid til at gøre arbejdet ordentligt.

For velfærd virker kun, når den virker lokalt.

Den virker, når barnet møder en pædagog, der har tid. Når eleven møder en lærer, der har overskud. Når den ældre møder et kendt ansigt i hjemmeplejen. Når mennesker med handicap og deres familier får hjælp, der hænger sammen, før de er kørt helt ned.

Og den virker, når vi som samfund tør sige: Der er noget, der er vigtigere end regneark.

Det er også derfor, årets 1. maj er noget særligt. For i år falder 1. maj samtidig med Store bededag.

Eller rettere sagt: Den dag, der burde have været Store bededag.

For Store bededag blev fjernet. Uden bred opbakning. Uden at lønmodtagerne og fagbevægelsen blev taget ordentligt med. For mange kom beslutningen ud af det blå. Og jeg tror, det ramte noget dybere end bare én fridag.

Det handlede om respekt.

Respekt for aftaler. Respekt for lønmodtagere. Respekt for fællesskabet. Og respekt for, at store samfundsforandringer ikke bare skal tromles igennem, fordi et flertal kan.

Politik skal hænge sammen. Også fra valg til valg. Når man før et valg siger én ting og efter et valg gør noget andet, så skader det tilliden. Derfor mener vi i SF stadig det samme: Store bededag bør genindføres.

Men Store bededag handler ikke kun om kalenderen. Den handler om tid.

Tid til familien. Tid til fællesskab. Tid til at trække vejret. Tid til ro. Tid til at mærke, at livet er mere end arbejde, møder, transport og pligter.

Og lige præcis tid er noget af det, der mangler alt for mange steder.

I folkeskolen mangler der tid til nærvær. Derfor kæmper vi for færre elever i klasserne, flere voksne og en skole, hvor alle børn har en reel chance for at være en del af fællesskabet.

I ældreplejen mangler der tid til omsorg. Derfor kæmper vi for faste teams, kendte ansigter og værdighed tilbage i hverdagen.

På handicapområdet mangler der tid til at lytte og forstå familiernes situation. Derfor kæmper vi for en velfærd, der hjælper tidligere og bedre.

Og i kommunerne mangler der frihed og langsigtede rammer. Alt for ofte pålægges kommunerne nye opgaver uden den fulde finansiering. Så ender regningen lokalt. Hos børnene, de ældre, medarbejderne og de familier, der har mest brug for hjælp.

Det skal vi lave om.

For stærk velfærd kræver mere end flotte ord. Den kræver politiske valg. Den kræver penge nok. Den kræver tillid til medarbejderne. Og den kræver, at Christiansborg forstår den virkelighed, der findes i kommunerne.

Det samme gælder den grønne omstilling.

Vi kæmper for klimaet. For mere skov. For rent drikkevand. For natur og biodiversitet. Ikke som pynt i festtaler, men fordi det handler om vores børn og børnebørns fremtid.

Når vi beskytter drikkevandet, planter skov og skaber mere vild natur, så er det også arbejderpolitik. For et godt liv handler ikke kun om lønnen på kontoen. Det handler også om det samfund, vi kommer hjem til. Den luft vi indånder. Det vand vi drikker. Den natur vi giver videre.

Så ja, vi kæmper for Store bededag.

Men vi kæmper også for folkeskolen. For børnene. For de ældre. For mennesker med handicap. For klimaet. For rent drikkevand. For ordentlige arbejdsvilkår. Og for retten til tid.

• Tid til arbejdet.
• Tid til familien.
• Tid til fællesskabet.
• Tid til hvile.
• Tid til livet.

1. maj minder os om, at rettigheder ikke kommer af sig selv. De er blevet kæmpet hjem. Af fagbevægelsen. Af lønmodtagere. Af mennesker, der stod sammen og sagde: Vi vil have et bedre samfund.

Den kamp er ikke slut.

Derfor står vi her i dag. Ikke kun for at mindes historien, men for at fortsætte den.

Rigtig god 1. maj – Og rigtig god kampdag!