1. maj-tale 2022

1. Maj i Egedal er i år i samarbejde mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF. Her Jens Skovs tale i fuld længde:

Kære kammerater

Det er 1. maj og dermed arbejdernes kampdag.

I dag fejrer vi fagbevægelsen og de fremskridt og sejre som den har givet det danske samfund.

Vi fejrer den solidaritet der betyder at vi i fællesskab – sammen – kan løfte opgaver vi ellers ikke kunne.

Ikke bare herhjemme, men også at vi kan række ud, og tage imod – sammen, i fællesskab og vise solidaritet med dem der har det svært i verden.

Jeg taler selvfølgelig først og fremmest om krigen i Ukraine, hvor vi i solidaritet med deres kamp for demokratiet,
imod en besættelsesmagt, støtter dem med bl.a. våben.

Samtidig tager vi også imod flygtninge med åbne arme, ikke kun fra Ukraine, men også kvoteflygtninge.
I Danmark – og i Egedal – har vi både råd og mulighed for at tage imod flygtninge, og det skal vi derfor gøre.

Her på 1. maj bliver der mange steder sunget ”Internationale”.

Et af de vigtigste i sangen er at vi sammen – på tværs af landegrænser – kan stå sammen og løse problemer, udfordringer og konflikter – ”og Internationale, slå bro, fra kyst til kyst”, står der i sangen.

Når vi tager imod flygtninge, så skal vi sørge for at de i den korte eller længere periode de er i Danmark, får et så normalt liv som muligt.

Vi skal sørge for husly – boliger – til dem.

Deres børn skal kunne gå i daginstitutioner og skoler. Og de voksne der kan skal have mulighed for at arbejde. De skal integreres.

Og lad mig give et eksempel på hvordan.

Jeg kommer i tanke om en oplevelse der netop taler ind det.

Jeg var med min familie for nogle år siden på ferie i Sydfrankrig. Jeg ville gerne gense Rocamadour og vise den til min familie.

Vi boede på en campingplads, jeg selv havde fundet.
På den plads var der stort set udelukkende franskmænd hvoraf mange ikke snakkede engelsk, bortset fra personalet, der snakkede engelsk til husbehov.

Min kone og jeg var dengang ivrige petanque-spillere, og da der var en turnering på campingpladsen meldte vi os til den.

Også der viste det sig, at det kun var ham der stod for det, der kunne engelsk.

Men derfor kunne vi alligevel ”tale” med vores modstandere!
For spillets sprog er internationalt, og vi kunne derfor både kommunikere, men også lære hvad de forskellige ting hed på fransk.

Og det er netop det, der er min pointe.

Når vi først har sørget for husly, daginstitutionspladser og plads på skolerne, så skal vi alle sammen – i fællesskab – så vidt muligt åbne dørene til vores store foreningsliv, således af de flygtninge der kommer til Egedal via spillets internationale sprog får sociale netværk, og samtidigt gennem ”leg” lærer det danske sprog.

For gennem samtalen, ved hjælp af det internationale, det fælles fremmedsprog, eller dansk, får vi velfungerende flygtninge, der nemt kan arbejde i Danmark.

1.maj er jo som sagt en kampdag. Og vi skal huske at de rettigheder som vi har kæmpet for også skal gælde for alle de øvrige der vil arbejde på det danske arbejdsmarked.

Uanset om det er flygtninge fra Ukraine eller arbejdere fra Polen eller Rumænien, så SKAL de arbejde på danske vilkår, når de arbejder i Danmark.

Vi har brug for arbejdskraften, men det skal ikke være med social dumpning at det skal løses.

I Egedal ser vi også frem til at mangle Sosu’er, pædagoger og lærere. Vi har svært ved at rekruttere de unge, og vi har svært ved at få de unge til at søge uddannelserne.

Det kan der være mange grunde til, men jeg mener at en af grundene er afstand – både til storbyen København, der trækker, men også afstanden fra Egedal til uddannelsesinstitutioner.

Jeg mener at vi skal have skabt lokale uddannelser, således at vi kan tiltrække studerende, som i en vis udstrækning bliver der hvor de studerede, hvis de kan skaffe praktikpladser, og senere arbejde.

Det er noget vi skal løse i fællesskab – kommunen, politikere og fagbevægelse.

Det er noget vi kan løse – SAMMEN.

God 1. maj!