Følgende kandidater stiller op til kommunal- og regionsrådsvalget 2025:
Spidskandidat Anja Schmidt Hallum Hansen
Du kan læse mere om dem på deres facebook sider, eller læs med her:
Anja Schmidt Hallum Hansen
Jeg er 46 år, gift med Peter, mor til to drenge på 19 og 17 år og uddannet pædagog.
I dag er jeg førtidspensionist – men stadig fuld af energi og lyst til at gøre en forskel 💪
Jeg stiller op til byrådet for SF, fordi jeg vil være med dér, hvor beslutningerne bliver taget.
Mine mærkesager er:
♿ Handicap og værdighed – Mennesker med handicap skal mødes med respekt og have bedre vilkår
👶 Børn og unge – Alle børn har ret til en tryg og god opvækst, uanset baggrund
❤️🩹 Socialt ansvar – Ingen skal stå alene – vi skal skabe plads til alle
Jeg kan ikke lade være med at blande mig, når noget betyder noget 🗣️
Jeg tror på dialog, ærlighed og at min egen livserfaring kan være en styrke i byrådet.
Stem på mig d.18. november – Jeg stiller op til byrådet for SF. For at give en stemme til dem der ikke altid bliver set, hørt eller lyttet på.
Facebook: Anja S H Hansen partiformand og spidskandidat SF Varde
❤️💚
Mikkel Berggreen Schmidt
32 år, bosat på landet mellem Næsbjerg og Nordenskov. Jeg er uddannet skole- og fritidspædagog og arbejder ved en af Varde Kommunes folkeskoler.
Jeg er børnenes og de unges stemme – og jeg er stemmen, der kæmper for en retfærdig grøn omstilling af hele samfundet.
Jeg stiller op for SF for at kæmpe for:
Børn & Unge
Styrkelse af vores dagtilbud, skoler og fritidstilbud. En ny specialskolestruktur og et ekstra indsatstrin med fleksible mellemformer.
Natur, klima, miljø og bæredygtighed
Grøn handling – NU. Meget mere natur, drikkevandsbeskyttelse, bæredygtighed i alle lag i samfundet. Mindre snak – mere natur.
Stærke fællesskaber for alle
Alle skal have mulighed for at indgå i et stærkt fællesskab.
Jeg håber på din stemme d. 18. november.
Facebook: Mikkel Berggreen Schmidt – SF
Ole Juhl Christoffersen
Jeg er 69 år, folkepensionist, stadig aktiv på arbejdsmarkedet, gift med Birgit, bosat i Varde Syd.
Kandidat til kommunalvalget for SF Varde, fordi jeg vil i byrådet for at gøre en forskel til det bedre. Mine mærkesager er:
🌹 En værdig alderdom – Tid, tryghed og omsorg til vores ældre
🌱 Grøn erhverv – Arbejdspladser med omtanke for klimaet
💧 Rent drikkevand – Beskyt vores grundvand mod forurening
🏡 Liv i hele kommunen – Styrk landsbyerne og fællesskabet
Stem personligt på Ole Juhl Christoffersen – Nr. 4 på listen.
Følg mig på Facebook Ole Juhl Christoffersen – SF.
Sammen skaber vi et stærkere og grønnere Varde. ❤️💚

