Fleksibel budgetlov og mere frihed til kommunerne
Budgetloven er blevet en spændetrøje for kommunerne. SF vil lempe sanktionerne og sikre flere penge til velfærd.
8. marts: Kvinder i regering – og kamp mod sexchikane
Danmark kan gøre meget mere for kvinder og mænds ligestilling. SF har en række forslag.
Offentlig transport skal være 95 % CO2 neutral
Med nyt trafikudspil vil SF give den offentlige transport et stort løft, så den bliver både bedre og grønnere.
Holgers sidste forslag: Kun bredt flertal skal kunne sende Danmark i krig
Efter 34 år i Folketinget takker Holger K. Nielsen af med et ønske om større åbenhed ved beslutninger om dansk krigsdeltagelse.
International udvikling: 10 forslag mod ulighed, konflikt og klimaforandringer
SF lancerer ti nye principper, der skal styrke udviklingspolitikken under en ny regering.
SF: Uligheden er gået amok. Nu kommer opgørets time
I de seneste 10 år er samfundet blevet rigere, mens de fattigste er blevet fattigere
En rød-grøn regering er stærkest
Når der skal forhandles om at danne en ny regering, skal partierne i rød-grøn blok inviteres, lyder det fra SF-formanden.
Flere huler, historier og høvdingebold og mindre gaaaab med skoleaftale
Klokkeklare SF-aftryk på ny folkeskoleaftale med kortere skoledage, flere to-voksen timer og mere frihed til skolerne.
Styrk regulering af finanssektoren
SF vil have sat en stopper for skattefusk og hvidvask – ønsker styrket regulering og tilsyn af den finansielle sektor.
Få SF i dine øregange – SF lancerer podcast
I Den Røde Tråd kan du fremover komme i bramfrit selskab med gruppeformand Jacob Mark og politisk ordfører Karsten Hønge i ny podcast.

 

EN ÆGTE
KLIMAINDSATS I
LANDBRUGET
SF – EN ÆGTE KLIMAINDSATS I LANDBRUGET
2
INDHOLD
Introduktion og hovedpointer . 3
Det foreslår SF . 4
Indsatsområde 1: Mindre landbrugsareal . 6
Indsatsområde 2: Klimavenligere afgrøder og dyrkningsteknikker . 7
Indsatsområde 3: Bæredygtigt proteinfoder 7
Indsatsområde 4: Stop for ubehandlet staldgylle fra husdyrbrug 8
Indsatsområde 5: Mere klimavenlig fodring af kvæg 9
Indsatsområde 6: Landbrugets maskiner skal pålægges dieselafgift 9
Indsatsområde 7: Klimavenligere kostvaner . 9
Indsatsområde 8: Mindre madspild 10
Indsatsområde 9: Forskning, udvikling og demonstration 10
Finansiering . 11
Om finansieringen og landbrugsstøtte 12
SF – EN ÆGTE KLIMAINDSATS I LANDBRUGET
3
LANDBRUGETS KLIMAFORURENING
SKAL NEDBRINGES MARKANT
SF har som mål at reducere Danmarks klimaforurening med 60% i 2030
(i forhold til 1990). Landbruget står i dag for over 30 pct. af klima–
forureningen1, og det er derfor helt nødvendigt at landbruget bidrager. SF
mener, at det er realistisk at nedbringe landbrugets klimaforurening med op
mod 1/4 i 2030 i forhold til i dag. Det skal først og fremmest ske ved at tage
en række jorder ud af drift. Desuden skal afgrødevalg, dyrkningsmetoder og
teknologier som biogas bidrage.
Samtidig skal danskernes madvaner ændres, så vi spiser færre animalske
produkter og begrænser madspildet. Mindre efterspørgsel vil slå igennem
på klimaet. Derimod er det ikke sikkert, at mindre dansk eksport af
landbrugsvarer gavner klimaet. Hvis dansk landbrug virkelig ville anstrenge
sig for at leve op til påstanden om, at Danmarks landbrugsproduktion er
særlig klimavenlig, kunne eksport ligefrem blive gavnlig. Men ligesom vi selv
skal omlægge vores kost over mod færre animalske produkter, skal vi ikke via
markedsføring af animalske produkter søge få forbrugere i andre lande til at
spise mere kød, ost, etc.
HOVEDPOINTER:
• Landbruget står i dag for over 30 pct. af klimaforureningen
• SF’s udspil vil nedbringe landbrugets klimaforurening med mindst 25 pct.
frem mod 2030
• Det vigtigste enkeltforslag er at tage jord med særlig høj klimabelastning
ud af drift
• Endvidere skal stort set alt staldgylle efterbehandles – primært i
biogasanlæg
• Bedre dyrkningsmetoder, mindre dieselforbrug, fodervalg mv. skal også
bidrage
• Klimavenligere madvaner gennem oplysning, undervisning og gennem
gennemtænkte klimaafgifter på produktionen af fødevarer – under
hensyn til fordelingsvirkningen
• Mindre madspild
• Regeringens klimaudspil er uægte – det meste er bogholderi – og
indeholder stort set ingen tiltag på landbrugsområdet, selvom mange af
de billigste tiltag findes her
1 Ofte angives ca. 20%, men her er ikke medregnet energirelateret CO2-udslip og
kulstofstab, som er knyttet til måden at drive landbrug på, se figuren
TRINE TORP
trine.torp@ft.dk
3337 4415
ORDFØRER
Landbruget
står i dag for
over 30 pct. af
klimaforureningen
SF – EN ÆGTE KLIMAINDSATS I LANDBRUGET
4
DET FORESLÅR SF
1. Mindre landbrugsareal: Stop dyrkning af særlig
klimabelastende jord og rejs skov på især dårlig
landbrugsjord. Det er lagt til grund, at antallet af
husdyr reduceres i takt med det dyrkede areal.
2. Klimavenligere afgrøder og dyrkningsteknikker
skal fremmes
3. Bæredygtigt proteinfoder – begrænsning af
import af især soja, der belaster klimaet gennem
rydning af regnskov mv.
4. Stop for ubehandlet staldgylle fra husdyrbrug –
krav om bioforgasning, gylleforsuring m.v.
5. Mere klimavenlig fodring af kvæg – mere kraftfoder,
tilsætning af fedt mv.
6. Landbrugets maskiner pålægges dieselafgift, der
føres tilbage til erhvervet – giver mindre energiforbrug
og elektrificering af landbruget
7. Klimavenligere kostvaner – understøttet af klimaafgifter
på produktionen af fødevarer
8. Mindre madspild
9. Forskning, udvikling og demonstrationsanlæg –
grønnere landbrugsproduktion
Kilde: http://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-251-300/abstracts/no-272-denmarks-national-inventory-report-2018-emissioninventories-
1990-2016/ (tal fra 2015) samt oplysning fra Energistyrelsen vedrørende CO2-udslip fra landbrugets energiforbrug (tal fra
2013). Omfatter ikke klimabelastning fra import af foder mv. En stor del af klimabelastningen kan henføres til eksporten af landbrugsvarer.
SF OPFYLDER EU’S KLIMAKRAV
– UDEN BRUG AF BOGHOLDERIFIDUSER
EU kræver, at Danmark frem til 2030 reducerer vores
udslip fra den såkaldte ikke-kvote sektor med 39 pct.
Det omfatter blandt andet transport og landbrug.
Regeringens såkaldte klimaudspil opfylder næppe
dette krav, og af de tiltag de foreslår er ca. 80 pct.
bogholderifiduser:
Regeringen indregner LULUCF (kulstofslagring i
jorden mv.) i deres klimaudspil. De foreslår imidlertid
ingen nye initiativer for øge lagringen. Der er således
tale om lånte fjer. Metoden kan formentlig bruges
til at opfylde vores EU-forpligtelser, men der er ikke
tale om en klimaindsats. SF har en række konkrete
forslag, der sikrer forbedringer på disse punkter, og
som derfor er udtryk for en reel klimaindsats.
Regeringen vil også opkøbe CO2 –kvoter. Der er ingen
klimaeffekt heraf på kort sigt, og måske heller ikke
på langt sigt. Desuden peger det ikke frem mod et
klimaneutralt Danmark. Vi vil stå dårligere rustet
efter 2030 og det bliver dyrere, når EU’s krav skærpes
og CO2 –kvoteprisen – forhåbentlig – stiger.
SF ønsker en ærlig indsats i ikke-kvotesektoren.
Dette udspil og SF’s klima-transportudspil betyder, at
EU’s krav opfyldes.
SF – EN ÆGTE KLIMAINDSATS I LANDBRUGET
5
Mange af tiltagene har vigtige grønne sidegevinster,
såsom mindre nitrat- og ammoniakudslip, bedre
vandmiljø og større biodiversitet. Det betyder også,
at der bliver mindre behov for og omkostninger til
andre tiltag for at opfylde EU’s krav på disse områder.
Forslagene finansieres ved at bruge ca. 2/3 af de
puljer, der afsat i Energiaftalen fra juni 2018, gennem
grøn målretning af EU’s landbrugsstøtte, prioritering
af forskningsmidler mv. Opfyldelse af skovmålsætningen,
jf. indsatsområde 1, vil kræve yderligere finansiering.
For en del af tiltagene i SF’s plan kan der laves konkrete
beregninger, jf. tabellen. Disse tiltag reducerer
landbrugets klimaforurening med over 3,5 mio. tons,
svarende til ca. 22,5 pct. Det er realistisk, at de øvrige
tiltag kan bringe dette tal op på 25 pct.
Hvis dansk
landbrug virkelig
ville anstrenge sig for
at leve op til påstanden
om, at Danmarks
landbrugsproduktion er
særlig klimavenlig, kunne
eksport ligefrem blive
gavnlig.
OMRÅDE
1 UDTAG AF ORGANOGENE JORDE A
1 SKOVREJSNING B
1 FÆRRE HUSDYR F
4 MERE BIOGAS D
4 MINDRE METANTAB FRA BIOGAS C
4 FORSURING AF GYLLE D
5 FEDT- OG KRAFTFODER D
6 LANDBRUGETS MASKINER E
I ALT; KONKRET BEREGNEDE VIRKEMIDLER
1.000 TONS CO2-EQ
1.850
180
450
244
130
176
174
350
3.554
VIRKNING AF SF’S KLIMA-LANDBRUGSPLAN I 2030
Noter og kilder: a) IFRO, 2018 opregnet af SF på baggrund af at vi foreslår et større areal udtaget – se note 1 s. 6; b) SF’s skøn, behæftet
med betydelig usikkerhed – omfatter gevinst ved mindre dyrket landbrugsjord og kulstofbinding fra skov. ; c) Skønnet på grundlag af
regeringens klimaplan d) IFRO, 2018; e) skønnet af SF også som følge af forslag under 2), mindre dyrket jord og bidrag fra dyrkningsmetoder –
svarende til 25% af landbrugets energirelaterede CO2-udslip; f) Med ca. 7% mindre landbrugsjord antages der også at være 7% færre husdyr,
hvilket antages at reducere udslip fra gylle og fordøjelse med 7%.
Anm.: Følgende virkemidler er ikke indregnet konkret: Udtag af lavbundsjorde (indsatsområde 1), afgrøder og dyrkningsmetoder (2; dog
indgår effekt på energiforbrug i punkt 6 i tabellen), foderimport (3), madvaner (7), madspild (8) og forskning (9).
SF – EN ÆGTE KLIMAINDSATS I LANDBRUGET
6
INDSATSOMRÅDE 1:
MINDRE LANDBRUGSAREAL
Dyrkning af jord medfører på forskellige former
for klimaforurening. SF foreslår en reduktion af
landbrugsarealet gennem tre tiltag:
Stop for dyrkning af de mest klimabelastende jorde
Her tænkes på jord med et stort indhold af kulstof,
der omdannes til CO2 i takt med at jorden dyrkes –
særligt når den pløjes. Stopper man for dyrkning vil
der omvendt (typisk) ske yderligere binding af kulstof
i jorden. SF foreslår, at 65.000 ha af disse kulstofrige
– eller ”organogene” – jorde tages ud af drift,
herunder at man stopper med dræning og gødning1.
Tag skovmålsætningen alvorligt
I 1989 tilsluttede et bredt flertal i Folketinget sig
den daværende regerings politik om, at Danmarks
skovareal skulle fordobles frem til 2064 – og det før
man rigtig var opmærksom på klimafordelen af dette
tiltag. Det vil betyde, at der i 2064 er bundet kulstof
svarende til ekstra i størrelsesordenen 100 mio. tons
CO2 i de nye skove, hvortil kommer klimagevinsten
ved at jorden ikke dyrkes landbrugsmæssigt. Der er
betydelige omkostninger ved at nå målsætningen –
afhængigt af hvilken type landbrugsjord der rejses
skov på – men der er omvendt tale om en investering,
der vil komme fremtidige generationer til nytte på
mange måder. SF foreslår, at der indgås en politisk
aftale om en forpligtende plan, herunder finansiering,
for at opfylde denne målsætning i et nogenlunde
jævnt tempo – eller hurtigere. Det vil kræve, at der
(netto) rejses mindst ca. 10.000 hektar/år skov
mod ca. 3.000 hektar/år siden målsætningen blev
vedtaget. Skovrejsning vil være langt billigere,
hvis det bliver muligt at give EU-hektarstøtte til
landbrugsjord, der omdannes til skov.
1 De 65.000 hektar omfatter 48.000 hektar spredte organogene jorde og halvdelen af 34.000 hektar mere samlede organogene jorde,
(Jvf: https://curis.ku.dk/ws/files/204121155/IFRO_Rapport_271.pdf). SF har opregnet klimaeffekten, der i kilden kun er angivet for de spredte
jorde.
2 Dette svarer til udtaget af organogene jorde og skovrejsning, mens udtag af jorde med stort kvælstofstab ikke indgår i
beregningerne.
Klima skal medtænkes i kvælstofreguleringen
Landbrugsjord med stort kvælstofstab (lav kvælstof–
retention) kan samtidig være blandt de mest
klimabelastende. Ved at tage dem ud drift får man
– udover mindre kvælstoftab – en stor klimagevinst,
fordi kulstof bindes i takt med at døde plantedele
opbygges i jorden. Der vil ofte være tale om jorde ved
søer eller langs vandløb, hvor udtag også kan bidrage
til klimasikring. Den målrettede kvælstofregulering
skal ændres, så der tilskyndes til at tage klimahensyn
ved valg af virkemidler, og jordfordeling bør indgå i en
løsning.
Reduktionen af landbrugsarealet må forventes at
føre til færre husdyr. F.eks. skal kvæg have mindst
60% kraftfoder (græs), og dette kan man ikke bare
importere. Det er beregningsmæssigt antaget, at SF
’s forslag fører til en reduktion af landbrugsarealet
med ca. 7 pct. i 20302, hvilket antages at medføre
en tilsvarende reduktion af den husdyrrelaterede
klimaforurening fra dansk landbrug.
SF – EN ÆGTE KLIMAINDSATS I LANDBRUGET
7
INDSATSOMRÅDE 2:
KLIMAVENLIGERE AFGRØDER
OG DYRKNINGSTEKNIKKER
Der er meget stor forskel på klimabelastningen fra
forskellige afgrøder. Græs er af flere grunde ret
klimavenligt. Hertil kommer, at en given afgrøde kan
dyrkes mere eller mindre klimavenligt.
Dyrk græs
Ved at dyrke græs til foder – fremfor korn eller
raps mv. – binder man langt mere kulstof i jorden,
og kan nøjes med energikrævende pløjning hvert
4.-5. år. Endvidere kan græs, efter raffinering,
bruges som proteinholdigt foder til især svin og
fjerkræ, og dermed fortrænge importeret soja, der
ellers belaster klimaet. Ved raffinering frembringes
desuden en fiberholdig foderfraktion til kvæg samt
en fraktion, som tilføres biogasanlæg, hvorved
opnås en yderligere klimagevinst. SF foreslår, at
dyrkning af græs belønnes markant ved fordeling af
hektarstøtte (grundbetaling) jf. EU-reglen om grønne
betalinger pr. hektar1, hvilket sammen med et krav
om certificering af soja til foder antages at føre til
dyrkning af betydeligt mere græs. Andre afgrøder
såsom hestebønner behandles tilsvarende.
Der skal rådgives i og evt. lovgives om klimavenlige
dyrkningsteknikker
Det kan omfatte optimering af brug af gødning, faste
kørespor i markerne, brug af droner til opgaver som
sprøjtning etc. En række af metoderne betegnes
præcisionslandbrug, hvor man målretter indsatsen
fremfor at tromle ud over det hele. Der vil være brug
for løbende at tage stilling til, om nogen af de nye
metoder skal gøres obligatoriske.
1 For tiden skal 30 pct. af grundbetalingen (hektarstøtten) tildeles som grønne betalinger. Det må forventes, at noget tilsvarende vil
gælde for mindst samme andel i den kommende støtteperiode 2021-27.
2 IFRO-notat fra 2014 konkluderede, at importen af sojaskrå, som dengang var 1,46 mio. t/år, forårsagede et klimagasudslip på 1,23
mio. t CO2-eq./år. I dag er importen steget til ca. 1,7 mio. t, hvilket peger på et udslip på ca. 1,43 mio. t CO2-ækv./år. https://www.ft.dk/
samling/20131/almdel/flf/spm/546/svar/1167631/1415363.pdf
INDSATSOMRÅDE 3:
BÆREDYGTIGT PROTEINFODER
I dag importeres en stor del af proteinfoderet til
vores husdyr, især i form af sojabønner. Det belaster
klimaet, især fordi soja øger presset på regnskoven
samt andre naturområder i Sydamerika. Belastningen
fra den danske import af sojaskrå skønnes til 1,4 mio.
tons CO2-eq2. Der er brug for internationale tiltag,
der beskytter regnskoven og kompenserer de lande,
der ellers kan have økonomisk fordel af at fælde
regnskoven mv.
Som et første skridt ønsker SF et dansk forbud mod
brug af soja, der ikke er RTRS-certificeret. Yderligere
skal der være bedre alternativer til soja – dels i form
af græs, hestebønner mv. jf. indsatsområde 2, dels
ved produktion af foder på basis af insekter, tang,
muslinger, søstjerner m.v. Disse alternativer gøres
mere konkurrencedygtige, når den billigste og mest
klima- og miljøbelastende soja forbydes.
SF – EN ÆGTE KLIMAINDSATS I LANDBRUGET
8
INDSATSOMRÅDE 4:
STOP FOR UBEHANDLET
STALDGYLLE FRA HUSDYRBRUG
Ubehandlet gylle fra husdyr afgiver store mængder af
de aggressive klimagasser metan og lattergas. Derfor
skal der stilles krav om efterbehandling af staldgylle
med regler for, hvor stor en klimagevinst, der skal
opnås herved. Generelt skal der ske efterbehandling
af alt staldgylle undtagen gylle fra små bedrifter.
For bedrifter, der ligger tæt på et biogasanlæg – fx
op til 20 km – sættes grænsen betydelig lavere, så
kun meget små bedrifter undtages (bagatelgrænse)
– med den begrundelse, at biogas indebærer flere
fordele end andre efterbehandlingsmetoder, og
også indebærer indtægter fra salg af gas. Reglerne
fastsættes, så der tages hensyn til økologiske
brug, der ikke frit kan bruge gylle, der stammer fra
konventionelle brug.
Tre metoder til at nedbringe belastningen er
biogasanlæg, forsuring og gylleseparation – anvendt
enkeltvis eller (bedst) i kombination – men fremover
kan også andre metoder komme på tale fx termisk
forgasning:
Biogasanlæg
SF ønsker at fastholde tilskud til biogasanlæg til
behandling af blandt andet gylle samtidig med,
at der skal arbejdes med at øge udvindingen af
biogas fx gennem krav om hurtigere cirkulation
af gyllen, afkøling og mindre metanudslip. Biogas
kan fremstå som en dyr teknologi, hvis man kun
ser på klimaeffekten, men giver en række andre
fordele: Biogas kan lagres billigt i fremtidens grønne
energisystem og restproduktet er egnet til gødning
(forbedrer kvælstofudnyttelsen i landbruget) og
jordforbedring (nedmuldning).
Forsuring
Gylle kan forsures, hvorved afdampning af lattergas,
metan og også ammoniak reduceres markant,
dvs. det gavner både klima, sundhed (mindre
luftforurening) og biodiversitet. I dag sker det med
svovlsyre, hvilket ikke er miljømæssigt optimalt, da
gyllen så ikke kan bioforgasses og kun i begrænset
omfang bruges i økologien. Derfor skal der forskes
i billiggørelse af andre, mindre miljøbelastende
syrer fx mælkesyre (som i dag er en mulighed, men
forholdsvis dyr) og i alternativer som tilsætning af
melasse. I en overgangsperiode ydes et målrettet
tilskud hertil.
Gylleseparation
Går ud på at skille den vandige og den faste fraktion
af gyllen – sidstnævnte vejer forholdsvis lidt og
kan transporteres længere til et biogasanlæg; og
separeret gylle kan også bioforgasses selvom den
er svovlforsuret. Separation vil også bidrage til at
sikre tilstrækkeligt med tørstof i biogasanlæggene.
Metoden er således egnet til kombination med
ovenstående to tiltag. Endelig kan gødningstyperne
fosfor og kvælstof adskilles, idet det meste kvælstof
kommer i den tynde fraktion og det meste fosfor i
den tykke. Dette muliggør en mere præcis dosering
af gødningen og gør længere transport af den
fosforholdige fraktion realistisk – fra husdyrbrug til
planteavlere.
Disse tiltag vil betyde, at 85-90 pct. af staldgyllen
efterbehandles i 2030.
Der skal desuden forskes i metoder til at øge udbyttet
af metan fra biogasanlæg, herunder mulighederne for
at omdanne CO2-indholdet i biogassen til metan.
SF – EN ÆGTE KLIMAINDSATS I LANDBRUGET
9
INDSATSOMRÅDE 5:
MERE KLIMAVENLIG FODRING AF KVÆG
Køer bøvser rigtig meget metan op. Det er
hovedgrunden til det velkendte faktum, at oksekød
har en særlig høj klimabelastning, men er også med
til at gøre mælkeprodukter klimabelastende. Det er
muligt at reducere bøvseriet ved at justere på foderet
for dyr i stald. Det kan også være en driftsøkonomisk
fordel, fordi bøvserne udgør et tab af foderenergi (der
ellers kunne omsættes til kød- og mælkeproduktion).
SF forslår:
• At der stilles krav om fodring med øget fedt og
kraftfoder for alle større kvægbesætninger på
stald.
• Mere forskning i klimavenligt foder,
fodertilsætninger og avl på køer, der bøvser
mindre
INDSATSOMRÅDE 6:
LANDBRUGETS MASKINER SKAL
PÅLÆGGES DIESELAFGIFT
Modsat andre erhverv er landbrugets kørende
maskiner ikke pålagt dieselafgift. Det betyder
at tilskyndelsen til at spare på energien og til at
elektrificere er for lille.
SF foreslår, at der med 3 års varsel indføres
dieselafgift for landbruget. Det vil gøre det attraktivt
at vælge energieffektive maskiner, at elektrificere
mest muligt og at vælge dyrkningsmetoder, der i
mindre grad forudsætter energikrævende kørsel med
tunge maskiner (fx dyrkning af græs, jf. ovenfor).
Dieselafgiften føres tilbage til landbruget efter
objektive kriterier fx dyrket areal eller omsætning.
Forslaget vil også give danske producenter af
maskiner til landbruget et forspring på udvikling af
klimavenlig landbrugsteknologi.
INDSATSOMRÅDE 7:
KLIMAVENLIGERE KOSTVANER
Danskerne har et stort forbrug af kød og mælkevarer.
Målt pr. kilo har især oksekød og i lidt mindre grad
ost en stor klimabelastning. Mange danskere
har et stort forbrug heraf, der giver en usund
kostsammensætning.
SF ønsker ikke forbud, men vil i første omgang
begrænse klimabelastningen fra vores
fødevarer gennem oplysning, uddannelse af
storkøkkenpersonale mv. Samtidig skal muligheden
for at indføre en retvisende klimaafgift for fødevarer
undersøges. En sådan afgift skal så vidt det er
praktisk muligt basere sig på det faktiske klimaudslip
forbundet med produktionen af fødevarer, så der
bliver en stærk tilskyndelse både at vælge fødevarer
med lavere klimabelastning og til at landmændene
vælger produktionsmetoder, der begrænser
klimaudslippet. Der vil være udfordringer i forhold til
behandlingen af fødevareimport og –eksport, ligesom
det skal sikres, at fordelingsvirkningen ikke bliver
skæv (fx gennem højere grøn check).
I forlængelse heraf ønsker SF nedsat en fødevareklimakommission,
der indenfor et år også skal
komme med forslag til, hvordan det klimavenlige
valg gøres til det oplagte – dvs. lettilgængelige
og ikke for dyre – valg, herunder hvordan man
ad den vej kan øge indtaget af vegetabilsk kost.
Kommissionen skal inddrage og om nødvendigt tage
initiativ til livcyklusanalyser af den globale klima- og
miljøbelastning. Kommissionen skal også komme
med forslag til, hvordan madspild kan begrænses, jf.
nedenfor.
SF ønsker også at støtte forskning og udvikling af
alternative velsmagende, sunde og mere klimavenlige
produkter, som klimabelastende animalske produkter
– især fra kvæg og får. Det kan dreje sig om produkter
baseret på planter, insekter og ”kunstigt kød og
SF – EN ÆGTE KLIMAINDSATS I LANDBRUGET
10
mælk”, fremstillet i fx algetanke – naturligvis
forudsat at dette er mere klimavenligt.
Vi kan ikke forhindre mennesker i udlandet i at
spise animalske produkter, men vi skal ikke aktivt
fremme deres forbrug af oksekød, ost etc. SF foreslår
derfor, at al offentlig støtte til markedsføring af
kød og de mest klimabelastende mælkevarer på
eksportmarkederne stoppes.
På den anden side vil en reduktion af
husdyrbestanden i Danmark ikke nødvendigvis
gavne klimaet, fordi det kan føre til øget produktion
i andre lande, som kan tænkes at være mere
klimabelastende. Om det er tilfældet i dag er dog ikke
undersøgt til bunds, og den politiske konsekvens af
synspunktet bør efter SF’s opfattelse være markante
stramninger af klimakravene til husdyrproduktionen,
jf. dette udspil.
Som nævnt lægges til grund, at reduktion af
landbrugsarealet med ca. 7 pct. i 2030 fører til en
tilsvarende reduktion i antal husdyr.
INDSATSOMRÅDE 8:
MINDRE MADSPILD
Hvert år spildes over 700.000 tons mad i Danmark,
heraf 36% i husholdninger, 23% i butikker og
19% i fødevareindustrien1. Det er både dyrt og
klimabelastende. SF vil sætte ind med tiltag
for at mindske madspild, jf. også fødevareklimakommissionen
nævnt ovenfor:
• Enkelte supermarkedskæder er stoppet med ”3
for 2’s pris” og lignende mængderabatter, som
lokker forbrugerne til at købe mere end de kan nå
at spise. Der skal forhandles med de øvrige kæder
om at gøre det samme – ellers må der lovgives.
• Tilsvarende skal vi ligesom i Frankrig kræve,
at supermarkeder ikke må kassere brugbare
fødevarer, men skal donere dem til velgørende
organisationer.
1 http://orbit.dtu.dk/files/131442983/978_87_93529_80_9.pdf
• Informationskampagner, som skal sikre, at
forbrugerne ikke automatisk fravælger frugt og
grønt med skønhedsfejl i supermarkederne.
• Alle folkeskoler skal undervise i brug af madrester
i madlavningen.
• Intelligente køleskabe vil kunne hjælpe med at
huske at få brugt mad i tide.
INDSATSOMRÅDE 9:
FORSKNING, UDVIKLING OG
DEMONSTRATION
Klimabelastning fra landbruget er et stort, globalt
problem. Der er al mulig grund til at forske i nye
metoder og teknologier med henblik på at minimere
klima- og andre miljøbelastninger. Danmark er
godt placeret her – vi har et ret stort landbrug
og en tradition for forskning og udbredelse af
forskningsresultaterne til landmændene.
Det er essentielt at dreje den forskning mere i
retning af klima og grøn omstilling i øvrigt, og
løbende sikre at nye, mere klima- og miljøvenlige
metoder faktisk tages i brug. Der skal bl.a. stilles
krav om brug af bedste tilgængelige teknologi (BAT)
til alle større husdyrbrug – ligesom det i dag sker for
industrivirksomheder, og kravene skal fremadrettet
skærpes i takt med at nye teknologier er på vej frem.
Dette vil også give gode eksportmuligheder af knowhow
og af landbrugsteknologi. For verden har brug for
et mere klimavenligt landbrug.
• SF foreslår i højere grad at målrette den
offentligt betalte forskning på landbrugsområdet,
herunder det grønne udviklings- og
demonstrationsprogram (GUDP) i retning af
forskning i klimavenligt – og på anden måde
miljøvenligt – landbrug og forøge indsatsen
efterhånden, som der afsættes flere penge til
offentlig forskning generelt.
SF – EN ÆGTE KLIMAINDSATS I LANDBRUGET
11
FINANSIERING
Tabellen viser udgifter og finansiering af 4 af SF’s forslag.
UDGIFTER OG FINANSIERING I 2030; MIO. KR.; 2018 PL
UDGIFTER LANDBRUG STAT
Biogas -175 333
Forsuring 167 1,1
Fodring 92 0,8
Udtag 0 269
84 604
FINANSIERING
VE-pulje; energiaftale 333 af 500
Klimapulje; energiaftale 150 af 250
Ikke dansk annullering af CO2-kvoter 120
603
EU’S LANDBRUGSSTØTTE
Yderligere omlægning af midler fra søjle 1 til søjle 2 650
Anm.: Tal for udgifter er udtryk for den annuiserede omkostning fra 2021-50. Det antages, at
omkostningerne i 2030 svarer til dette niveau. Se tekst om landbrugsstøtte vedr. finansiering af andre
forslag. Regeringens forslag om at annullere 8 mio. CO2-kvoter vil med en kvotepris på 150 kr. koste 120
mio. kr./år i 10 år.
Kilde: fra IFRO1, dog er tallet for organogene jorde opregnet jf. note 2 ovenfor2.
1 https://curis.ku.dk/ws/files/204121155/IFRO_Rapport_271.pdf
2 Tiltaget kan være dyrere, fordi de ekstra jorde SF foreslår taget ud er mere værdifulde. Til gengæld er der ikke nødvendigvis
brug for dyr naturpleje af alle arealer, som forudsat i kilden (se note 1).
SF – EN ÆGTE KLIMAINDSATS I LANDBRUGET
12
OM FINANSIERINGEN
Biogasforslaget tænkes finansieret af puljen til vedvarende energi fra energiaftalen1. De øvrige tiltag
finansieres af Klimapuljen fra samme aftale samt ved ikke som foreslået af regeringen at skrotte 8
mio. CO2-kvoter2. Forslaget om skovrejsning er ikke finansieret, idet der er brug for en langsigtet
finansieringsplan for at realisere den målsætning, som der er bred politisk opbakning til.
EU’s landbrugsstøtte er klimaskadelig
EU’s landbrugsstøtte i form af grundbetaling (hektarstøtte) modarbejder klimaindsatsen, fordi den
holder jordprisen oppe, og dermed fordyrer de effektive klimatiltag, der går på at jord skal tages ud af
landbrugsdriften. Der er også marginale jorde, der slet ikke ville blive dyrket i fravær af landbrugsstøtte.
SF har en målsætning om at afskaffe landbrugsstøtten. Indtil da foreslår vi:
At Danmark fuldt ud anvender mulighederne for at anvende støtten målrettet til gavn for blandt andet
klima, miljø og natur:
• I dag gives langt størstedelen af støtten som tilskud til landbrugsdrift efter areal (grundbetaling;
tidligere mere informativt kaldet ”hektarstøtte”). En del heraf kan målrettes til grønne formål, og her
skal dyrkning af græs mv. fremmes bedst muligt jf. ovenfor.
• Det enkelte land kan endvidere vælge at overføre en del af støtten til de såkaldte landdistriktsmidler.
Danmark har valgt overføre ca. 650 mio. kr./år mindre end muligt. Det kan og bør ændres fra 2021;
beløbet vil dog afhænge af de beslutninger, der tages i EU om landbrugsstøtten for 2021-27. Konkret
foreslår SF, at en række tiltag i dette udspil finansieres af landdistriktsmidler: Tilskud til forsuring med
mælkesyre; eventuelt tilskud til gylleforsuring generelt; rådgivning om klimavenlige dyrknings- og
fodringsteknikker mv.
At Danmark arbejder for at EU’s regler ændres, så der åbnes mulighed for fortsat landbrugsstøtte til
landbrugsjord, der overgår til skov eller anden natur – dermed undgås at landbrugsstøtten gør det
unødvendigt dyrt at tage jord ud af landbrugsdrift. Med et sådant forslag vil udtag af jord og skovrejsning
blive væsentlig billigere. Ved udtag af organogene jorde er der allerede med gældende regler gode
muligheder for at bevare grundbetalingerne (hektarstøtten).
1 Tiltaget kan blive billigere for staten såfremt CO2-kvoteprisen er højere end forudsat af IFRO. Desuden kan kravet om
behandling af gylle betyde, at der ikke er brug for så store tilskud.
2 Skrotning af kvoter vil kun i begrænset omfang mindske klimaforureningen blandt andet fordi reglerne omkring den
”marginale stabilitets reserve” betyder, at en stor del af kvoterne ellers ville blive skrottet af EU.