Det skrevne ord: Læserbreve fra SF’ere i Gentofte.

På denne side kan du se seneste nyt i form af de skrevne ord som bliver begået af SF’ere fra Gentofte. Vi skriver selvfølgelige debatindlæg i aviserne, men kommunikere også politik via vores egen facebook-profil, samt vores politikeres facebook- og twitterprofiler.

Du kan finde profiler til sociale medier, samt mere fast beskrivelse af vores politik under fanen “Politik” ude til venstre.

God læselyst

SF vil styrke velfærden

Af Helene Brochmann, spidskandidat SF Gentofte.  Bragt i Villabyerne 15. september

 Villabyerne 1. september efterlyser Per G. Olsen fra FH Hovedstaden politikernes svar på spørgsmålet: Hvem vil prioritere de flere børn og ældre? Og hvordan vil de gøre det?

Det første kan vi klart besvare med “Det vil SF!” Vi er helt enige med Per G. Olsen i, at det er en kerneopgave for kommunen at sikre såvel gode dagtilbud og skoler som værdig og kompetent ældrepleje. Det kan næppe heller være nogen overraskelse, at vi ikke er ude efter at sænke skatten for at skære i velfærdsydelserne.

På børneområdet er SF stærke fortalere for minimumsnormeringer i dagtilbud og SFO’er – og ikke bare som tal i et regneark, men som et udtryk for den helt konkrete bemanding, børnene møder i deres daginstitution. Og i skolen mener vi, at der ikke bør være mere end 24 børn i en klasse. Det ser vi desværre lidt for ofte i Gentofte. Vi ville også gerne gøre skoledagene kortere, men til gengæld oftere have to lærere i klasserummet sammen. Og så er det vigtigt, at lærerne har ordentlig tid til at forberede deres undervisning.

På ældreområdet er problemet formentlig ikke så meget de tildelte ressourcer i kommunen, men et generelt problem med overhovedet at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Lige nu er der på kommunens hjemmeside over tyve jobopslag, der søger efter personale på området.

Det er klart, at når de personer mangler, bliver det svært at yde pleje og omsorg ud over det allermest nødvendige. Her må der tænkes kreativt – og jobbene må gøres attraktive, for eksempel med gode videreuddannelsesmuligheder, ligeløn, fleksibel arbejdstid, selvstyrende teams og lignende.


Luk hullerne i velfærden

Af Jonas Niemann, kommunalvalgskandidat SF, Gentoftegade 56, 3. TH. Bragt i Villabyerne 15. september.

Hvad er egentlige de gode argumenter for at der forsat skal være brugerbetaling på tandpleje?

Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor det er sådan. Vi har i Danmark indrettet vores samfund på en måde, hvor du kan bruge det gule sundhedskort og få gratis hjælp, hvis man har brækket benet, men hvis du knækker tanden, skal du i stedet have dankortet frem.

Sagen er jo den, at mange folk med få midler lader være med at gå til tandlægen, fordi de frygter hvad der står på dankortterminalen, når de kommer ud fra stolen. Det gjorde jeg selv i alle de år jeg studerede – fra jeg var 18 til 26 år. Som samfund må vi kunne se, at dette er uholdbart, særligt fordi vi i Danmark er så bevidste om betydningen af forebyggelse og fri sundhed til alle.

At flytte sådanne hegnspæle i vores sundhedspolitik er ikke ligetil og ikke noget, en kommune som Gentofte kan gøre alene. Men vi har før gået forrest, når hullerne i vores velfærdssamfund skulle lukkes: Eksempelvis er vi i SF stolte af, at vi har været med til at sikre at Gentofte siden 2019 har tilbudt gratis psykologhjælp til unge under 25. At vi gik forrest, sammen med andre kommuner, i denne kamp for lighed i vores sundhed rykkede opfattelsen i offentligheden, og viste at det kunne lade sig gøre. Uden dette tror jeg ikke at centrum-venstre i Folketinget i 2020 ville have vedtaget det nationale tilbud om gratis psykologhjælp til unge.

Nu er tiden inde til at få tænderne med, og i SF mener vi, at Gentofte igen skal gå forrest og starte med at tilbyde gratis tandlæge til unge under 25år.

 


Venskabsby på en ny måde

Af Helene Brochmann, spidskandidat, SF Gentofte.  Bragt i Villabyerne 6. september 2021.

På Grønlands utilgængelige østkyst ligger den lille by Tasiilaq og fem bygder med tilsammen ca. 3.000 indbyggere. De er venskabsby med Gentofte.

Konkret består relationen i dag i, at en gruppe skolebørn fra Tasiilaq hvert år kommer på nogle ugers ophold i familier med børn på samme alder her i kommunen. Børnene, de har boet hos, får så mulighed for et genbesøg i Tasiilaq. Denne udveksling har fungeret i årtier med stort udbytte for virkelig mange børn og familier både her og der.

Tidligere fandtes også en Gentofte Grønlandskomité, der stod for forskellige indsamlinger til udmærkede projekter, men tilgangen havde – set med nutidens øjne – også et lidt komisk skær i al sin velmenthed, f.eks. når komitéen sendte bøgegrene op for at pynte i det træløse land!

Det kan ikke undgå at springe i øjnene, at vi er to byer med meget, meget forskellige vilkår. Danmarks måske mest ressourcestærke kommune er venskabsby med det mest forarmede område i Grønland. Men samtidig ligger der lige under overfladen af social elendighed en utroligt righoldig og stærk østgrønlandsk kultur, som kalder på respekt og interesse.

Jeg kom selv til Tasiilaq i 1984 som gæst fra Gentofte (sammen med min mor, Ida Naur, der var 2. viceborgmester) til et stort byjubilæum, og besøget forandrede bogstavelig talt mit liv. Jeg blev så fascineret af stedet og befolkningen, at jeg året efter begyndte at studere eskimologi som bifag, og siden har jeg både boet i Grønland og blandt andet besøgt Tasiilaq fem gange.

Tasiilaq har meget store sociale problemer i dag. Hvis jeg bliver valgt til kommunalbestyrelsen, vil jeg arbejde for, at vi genopfinder venskabsbysamarbejdet på en måde, hvor vi – ikke i form af almisser og hattedame-projekter, men i et ligeværdigt samarbejde med de grønlandske kommunalpolitikere – skaber projekter til gavn for befolkningen deroppe og til læring og udvidelse af horisonten for os selv. Jeg har allerede kontakt med et par af dem.


Vangede Bygade kan godt tåle en tur til

Af Helene Brochmann, SF Gentofte.  Bragt i Villabyerne  7. juli 2021.

For ti år siden gennemførte kommunen en række forskønnelser af de forskellige bydelscentre.

For eksempel fik Gentoftegade meget tiltrængt en helt ny indretning, hvor kørebanen blev indsnævret, og torvet fik springvand, bænke og beplantning.

I Vangede blev der ikke svinget en helt så stor pensel, desværre.

Det var primært Dan Turèlls Plads, der fik sin flotte skulptur og den lange bænk. Den er også vellykket, men ligger lidt i udkanten af bymiljøet. Så blev der lagt nye fliser og plantet nogle træer.

Går man i Vangede Bygade i dag, kan man godt tænke ’var dét det hele?’

Pladsen foran Brugsen er mildest talt trist – og de to bænke, der er, vender ud mod kørebanen! På det brede fortov står de fine træer, der blev plantet for ti år siden, men derudover er der ingenting, der indbyder til at slå sig ned.

Tværtimod bliver den ustandselig brugt som parkeringsplads, og på hverdage fylder SuperBrugsen op med containere, der ikke just pynter, og som oven i købet spærrer adgangen til den parkeringsplads oppe bagved, som deres kunder i virkeligheden skulle bruge. Hvad med nogle bænke, nogle bede og noget, børn kan kravle på?

Krydset Vangede Bygade/Ved Bommen/Snogegårdsvej, der udgør det egentlige centrum af bydelen, har en lille bøgehæk i det ene hjørne som formildende omstændighed, men ellers er hele indretningen kun tænkt for bilerne. Her skal der da også plantes!

Uden for Netto er der heller ikke meget godt at sige. Én lang parkeringsplads, som oven i købet er temmelig farlig for cyklister at passere, fordi bilerne bakker lige ud i de forbikørende. Her bør tænkes helt nyt. Måske kunne man lukke gaden af, for eksempel ved Mosegårdsvej, og skabe en helt anden bymidte.

Vangede er faktisk et levende og meget lokalt lille bycentrum, men her kunne blive meget rarere at færdes og opholde sig.

Siden forskønnelserne for ti år siden har vi også lært en masse om klima og biodiversitet. Lad os arbejde med nye, grønne løsninger i Vangede!