Det skrevne ord: Læserbreve fra SF’ere i Gentofte.

På denne side kan du se seneste nyt i form af de skrevne ord som bliver begået af SF’ere fra Gentofte. Vi skriver selvfølgelige debatindlæg i aviserne, men kommunikere også politik via vores egen facebook-profil, samt vores politikeres facebook- og twitterprofiler.

Du kan finde profiler til sociale medier, samt mere fast beskrivelse af vores politik under fanen “Politik” ude til venstre.

God læselyst

Hvorfor må de fattige ikke gå på Ordrup?

Af Jonas Niemann, formand for SF Gentofte.  Bragt i Villabyerne 16. marts 2022.

Villabyerne har været fyldt med læserbreve om de nye regler for elevfordelingen på gymnasierne. Frihedens fane vajer – omend på en lidt billig baggrund.

Reformen af hvordan eleverne bliver fordelt, ændrer kriterierne for optag, så deres økonomiske baggrund kommer til at betyde mere end bopælsafstand til gymnasiet. Eleverne kan prioritere fem gymnasier, som de kunne før reformen. Det er selvfølgelig ikke nok til at søge alle gymnasierne i Gentofte, men om det er frihedsreduktion eller ej, kan man nok godt få en filosofitime til at gå med.

Mange synes, det er problematisk, at flere kommende elever skal se frem til længere rejsetid. Det kan jeg godt forstå – jeg stod selv på bussen 50 minutter før timestart, da jeg gik i gymnasiet. For nærhedsprincippet er godt, men når det nu har skabt brune gymnasier og hvide gymnasier, rige gymnasier og fattige gymnasier, så har vi et samfundsproblem, vi må løse.

Gymnasier skal være både samfundsbærende og -skabende institutioner, der fylder eleverne med almendannelse, og dette kan de ikke lykkes med, hvis eleverne ghettoiseres, som de gør i dag. De geografiske søgekriterier har ikke kunnet løse dette. Der må politisk handling til, hvis man mener, at integration og mødet mellem direktørens og buschaufførens børn er samfundsopbyggende. Jeg efterlyser svar fra konservative og liberale kræfter – hvordan vil I løse problemet?

 

Gymnasier i Danmark tilbyder i øvrigt de samme uddannelser, og man skal ikke bilde sig ind, at ens faglige formåen kommer til at stå og falde ved ens gymnasievalg. Gymnasiers ånd er naturligvis forskellige, og vi vil alle gerne have, at eleverne vælger netop vores gymnasium. Men selv om vi ikke siger det til orienteringsaftener, må vi ærligt konstatere at ’Sprog og samfund’ og ’Europaklassen’ faktisk bare er EngA, TyskA, SamfB, samt at eliteidrætsordninger, talentundervisning og verdensmålsklasser findes på næsten alle gymnasier.


Uge Sex hver uge?

Af Jonas Niemann, formand for SF Gentofte.  Bragt i Villabyerne 16. februar 2022.

Uge Sex er overstået, og børn, unge og lærere har i år arbejdet med ’Samtykke og grænser’. Forhåbentlig har mange forældre i Gentofte kunnet genkende dette ved sidste uges samtaler over aftensmaden, for Sex og Samfunds årlige samarbejde med folkeskolerne er blevet et stærkt og nyttigt fundament for seksualundervisningen og udviklingen af vores unges seksuelle sundhed.

 

Men uge Sex’ succes følges ofte af en kritik af, at en enkelt uges opmærksomhed er utilstrækkeligt, og at arbejdet med den seksuelle sundhed for unge på mange måder bliver fjern efter afslutningen af folkeskolen på trods af, at seksuel trivsel ikke bliver mindre væsentlig i gymnasieårene.

 

Seksualitet og kropsidentitet er en vigtig del af de unges liv hver eneste dag. I Gentoftes Ungeprofil 2020 angav omkring 1/5 af kvinderne mellem 15 og 25 år, at de var utilfredse med deres udsende, 2/3 at de mente, de skulle se godt ud hver dag og 1/4 havde oplevet uønskede tilnærmelser.

 

1/3 angiver at have haft ubeskyttet sex det seneste år, og Gentofte var i 2019 den kommune, der havde femteflest unge med klamydia i forhold til antallet af unge.

 

I en kommune, hvor vi har så stort fokus på unges trivsel og villigt har indført gratis psykologhjælp til unge, rusmiddelskonsulent og advokatvagt, mangler vi denne søjle i vores arbejde med at sikre unges mentale og fysiske sundhed.

 

Sundhedsstyrelsen har lige åbnet for, at kommuner kan søge støtte til at etablere ungdomsmodtagelser med fokus på seksuel og mental sundhed, som det er gjort i Halsnæs og Herning. I forlængelse af Gentoftes Ungepolitik, hvor kommunalbestyrelsen har vedtaget, at ”unge skal have nem adgang til vejledning og støtte, hvis livet bliver svært”, vil det ligge lige for at søge. Det er SF klar til.


Kendte ansigter i hjemmeplejen

Af Dina Wildt, SF Gentofte.  Bragt i Villabyerne 16. februar 2022.

De borgere, der modtager hjemmepleje, har et meget stort ønske om faste og kendte hjælpere.

 

Derfor gøres der i flere danske kommuner forsøg med faste selvstyrende grupper på hjemmeplejeområdet.

 

I forsøgene er hjemmeplejen opdelt i selvstyrende teams, der har ansvaret for et geografisk område. De enkelte teams er tværfaglige, så borgerne kan få den hjælp, de har brug for. De enkelte teams tilrettelægger selvstændigt arbejdet.

 

Faste teams med faste hjemmehjælpere skaber tryghed hos både borgere og ansatte. Et godt og tillidsfuldt samspil kan udvikle sig og blive til et fleksibelt og sammenhængende plejeforløb, hvor borgerens aktuelle behov den dag og hjælperens faglighed kan komme i spil.

 

En hjælper, der kender sin borger, kan hurtigere se, om der er noget galt, eller noget, der skal forebygges.

 

Hjælperens kompetencer anerkendes og udnyttes, til glæde for begge parter – et helt andet plejeforløb end de stramme rammer, der praktiseres mange steder. Og som betyder et rend ud og ind af borgerens hjem.

 

En god sideeffekt er, at behovet for dokumentation bliver mindre, når de ansatte kender borgerne bedre.

 

Selvfølgelig skal der noget skriftligt til for at koordinere arbejdet, men den omfattende dokumentation, der aktuelt kræves, fylder urimelig meget. Den tager kostbar tid både at skrive og at læse. Den opleves meningsløs, og den slider på de ansatte, som har brug for tiden til deres borgere.

 

Forsøgene med de faste selvstyrende grupper i hjemmeplejen bliver godt modtaget.

 

Det bliver oplevet positivt af de ansatte, som synes, de kan gøre deres arbejde bedre, når de kender borgerne, og det opleves positivt af borgerne, som er glade og lettede over, at de kender dem, der kommer.

 

Det taler for, at vi gør det samme i Gentofte.


Dæmp støjen og hør fuglesangen

Af Helene Brochmann, Kommunalbestyrelsesmedlem for SF.  Bragt i Villabyerne 2. februar 2022.

Den mest effektive metode til at skabe mindre larm og støj i vores kommune er at sænke bilernes hastighed.

Det er dejligt, at kommunalbestyrelsen har fået dokumenteret, at det vil betyde mærkbart mindre støj, hvis vi nedsætter hastighedsgrænsen til 60 km/t på Helsingørmotorvejen, den femtemest trafikerede motorvej i Danmark.

Det er bare en rigtig god idé, som oven i købet er tæt på gratis. Det har vi før foreslået fra SF’s side, ligesom som det var en mærkesag for os i den nyligt overståede kommunalvalgkamp. Det glæder os derfor meget, at kommunalbestyrelsen nu vil ansøge om denne hastighedsnedsættelse hos transportministeren.

Dette initiativ vil betyde en kæmpe lettelse for beboerne i mere end 3.000 støjplagede boliger og gøre Gentofte Sø langt rarere. Men vi må ikke standse dér. Vi skal skabe gode, sikre lokalmiljøer i hele kommunen, så fuglesangen kan høres og børn kan cykle sikkert i skole.

Den højest tilladte hastighed for biler på villaveje og mindre veje bør være 40 km/t og en del steder kun 30 km/t. Det vil give mærkbart mindre støj. En forbedring, der i øvrigt vil blive større, jo flere el-biler der kommer. Det er nemlig kun ved de lave hastigheder, at el-bilerne larmer mindre. Der vil selvfølgelig være enkelte veje med mere gennemgående trafik, hvor der kan og bør opretholdes en fartgrænse på 50 km/t.

Lavere fart vil også give mere ro, færre ulykker, større sikkerhed for cyklister og gående i trafikken og ikke mindst et meget bedre miljø at færdes i for alle, både store og små.

Og det kan gøres uden store vejomlægninger. Så det er bare om at komme i gang med at sætte vejskiltene op, og så må vi presse på dér, hvor der skal gives tilladelser fra andre myndigheder.

I SF håber vi på, at de andre partiers opbakning til støjreduktion ikke stopper ved motorvejsafkørslen, men kommer ud i hele kommunen.