I burde generelt se på at det er okay at have familie medlemmer boende som har brug for ens hjælp, om det er oldemor, eller mormor, eller ens eget barn... Og det burde ikke gøre så de mister deres pension, og tilskud, og du selv gør det hvis du er førtidspensionist, eller kontanthjælps modtager.. Samfundet spare MANGE penge ved at familien tager sig af familie medlemmer der er syge, eller bare har brug for hjælp i det daglige.. Eller hvis et barn gerne vil bo med forældrene for at hjælpe dem med ting i huset, burde det også være muligt uden at folk skulle bonges...

I et velfærdssamfund tænker vi altid på dem, der har behov for hjælp - først og fremmest. De der tænker anderledes bør skamme sig dybt. 🤔

Så skal i nok også fjerne den gensidige forsørgerpligt, som der er mellem forælder og barn 😖 jeg bor alene med min datter på 15 år og min søn på 19 år, som er autist. Helt grotesk, at der er forsørgerpligt mellem forælder og ens BARN 🙄

Vi er der selv og har været der længe. Vi har en dreng med en psykisk lidelse der gør at tryghed er helt nødvendig for at undgå utallige indlæggelser. Han har siden sidst han måtte opgive et lille deltidsjob, modtaget 2700, om måneden til alt. Hvis vi ikke havde skåret de fleste fornøjelser og alle ferier ud af vores budget, ville vi have været nødt til at smide ham ud, det er simpelt hen ikke rimeligt. Vi er endda godt stillet i forhold til mange, så langt de fleste ville skulle låne for at leve, hvis de var nødt til at have en hjemme det meste af tiden. Det er nemlig den del mange ikke tænker på, det er ikke nok at have en bolig, der skal også være meget hjælp i hverdagen og mange af dem med den slags lidelser har ikke godt af at være ret meget alene. Det største problem med de 2700 er brevene fra kommunen, han sveder og ryster hver gang der kommer et. indtil jeg har kunnet fortælle hvad det handler om, hvis de vil se ham har han det dårligt fra han kender tidspunktet til mødet er overstået og han er hjemme igen. Han er idag 27 og begynder først at få voksen kontanthjælp når han fylder 30.

det kunne være, at for ældrene måske trængte til at leve et normalt liv. Det kan være hårdt arbejde når man kommer op i årene. det kunne være at forældrene hellere vil have besøg indimellem. 18 år kan være hårdt alt efter barnets handicap.

Det burde ikke være økonomi, men den unge handicappedes tarv der skal være afgørende for anbringelse uden for hjemmet. Hensynet til forældre skal selvfølgelig også tages i betragtning. At have et hjemmeboende handicappet barn hjemme, kan tære rigtig meget på ressourcerne. Har et handicappet barnebarn, for ham har et efterskoleophold på Limfjordsskolen været med til at udvikle ham, og give ham et socialt liv. Man må vurdere i hvert enkelt tilfælde, men der skal være valgmuligheder, og disse skal ikke være afhængige af økonomiske begrænsninger.

De kan jo heller ikke flyttes ud før der kan blive plads til dem.

Det er jo forældrene der smider dem ud... ikke systemet.