SF Randers

Kære bekymrede forældre, i mange tilfælde er der INTET galt med jeres barn, som ikke kan kureres med et miljøskift. 😉 Min datter var også ved at udvikle socialfobi, stress og angst efter problemer i skolen. Så kom nedlukningen, og hun var så glad. Så derefter meldte vi hende ud af skolen. Her et års tid senere læser hun hjemme, hvor der er fred og ro, går i klub, på job og i ungdomsskole igen. Så giv da de børn lidt RO OG FRED. Præcis som man gør, når en voksen får stress. Og lad dem vende tilbage i eget tempo.

Måske ligger noget af problemerne slet ikke i familierne eller i klassen. Jeg er mormor til en 12 årig i 7 klasse, som går i skole hver dag fra kl 8-15 og kan da tydeligt mærke på ham, han synes det er for meget og det samme høre jeg andre har det i hans klasse. Børn i dag er meget mere i skole end vi var i min generation og i hans forældres generation Det vil gå ud over noget at de skal være der så mange timer, enten går det ud over skolen, idræt, fritidsjob, familien eller det unge menneske vi forlanger alt for meget af. Vi ser nu bla. følgerne af at vi er nået til de børn der har gået hele deres skoletid i den nye skolereform og deres liv har bare været skole og vi har frataget dem em vigtig del af et børneliv.

Det er overhovedet ikke et mål, at et barn skal tilbage til den samme stol. Det er et mål, at et barn lærer noget og har det GODT. Derfor har jeg stillet borgerforslag om gratis digital skole til dem, der trives bedst med det. Kom nu ind i det nye årtusind og brug de muligheder, vi har.

Og så skal vi tilbage til en skoledag hvor de max er i skole til kl 14. Det er endnu ikke påvist at børn bliver klogere i at gå i skole til 15:30, tværtimod. Og de har heller ikke så megen lyst til fritidsinteresser, hvis de har de lange dage i skolerne. Det synes jeg I skal kæmpe for ❤️

Oprette tilstrækkeligt med specialtilbud og sørge for tilstrækkelig finansiering til det specialiserede socialområde. Mange bliver væk grundet handicap, som ikke kompenseres.

Derfor pædagoger er så vigtige i hele skoletiden. Deres syn på børn tager udgangspunkt i børns trivsel FØR indlæring, da indlæring ikke kan ske hvis barnet ikke trives/har det godt.❤️hvor mange gange skal vi sige det med vores pædagogfaglighed!❤️

Hvor er det bare dejligt at I har fokus på dette! Jeg arbejder som fysioterapeut og ser ofte børn der falder i mellem to stole når der er for gode til speciel tilbud og har svært ved at være en del af den traditionelle skole.

Du glemmer at spørge om: -Har skolereformen noget at gøre med mistrivslen? Den reform, som gav børnene længere skoledage. Den skolereform som skulle øge inklusion af flere børn med særlige behov uden af der fulgte tilstrækkeligt med midler med. Og hvor det "pludselig" viste sig, at flere af børnene aldrig var egnet til et inklusioneksperiment. -Har den meget forsigtige corona-politik noget at gøre med, at der er flere børn, der har det svært nu?

Hvert 3, barn med autisme har skolevægring...

Droppe tanken om at alle børn skal inkluderes i folkeskolen, det er bestemt ikke alle som har gavn af store skoler med mange børn og alt for få lærere og pædagoger😞 det er alt for svært at blive visiteret til dagbehandlingstilbud og specialskoler. I øvrigt bliver alt for få piger diagnostiseret i tide da de ofte overses pga manglende viden hos pædagoger og lærere om eks. ADHD og autisme hos piger

Nældens rod her er forældrene til børnene. Hvordan står det til med at hjælpe dem? Se der er den største vævefejl i velfærdssystemet. Det følges ad jo forældre og børn. Eller det burde det ellers er det jo skruen uden ende. Til livs kommer vi det aldrig det bør stå klart rent historisk set. Så ja, i min optik bør man have synkroniseret hjælpen så det er HELE FAMILIEN som udgangspunkt. Det hænger jo også sammen med somatik og psykiatri så det kan man også flette ind på perlerækken af misforstået og forstokket menneskesyn når det kommer til familiens værdi for samfundet. Så ja kæmp for alt hvad du har kært. Det er det laaaaaaaaaange dyre seje træk. Men det vil kaste 5 gange så meget guld af sig og så enda på på BÅDE velstand og velfærd.

Hver eneste dag pågår der debatter om dette emne og dét, der er det mest påfaldende er, at børn og deres forældre har en HELT anden oplevelse af problematikkerne end skolen, lærerene og PPR (hvor sidstnævnte, i flere kommuner, ikke engang ser børnene..!?).. Jeg er enig med Kristina Kiettelmann Jensen i, at det er en fejl at tro, at alle kan passe ind i de samme skabeloner.

Det tager ganske enkelt for lang tid , for systemet at tilbyde og byde ind med relevant hjælp .Det burde ikke være nødvendigt at skrive det , men der skal bydes ind med hjælp , vejledning og støtte langt før . Alt for ofte ser man at så snart systemet træder til , så er det forældrene de går efter , og der bliver ikke kigget på andet , før end forældrene er " frikendt " .Så er der gået en masse tid med det .Det der med at anbringe et ansvar kan man gøre senere , træd til når en forældre henvender sig , om det er til skolen eller kommunen .Deres bekymring er reel .Måske I politikere kunne starte ud med at undersøge om skolesystemet overhovedet er egnet til børnene . Om ikke selve kernen ligger i skolernes og undervisningens opbygning , og ikke ude i familierne og ikke ved hvert enkelt barn . Jeg r fuldt ud med på SF forslag , det er en start og er sikker på at det gavner rigtig mange børn og især unge , som ud over skole står overfor en masse udfordringer i livet

Hvad dælen er der sket med børn!, - siden min barndom?? 🤔😭

Få nu forældrene til at tage ansvar for deres børns opvækst. Bliv hjemme, forældre og tag vare på jeres børn selv. Lykken er ikke danske daginstitutioner og skoler med massiv mangel på veluddannet personale. Jeres børns trivsel og gode udvikling er ikke al den jag efter mammon og prestige værd.

Prøv at først finde ud af, hvad der er Carnas udfordringer og behov for støtte, og byg en god løsning op ud fra det, ex. med Peers, eller en socialpædagogisk støtte. - Og vigtigst at det hele kommer til at foregå ud fra Carnas ressourcer, og primisser.

Meget meget hurtigere hjælp fra PPR. Og meget hurtigere behandling af sagen i PPR. Der gik 5 måneder, fra min datter gik ned med angst og depression, og skolepsykologen mistænkte, at hun havde autisme, til PPR fik sendt en henvisning af sted til psykiatrien. I al den tid rykkede jeg for hjælp til min datter, men fik bare at vide, at vi måtte vente på en udredning. Dette var i starten af 7. klasse. Hun kom aldrig tilbage til folkeskolen ....

Det tegner ikke godt for fremtiden med de problematikker de unge skal kunne håndtere.

Børn med funktionsnedsættelser har brug for det rette tilbud ! 🤗

Man skal ansætte flere pædagoger i folkeskolen. Hver klasse helt op til 10. kl. burde have en pædagog, som er opmærksom på trivselen og som KUN er ansat til at være omkring børnene/de unge og fornemme, forbygge og handle på hvad de oplever. Og ja vi har AKT lærerne på skolerne, men de er lærer og der forskel på lærer og pædagoger, de har hver deres uddannelse og lærer er skide dygtige til at varetage undervisningsdelen og det skal de blive ved med, og så skal pædagoger tage sig af den sociale del. Der er såååååå mange børn og unge derude som med lidt hjælp ville kunne lykkes, men fordi der ikke er den nødvendige kompetance eller ressourcer tilstede, så bliver problematikken større og der skal mere og flere ressourcer til og man kan risikere i den lange proces, at der tabes nogen og at de får det så skidt, at de aldrig kommer i balance igen 😔 Og de børn og unge som har udfordringer, skal have ekstra muligheder for støtte, pauser og andre undervisningsmetoder ♥️ også uden at man nødvendigvis har en diagnose. Man skal se på hele barnet, hvis de ikke trives, skal der handles i stedet for, at have travlt med at finde ud af hvilken “kasse” som kan undgå at betale!!!! 🤯 Jeg er fyldt med gode ideer - I ringer bare 😜

Vores samfund er ikke længere et godt sted at leve :(. Vi har absolut alt materielt, men vi er alligevel fattige og syge :(. Jeg forstår godt at mange har angst. Vi har ikke længere nogen traditioner eller forståelige veje at gå. ALT er frit og der er så mange valgmuligheder, at man får angst :(. Derudover kan vi så føle os forkerte hvis vi ikke lever op til tests og 12 taller :(. Der er kun kræfter til at blive i sengen i dyb depression :(.

Det er ikke nok at have fokus på denne problematik Der skal tilføres flere midler til børne og unge området for at være på forkant med mange af de børn der har særlige behov Sagsbehandlingen på dette område skal også være mere indsigts rig på dette område hvad det kræver at have børn med problematikker Det skylder vi disse børn og deres familier Tværfaglig arbejde er også vigtig 🙏 Inklusion er fint men det er bedre med special skoler hvor der er de resurser og faglighed der skal til 🙏

Så rigtigt skrevet❤️ Men, Jeg er bevilliget til fleks, kan dokumentere at jeg stadig er en dygtig eksamineret psykoterapeut, bare færre timer. Når jeg ser på de jobs jeg skal søge, der kommer fra arbejdsformidlingen, ja så skal jeg søge alt det jeg ikke er god til, fordi jeg (måske) nu mere skal være billig arbejdskraft end byde ind med det jeg er god til. Hvad vil jeg sige med det, jo hvis jeg ser på der hvor jeg oplever der er MAKS brug for mig(eks dit opslag) men kigger på de job forslag der kun kommer fra jobcentret, ja så er der ikke nogen derude der kæmper med det du skriver om. Blot lige et lille indspark. Kh

Flere ressourcer til ppr og mere samarbejde mellem kommunen, skole og ppr. Mere tilskud til støtte både på privat og kommuneskoler. En god ide kunne være, at skolen skal udarbejde en handlingsplan ved ubegrundet fravær. Som det er lige nu ligger bolden næsten udelukkende hos forældrene der må kæmpe for hjælp og ressourcer. Gerne socialrådgivere der ikke har bemyndigelse men vejledningsfunktion tilknyttet både privat og kommuneskoler, og også gerne tilknyttet flere dagsinstitutioner. Som forældre er det meget svært at navigere systemet og man har brug for en allieret med den rette viden.

Tak for at der er fokus på meget fravær. Fravær er et råb om hjælp. Fraværet kan f. eks. skyldes, at den unge er kommet fagligt bagefter efter en sygdomsperiode på en uge til 14 dage og ikke ser sig istand til at indhente det forsømte. Hun ved ikke, hvor hun skal få hjælp og begynder at skulke og ender med at droppe ud af gymnasiet. Det er meget ulykkeligt for den unge.