Politik i Vallensbæk kommune

SF Vallensbæk ønsker en kommune, hvor der er plads til alle. Vi lægger især fokus på børns trivsel, det grønne område, svage borgere, ældrepleje og psykiatri. I SF mener vi, at trivsel skal være førsteprioritet. Det betyder også, at vi eksempelvis IKKE mener, at det er rigtigt at bruge 129 mio. kr. på en ny svømmehal frem for kernevelfærd.

 

Børns trivsel

I Vallensbæk har vi Danmarks for høje klassekvotient, og det skader trivslen for Vallensbæks børn. Denne trivsel ligger i øvrigt under landsgennemsnittet. Vallensbæk Lærerkreds efterlyser midler til AKT-lærere, som vil kunne arbejde med børnenes trivsel. Børns trivsel er vores vigtigste punkt på dagsordenen.

 

 

Grøn omstilling

Det lægger os meget på sinde, at vi kæmper for at beholde den vilde natur. SF prioriterer grønne områder højere end beton. Vi skal frede flere grønne områder og sikre naturen, dyreliv og klima!

 

 

Svage borgere

I Danmark har vi allerede nu problemer i sundhedssektoren, hvor vi mangler sundhedspersonale overalt. Dette problem kan vi selvfølgelig ikke løse alene, og her er det vigtigt, at de 21 sundhedsfællesskaber arbejder sammen, og at vi i Vallensbæk lytter til, hvad de kommer frem til. Det er helt centralt at finde en løsning. De ældre og syge fortjener ordentlig pleje, og det vil vi i SF sætte de nødvendige midler af til at sikre!

 

 

Psykisk sundhed

Vi skal gøre en større indsats for unge med psykiske problemer. Fysisk og psykisk sundhed bør sidestilles helt, men i første omgang er det de yngre generationer, vi fokuserer på. Helt konkret ønsker vi i SF en massiv udvidelse af den ordning med gratis psykologhjælp, vi har i Vallensbæk.

 

 

Ældrepleje

I SF vil vi kæmpe for, at kompetent, uddannet personale tager sig af de ældre. Ingen ældre skal glemmes eller mistrives i Vallensbæk. Dette kan vi ikke understrege nok. De demografiske udfordringer, som vil ramme Vallensbæk i de kommende år, må vi ikke tage let på. Først og fremmest skal vi sikre, at vi har boliger til vores ældre borgere, så de ikke tvinges til at forlade kommunen. At borgere i alle aldre trives, er trygge og har et værdigt liv er helt centralt for SF Vallensbæk. Hér er brugerbetaling ikke vejen frem.

Er du enig?
Er du enig med SF?

JA

Det er vi glade for!

Vil du være med til at gøre vores fælles visioner til virkelighed? Så meld dig ind i SF i dag og vær med til at gøre Danmark grønnere og mere socialt.

Bliv medlem

Nej

Men du er alligevel nysgerrig?

Måske er der mere vi er enige om, end du tror. Eller måske vil du bare gerne følge med i vores politik? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev!