KLIMAFORANDRINGER ER IKKE EN ILLUSION

Videnskaben har talt. Naturen råber. Men hvornår lytter vi?

FN’s klimapanel, IPCC, har for nyligt udgivet endnu en skræmmende rapport, som konkluderer, at klimakrisen utevtydigt er menneskeskabt. Det står så skidt til, at den globale opvarmning forventes at overstige 1,5 grader allerede i 2030erne. Læg dertil, at yderligere temperaturstigninger vil føre til endnu flere naturkatastrofer og mere ekstremt vejr. Vi mennesker har skabt problemet, og det er os, som skal løse det.

Det får vi en chance for, når der til november er klimatopmøde, COP26, i Glasgow. Under topmødet skal det blandt andet diskuteres, hvordan vi skaber konkrete aftaler for at leve op til Paris-aftalens målsætninger. Hvis det skal lykkes, så skal der opnås enighed om højere reduktionsmål for drivhusgasudledninger i 2030, og så skal der ikke mindst findes en vej for støtte til udviklingslandes grønne omstilling. Det er i alles interesse, at vi får alle med!

Men topmødet bliver kun en succes, hvis nogen tør gå forrest. EU skal træde i karakter og påtage sig rollen som global klimaleder. For hvis ikke vi går forrest, hvem skal så?

Ved COP15 i København mødte ingen op med nævneværdige ambitioner, og slutproduktet blev en svag aftale mellem ganske få parter. Ved COP21 i Paris havde EU’s forhandlere forberedt sig grundigt, holdt møder med Kina og USA på forhånd, forfattet et udkast til en endelig aftale og fremlagt ambitiøse krav, som var med til at gøre COP21 til en succes.

I SF gør vi alt, hvad vi kan, for at EU igen trækker i den grønne førertrøje. Men hvis vi skal lykkes, skal EU’s befolkninger kræve klimahandling. EU’s medlemslandes ledere skal ikke turde vende tomhændede hjem fra COP26.

EU skal være global klimaleder

For at indtage rollen som troværdig klimaleder, skal EU først og fremmest selv gå foran med et godt eksempel. Og EU’s klimaambitioner har da også gennemgået en stor udvikling i de seneste år. Alligevel endte EU’s klimalov i juni, 2021, desværre ikke med at leve op til FN’s klimapanels anbefaling om, at EU bør reducere drivhusgasemissioner med 65 procent i 2030 (ift. niveauet i 1990).

SF og De Grønne i Europa-Parlamentet havde ellers arbejdet for, at både Ministerrådet og Europa-Parlamentets kompromis kunne efterleve den videnskabelige rådgivning. Efter stor modstand fra især den konservative gruppe, EPP, i Europa-Parlamentet og fra klimaskeptiske ministre fra Polen, Bulgarien og andre lande, endte kompromisset kun på ’mindst’ 55 procent.

Det endelige resultat er dog bedre end tidligere klimamålsætninger for EU-samarbejdet. Indtil da havde EU’s reduktionsmålsætning lydt på 40 procent, og i klimaloven blev det blandt andet også aftalt, at der skal indføres et europæisk klimaråd. Klimarådet skal overvåge EU’s klimaindsats, og præcist som med det danske klimaråd skal der leveres uafhængige analyser af den grønne omstillings fremgang.

Men EU’s reduktionsmål på mindst 55 procent i 2030 er ikke nok i sig selv. Tilbage står at vise vejen til, hvordan vi realiserer den grønne omstilling. Derfor har Kommissionen fremlagt en plan for den konkrete udmøntning af den europæiske grønne pagt.

EU skal vise vejen til den grønne omstilling

Under navnet ”Fit-For-55”, eller ”klar-til-55”, fremlagde Kommissionen 12 omfattende lovforslag, som alle skal bidrage til, at EU lever op til de vedtagne klimamålsætninger.

Pakken af lovforslag på hele 3.800 sider vil få betydning for alt fra skovpolitik, flyafgifter, kvotehandelssystemet, energibeskatning, udledningsstandarder for personbiler, vedvarende energi og meget mere.

Der er altså tale om en yderst omfattende samling af lovforslag, som vil påvirke mange forskellige sektorer. Og heri ligger nøglen til at forstå, hvor vigtig hele denne historiske pakke er.

Selvom EU’s klimalov ikke lever op til hverken SF’s eller FN’s klimapanels anbefalinger, så har vi nu mulighed for at lappe nogle af de huller, som der blev efterladt i tidligere forhandlinger. Vi arbejder derfor i de kommende måneder og år for, at den nye sektorlovgivning bliver så skarp og ambitiøs, som muligt.

Forhandlingerne om ”Fit-for-55” kommer til at foregå i Bruxelles såvel som i Folketinget og alle de andre nationale parlamenter i EU. I Folketingets Europaudvalg vil den danske regeringen i de kommende måneder fremlægge sit bud på, hvad Danmarks forhandlingsposition i EU skal være. Det betyder, at Regeringen skal have et flertal i udvalget for, hvordan de danske ministre på hvert eneste område vil forhandle Danmarks interesser. Derfor har alle folketingets partier mulighed for at øve indflydelse på, hvad danske ministre tager med til Bruxelles af krav.

Samtidigt vil alle lovforslagene blive behandlet i Europa-Parlamentet, hvor der vil blive skrevet flere tusinde ændringsforslag til de fremlagte tekster. SF’s medlemmer af Europa-Parlamentet, Margrete Auken og Kira Marie Peter-Hansen, sidder i den Grønne Gruppe, og vil sammen med de andre europæiske grønne medlemmer arbejde for ambitiøse klimamålsætninger. Konkret kommer Margrete Auken til at være De Grønnes ordfører på den såkaldte byrdefordeling, der fastsætter reduktionsmål for hvert enkelt medlemsland.

Der er altså udsigt til intense politiske forhandlinger i de kommende måneder og år, og der er rigeligt med plads til forbedringer. De konkrete forhandlinger vil påbegyndes i den resterende del af 2021 og fortsætte i hele dette årti.

Hvis du vil vide mere om vores arbejde med EU’s Fit-for-55, så skriv dig op til SF’s EU-nyhedsbrev. Her skriver vi løbende om EU’s klimapolitik og vores arbejde for en grøn og socialt retfærdig verden.