EU BØR LYTTE TIL VIDENSKABEN!

Lige nu forhandles der om en europæisk klimalov. Forhandlingerne foregår både i Bruxelles og i Folketinget. Og du kan hjælpe til med at påvirke EU’s ambitioner for klimaet. For de danske og andre europæiske politikere har behov for at få at vide, at EU bør gå forrest i klimakampen.

Vores opfordring til dig er derfor: Råb op! Lad din stemme blive hørt. Skriv til din nærmeste politiske repræsentant og kræv, at dine holdninger bliver taget med ind i forhandlingslokalet.

Vi presser på for, at Danmark og EU hæver reduktionsmålet for drivhusgasudledning i 2030 til mindst 65 procent. Vi håber, at du vil være med.

The ice is (still) melting at the pøøules!

Og det er på høje tid at gøre noget ved det!

For over 10 år siden ønskede Villy Søvndal, at der skulle være mere fokus på klimaets stadigt forværrede tilstand. Og selvom de fleste siden da har fået øjnene op for problemet, så er vi stadig langt fra en reel løsning.

Hvert år laver FN en statusrapport på drivhusgasudledninger i verden. I den seneste rapport fra 2019 anbefaler FN, at alle lande skal reducere deres drivhusgasudledninger med 7,6 procent om året frem mod 2030, hvis vi skal overholde Paris-aftalens målsætning om, at temperaturstigningerne ikke må stige mere end 1,5 grader celsius.

Når man regner tallene sammen for EU, svarer det til, at EU som samlet enhed skal reducere udledningerne med 65 procent i 2030.

EU og Danmark bør derfor arbejde for, at vi som minimum lever op til klimavidenskabens anbefalinger, når der skal besluttes en klimalov om reduktionsmål i EU.

Vil du vide mere kan du læse FN’s rapport.

HVORDAN FINDER EU EN REDUKTIONSMÅLSÆTNING FOR 2030?

Det er ikke let at opnå enighed om fælles målsætninger i EU, og der er mange skridt på vejen. Men hvis man skal påvirke en proces, så må man først forstå, hvordan den fungerer.

Når der skal laves lovgivning på EU-niveau, så starter EU-Kommissionen med at lave et lovforslag. I marts 2020 fremsatte Kommissionen som en del af den såkaldte ”European Green Deal” derfor et lovforslag om, at hele EU skal være klima-neutral i 2050. Men der manglede dog en konkret målsætning for, hvor stor en del af klima-neutraliteten der skulle være opnået i 2030.

16. september 2020 fremlagde Kommissionsformand Ursula Von Der Leyen derfor sit bud på, hvor stor reduktionen af drivhusgasudledninger skal være i 2030 set i forhold til niveauet i 1990. Ifølge Kommissionen bør EU’s reduktionsmål for 2030 hæves fra nuværende 40 procent til 55 procent.

Men Von Der Leyens ord står dog ikke ved magt. Først skal lovforslaget behandles i både Europa-Parlamentet og i Ministerrådet (som består af medlemslandenes ministre – i dette tilfælde klimaministre). Hvis disse to kamre, altså Parlamentet og Rådet, kan blive enige om en målsætning, så bliver denne målsætning til lov. Og det er altså her, at der allerede er uenighed om, hvor ambitiøs en målsætning EU bør have.

I Parlamentet er der nemlig nogle underudvalg, som først skal behandle forslaget, inden det samlede Parlament skal stemme om det. Og her er medlemmerne af miljø-udvalget (ENVI – her sidder SF’s Margrete Auken) blevet enige om, at målsætningen bør være på mindst 60 procent.

I Rådet er der dog ikke stor opbakning til den ambition. Her har der længe været modstand mod at gå højere end de 40 procent, som målsætningen er på lige nu. Danmark arbejder lige nu sammen med en række andre lande om, at målsætningen skal hæves til mindst 55 procent.

Inden Danmark og Dan Jørgensen går ind i de afsluttende forhandlinger, har folketinget dog også noget at skulle have sagt. I folketingets Europaudvalg skal Dan Jørgensen nemlig først overbevise et flertal af medlemmerne om, at hans forhandlingsstrategi er den rigtige for Danmark.

Hvis Dan Jørgensen ikke kan overbevise flertallet i Europaudvalget, så må han ændre holdning. Og hvis Klima-ministeren og hans europæiske ministerkollegaer ikke kan blive enige om at gøre målsætningen ambitiøs nok, ja, så kan Europa-Parlamentet ende med at stemme forslaget ned.

De store beslutninger i Bruxelles kommer altså lige pludseligt meget tæt på. Og hvis du vil påvirke processen, så skriv til din politiske repræsentant i folketinget eller Europa-Parlamentet, og bed personen om at kæmpe for dine interesser. For det er jo politikernes rolle – at repræsentere dig.

Allerede på tirsdag d. 6. oktober skal hele Europa-Parlamentet til afstemning. Og dagen efter, d. 7. oktober, skal Europaudvalget stemme om Dan Jørgensens forhandlingsposition.

KLIMAPOLITIK HANDLER OM MERE END REDUKTIONSMÅL

Forhandlingerne om en europæisk klimalov handler dog ikke kun om et reduktionsmål i 2030. De handler også om, hvordan man skal nå den målsætning, som der bliver opnået enighed om.

Her er det vigtigt, at vi også finder en bedre løsning på EU’s kvotehandelssystem og får etableret et system for, at forurenerne betaler den største regning.

Hvis du vil læse mere om SF’s arbejde for CO2-afgifter og et nyt kvotehandelssystem og Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet, så læs med her:

Jeg meldte mig ind i SF fordi jeg ikke syntes der blev gjort nok for at bekæmpe klimaforandringerne. SF er det parti, der tager den grønne politik alvorligt og rent faktisk gør noget ved det.

Ask
SF Amager

Kampagnen er lavet med støtte fra Europa-Nævnet.

 

Vil du høre mere om SF's arbejde i Europa-Parlamentet? Så tilmeld dig vores EU-nyhedsbrev.
EU nyhedsbrev