Der er brug for øgede CO2-afgifter og et bedre kvotehandelssystem
SF ønsker, at vi skal kunne leve livet uden at frygte omvæltende klimaforandringer. For SF er det derfor afgørende hurtigst muligt at få reduceret de menneskelige bidrag til den globale opvarmning. Et af de mest effektive redskaber til at opnå dette er, at sikre at forurenerne betaler for deres udledninger af drivhusgasser. Derfor vil SF arbejde for øgede CO2-afgifter i Danmark samt for at stramme EU’s kvotehandelssystem, så CO2-kvoteprisen bliver markant højere. En stramning af kvotehandelssystemet er tæt knyttet til de igangværende diskussioner, om ambitionsniveauet i EU’s klimaindsats frem mod 2030. SF arbejder i den forbindelse sammen med den grønne gruppe i Europa-Parlamentet for, at EU’s 2030-klimamål skal øges markant og dermed også, at kvotesystemet strammes, så det bliver være markant dyrere for industrien og kraftværkerne at udlede et ton CO2.
En hurtig og omfattende grøn omstilling kan bedst sikres ved at kræve, at foruren betaler
De hurtige og markante reduktioner af drivhusgasudledningerne, som det kræver at realisere målene i Parisaftalen, kan kun opnås gennem en indsats i alle dele af samfundet. Det gælder i forhold til den måde vi producerer varer og fødevarer, den måde vi transporterer os og den måde vi forbruger. Derudover er der på behov for massive investeringer i forskning udvikling og demonstration på de områder, hvor vi ikke er så langt endnu.
En sådan tværgående indsats i hele samfundet kan bedst sikres ved at etablere en CO2-bekatning, så det koster noget at belaste klimaet. Det giver incitament til at reducere udledningerne i hele samfundet og til at investere i udvikling af nye klimaløsninger. Udover at sikre en klimaindsats på tværs af hele samfundet vil en CO2-beskatning også sikre, at vi når vores klimamål på den for samfundet billigst mulige måde.
Som foregangsland med højere klima- og miljømål end mange andre EU-lande, bør Danmark fortsat have nationale grønne afgifter i Danmark, herunder også en CO2-afgift. Men der er samtidig ingen tvivl, at vi langt mere effektivt kan sikre at forurenerne betaler for deres klimaforurening, via fælleseuropæiske løsninger, da vi på måde kan undgå udfordringerne med, at CO2-beskatning skaber ulige konkurrencevilkår og fører til udflytning af produktion. Derfor arbejder SF for, at vi i EU i fællesskab sikrer at forurenerne skal betale, når de udleder klimagasser.
Hvorfor et kvotehandelssystem fremfor en CO2-afgift?
De traktater, EU-fællesskabet bygger på, gør det ganske vanskeligt at etablere en fælleseuropæiske miljøafgifter, da det kræver enstemmighed mellem samtlige medlemslande. I stedet for at lave en CO2-afgift har vi i EU derfor i stedet etableret et såkaldt kvotehandelssystem. Dette sikrer, ligesom en CO2-afgift, at de store forurenere har et økonomisk incitament til at reducere deres udledninger, men fungerer på en lidt anden måde.
Hvordan fungerer kvotehandelssystemet?
Den grundlæggende mekanik i kvotehandelssystemet er, at de forurenende virksomheder skal aflevere en kvote for hvert ton CO2 de udleder. De samlede udledninger styres så gennem det antal kvoter, som årligt udstedes, og som løbende reduceres. Virksomhederne kan købe kvoterne på auktioner eller af hinanden. Derudover får nogle af de virksomheder, der er udsat for betydelig konkurrence fra lande udenfor EU deres kvoter gratis. Det sikrer at kvotehandelssystemet ikke medfører, at virksomhederne flytter til andre lande med lavere klimaambitioner, samtidig med at virksomhedernes mulighed for at sælge overskydende kvoter, giver incitament til at reducere deres udledninger.
Kvotehandelssystemet er ikke bedre end de klimamål, det skal indfri
EU’s kvotehandelssystem var i mange år plaget af et stort og stadigt voksende overskud af ubrugte kvoter. Det førte til en meget lav kvotepris, der ikke gav et reelt incitament til en grøn omstilling. Det gav kvotehandelssystemet et relativt dårligt ry. Men det grundlæggende problem var ikke, at kvotehandelssystemer ikke er en effektiv regulering. Det findes der masser af eksempler, som viser, at de er. Problemet var, at der blev udstedt alt for mange kvoter, hvilket afspejlede, at ambitionsniveauet i EU’s klimapolitik reelt ikke nødvendiggjorde større reduktioner i industriens og kraftværkernes udledninger, end hvad der kunne indfris via den teknologiske udvikling og div. indsatser for at fremme energibesparelser og vedvarende energi i hhv. EU og de enkelte medlemsstater.
Efter at EU i 2014 vedtog et 2030-klimamål på 40 pct. reduktion ift. 1990 stod det klart, at der var behov for en stærkere fælleseuropæisk klimaregulering, hvis målet skulle indfris. Det førte blandt andet til en reform af kvotehandelssystemet, som blev vedtaget i 2018. Med denne blev den årlige kvoteudstedelse reduceret, samtidig med, at der blev etableret en mekanisme, den såkaldt markedsstabiliserende reserve, som annullerer kvoter, hvis der opstår et stor overskud af disse. Denne mekanisme vil over de kommende par år eliminere omkring 3 mia. kvoter svarende til flere års udledninger fra EU. Efter vedtagelsen af reformen af kvotehandelssystemet sikrer dette, at kvotehandelssystemet sikrer de reduktioner af udledninger fra industrien og kraftværkerne, som er nødvendige for at nå EU’s 2030-klimamål. Efter vedtagelsen af reformen er prisen på kvoter omtrentligt 5 doblet og ligger nu på ca. 25 EURO. Det er ikke nok til at sikre en hurtig udfasning af eksisterende kulkraftværker, men gør det meget lidt attraktivt at bygge nye, og har været med til at sikre et faldende kulforbrug i Europa.
Hvad arbejder SF for i relation til CO2-beskatning?
SF ønsker, at der indføres en bredt dækkende CO2-beskatning i Danmark, som kan understøtte indfrielsen af 70 pct. målet, men som samtidig er socialt afbalanceret og ikke fører til udflytning af arbejdspladser. Inden for disse rammer kan en dansk CO2-afgift ikke stå alene, men må suppleres med andre politikker.
I Europa-parlamentet arbejder SF sammen med resten den grønne gruppe for at EU’s reduktionsmål ift. udledningen i 1990 øges fra 40 til 65 pct. Det vil bl.a. at kræve, at der strammes yderligere op på kvotehandelssystemet, herunder antallet af kvoter, der udstedes år for år, reduceres markant hurtigere end i dag. Som en konsekvens af dette vil kvoteprisen blive markant højere.