Jeg skriver sjældent om det her. Men i dag bliver jeg nødt til det.
Mandag blev en 47-årig kvinde skudt og dræbt i Brønshøj. Den formodede gerningsmand: hendes tidligere mand.
Han havde tilhold. Alligevel kunne han opsøge hende. Alligevel mistede hendes børn deres mor. 💔
Og hun er ikke den eneste. På bare 14 dage er fire kvinder blevet brutalt dræbt.
Selvom vi er kommet langt, halter det stadig bagefter, når det gælder partnervold og partnerdrab.
Engang kaldte man det for husspektakler, når en mand slog sin kone. Som om det bare var et skænderi – noget internt, vi andre ikke skulle blande os i. Det var en tid, hvor vi som samfund så væk – og hvor loven endda gav ”konerabat”, hvis en person slog sin partner ihjel.
Som om det gjorde det mindre alvorligt, at volden skete derhjemme. Som om kærlighed kunne bruges som formildende omstændighed. Det lyder vanvittigt i dag. Men sådan har det været.
Den tid er heldigvis ovre. Men vi er langt fra i mål. For volden sker stadig.
Som menneske, som kvinde, som mor – og som politiker – rammer det mig lige i hjertet. Det gør ondt. For det sker igen og igen. Alt for ofte. 💔
Vi ved, at partnerdrab sjældent kommer ud af det blå. Mange kvinder har levet i skyggen af trusler, kontrol og frygt – i årevis – før det ender fatalt. Og vi ved, at redskaberne til at beskytte dem findes.
SF har kæmpet for at få indført den omvendte fodlænke – en teknologi, der advarer myndighederne, hvis en gerningsmand nærmer sig den kvinde, han har tilhold mod. Norge har brugt den siden 2013 med gode resultater. Danmark har tøvet. Først nu – fra 1. juli – begynder en forsøgsordning med blot 15 fodlænker i tre politikredse.
Det er for lidt. Og det er allerede for sent. Kan vi ikke blive enige om det?
For hvad med alle de kvinder i resten af landet? Dem, der ikke bor i de “rigtige” politikredse? Skal deres sikkerhed afhænge af et postnummer?
Og hvorfor har vi ikke allerede en national partnerdrabskommission, der kan kortlægge og analysere sagerne, så vi lærer at spotte advarsler som psykisk vold, trusler og selvmordsforsøg? Vi har fået nej i Folketinget to gange.
Lad mig sige det helt klart: Partnerdrab er ikke private tragedier. Det er et samfundssvigt. Det er systematisk vold. Det er forudsigeligt. Og det kan forebygges.
Vi har redskaberne. Vi har viden. Det, vi mangler, er politisk vilje.
Det er på tide, at vi handler. Ikke med tomme ord. Ikke med symboler. Men med reel beskyttelse – i hele landet. For ingen kvinde skal leve i frygt. Ingen børn skal miste deres mor på den måde.
Varme tanker går til kvindernes pårørende ❤️💔 ... Se mereSe mindre
Tusindvis af mennesker på gaden ❤️ Anerkend Palæstina NU! 2 stats løsning er vejen frem for fred i Mellemøsten. ... Se mereSe mindre
100 CommentsKommentér på Facebook
Jeg skriver sjældent om det her. Men i dag bliver jeg nødt til det.
Mandag blev en 47-årig kvinde skudt og dræbt i Brønshøj. Den formodede gerningsmand: hendes tidligere mand.
Han havde tilhold. Alligevel kunne han opsøge hende. Alligevel mistede hendes børn deres mor. 💔
Og hun er ikke den eneste. På bare 14 dage er fire kvinder blevet brutalt dræbt.
Selvom vi er kommet langt, halter det stadig bagefter, når det gælder partnervold og partnerdrab.
Engang kaldte man det for husspektakler, når en mand slog sin kone. Som om det bare var et skænderi – noget internt, vi andre ikke skulle blande os i.
Det var en tid, hvor vi som samfund så væk – og hvor loven endda gav ”konerabat”, hvis en person slog sin partner ihjel.
Som om det gjorde det mindre alvorligt, at volden skete derhjemme. Som om kærlighed kunne bruges som formildende omstændighed.
Det lyder vanvittigt i dag. Men sådan har det været.
Den tid er heldigvis ovre. Men vi er langt fra i mål. For volden sker stadig.
Som menneske, som kvinde, som mor – og som politiker – rammer det mig lige i hjertet.
Det gør ondt. For det sker igen og igen. Alt for ofte. 💔
Vi ved, at partnerdrab sjældent kommer ud af det blå.
Mange kvinder har levet i skyggen af trusler, kontrol og frygt – i årevis – før det ender fatalt.
Og vi ved, at redskaberne til at beskytte dem findes.
SF har kæmpet for at få indført den omvendte fodlænke – en teknologi, der advarer myndighederne, hvis en gerningsmand nærmer sig den kvinde, han har tilhold mod.
Norge har brugt den siden 2013 med gode resultater.
Danmark har tøvet. Først nu – fra 1. juli – begynder en forsøgsordning med blot 15 fodlænker i tre politikredse.
Det er for lidt. Og det er allerede for sent. Kan vi ikke blive enige om det?
For hvad med alle de kvinder i resten af landet?
Dem, der ikke bor i de “rigtige” politikredse?
Skal deres sikkerhed afhænge af et postnummer?
Og hvorfor har vi ikke allerede en national partnerdrabskommission, der kan kortlægge og analysere sagerne, så vi lærer at spotte advarsler som psykisk vold, trusler og selvmordsforsøg?
Vi har fået nej i Folketinget to gange.
Lad mig sige det helt klart: Partnerdrab er ikke private tragedier. Det er et samfundssvigt.
Det er systematisk vold. Det er forudsigeligt. Og det kan forebygges.
Vi har redskaberne. Vi har viden. Det, vi mangler, er politisk vilje.
Det er på tide, at vi handler. Ikke med tomme ord. Ikke med symboler. Men med reel beskyttelse – i hele landet.
For ingen kvinde skal leve i frygt.
Ingen børn skal miste deres mor på den måde.
Varme tanker går til kvindernes pårørende ❤️💔 ... Se mereSe mindre
501 CommentsKommentér på Facebook