Del

Tag ikke pengene fra de nedslidte

31-08-2023

Så kom SVM-regeringen med deres forslag til en finanslov. Hvad skal vi bruge penge på, og hvor skal vi hente dem.
De gode nyheder har er blevet lækket over de sidste dage. Dem vil regeringen jo mægtig gerne fortælle om.
Noget de næppe råber højt om, det er, at nedslidte skal betale.

Vi har mange penge
Finanslovsudspillet lander på samme tid som fortællingen om, at det går godt i Danmark, og at vi har masser af penge. Det går den danske økonomi godt. Derfor er det da også hamrende urimeligt, at mennesker, der har knoklet igennem et helt arbejdsliv, skal betale for finansloven.
Før valget var vi enige med regeringen om, at nedslidte skal have lov til at trække sig tilbage. Vi aftalte også at forbedre seniorpension. Så lidt flere kunne få lov til at gå fra, hvis de havde behov for det. Det vil SF stadig. Men Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne har åbenbart brug for de penge i finansloven.

Skattelettelser eller velfærd?
Nedskæringerne i seniorpensionen kommer næsten simultant med, at Jakob Ellemann lover flere skattelettelser. Skattelettelser, der kommer ud over de topskattelettelser, der allerede er i regeringsgrundlaget? Det er en helt skæv prioritering fra regeringens side. Det er ikke den eneste for tiden. Regeringen påstår, at der er råd til både velfærd og skattelettelser. Men det er ikke rigtig.

Penge til kommuner og regioner udhules
Regeringen afsætter penge til kommuner og regioner. Men her bærer det også præg af, at der skal lægges til side til skattelettelser frem for at holde hånden under børnehaver, folkeskoler, sygehuse og plejehjem. SF mener vi skal da tage pædagogen, læreren, sygeplejersken, social- og sundhedsassistenten – og ikke mindst den nedslidtes parti. Ikke direktøren, topchefen, rige virksomheder og udenlandske kapitalfonde.