Del

SF vil lave universitetsreform klogere

06-04-2023

Uddannelsessektoren, erhvervslivet og de studerende har alle været kritiske. Nu kommer SF med et udspil og et alternativ til regeringens ’Forberedt på Fremtiden I’. Både SF og Konservative vil altså finde en anden vej til at nå regeringens mål.

SF foreslår tre spor: Flere og mere arbejdsmarkedsrettede kandidater, mere merit og bedre dimensionering.

– Det er især idéen om, at man vil gøre det af med hver anden kandidatstuderende, som vi er meget imod. Vi mener ikke, at der skal eksperimenteres med unge menneskers fremtid. Vi synes, at det er et virkelig voldsomt indgreb, siger Sofie Lippert.

Det kan være en fin idé at se på en forsøgsordning med 1 ¼-årige kandidater, men SF foreslår dog kun at gøre det med 5 pct. som forsøg.