SF vil beskatte virksomheder uden overenskomst

11-10-2022

Den danske ”flexsecurity”-model er med rette vidt berømmet. Det er en model, der kombinerer et fleksibelt arbejdsmarked med ordnede forhold med få arbejdskonflikter og social tryghed. Men det er også en model, der er truet fra flere sider.

”Vi kan ikke tage den danske model for givet. Den er udfordret i de her år, og der har vi et politisk ansvar, fordi gode, danske løn- og arbejdsvilkår er forudsætningen for et stærkt velfærdssamfund og fungerer som en stopklods for den stigende ulighed”

I et udspil foreslår SF blandt andet at beskatte virksomheder uden overenskomst. Der er brug for at lukke huller i det sociale sikkerhedsnet, der er brug for at gøre noget for de for mange, der reelt, men ikke formelt er lønmodtagere – og derfor ikke er sikret lønmodtagerrettigheder.

Der er samtidig brug for at sikre, at medlemstilbagegangen i fagbevægelsen vendes til fremgang, for uden en høj organisationsprocent skrider hele grundlaget for en model, der er baseret på fornuftige forhandlinger og overenskomster.

SF foreslår:

1. Styrk overenskomstdækningen: Virksomheder uden overenskomst har generelt lavere produktivitet end overenskomstdækkede virksomheder, men sidstnævnte skal til gengæld indbetale til f.eks. uddannelses- og pensionsfonde efter regler fastsat i overenskomsterne. SF støtter op om at lægge en flexsecurity-afgift på f.eks. 1.000 kr. pr. fuldtidsansat betalt af virksomhederne, hvor bidrag til uddannelses- og pensionsfonde kan trækkes fra. Det betyder, at overenskomstdækkede virksomheder ikke kommer til at betale afgift, mens andre må betale et bidrag, fordi de ikke er med til at understøtte den danske model.
2. Flere i fagforening: I dag er det under halvdelen af de privat ansatte lønmodtagere, der er medlem af en overenskomstbærende fagforening. Det er stadig 4 ud 5, der er dækket af en overenskomst, men mange er altså gratister. SF ønsker at øge fradraget for fagforeningskontingent for overenskomstbærende fagforeninger og finde en model for at fjerne det for såkaldte gule fagforeninger.
3. Ordentlighed i udbud mv.: Når det offentlige udbyder opgaver, skal der være sikkerhed for at opgaverne udføres på ordentlige, overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. SF har været med til at skærpe reglerne for, at der skal ansættes lærlinge, hvor det er relevant, men der skal også være krav om arbejdsklausuler, der sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det indebærer også, at man skal afvise bud, der er så lave, at man umuligt kan løse opgaven på lovlige og overenskomstmæssige vilkår, såkaldte skambud.
4. Stop for falske selvstændige – reguler platformsøkonomi og lign.: Der er i dag mennesker, som reelt er lønmodtagere, men juridisk set opfattes som selvstændige – selvom der ikke er meget selvstændighed i deres arbejde. Det gælder f.eks. Woltbude, der styres i detaljer af en app – et typisk eksempel på platformsøkonomi. Når man betragtes som selvstændig, mister man en lang række rettigheder, som man har som lønmodtager – fx ret til ferie, løn under sygdom, ret til at forhandle overenskomst etc.
   SF ønsker regler, der sikrer, at virksomheder ikke kan omgå reglerne på denne måde – fx en formodningsregel, der siger, at når det ikke er klart, om man er selvstændig eller lønmodtager, betragtes man som lønmodtager.
5. Styrk myndighedskontrollen: God lovgivning og krav til udbud hjælper kun, hvis virksomhederne efterlever kravene. Det gør de fleste, men der er sorte får i flokken. SF går ind for lov og orden på arbejdsmarkedet, og støtter den fælles myndighedskontrol mellem skattevæsen, Arbejdstilsyn og Politiet. Der er brug for højere og permanente bevillinger, og der er også brug for at se på, om samarbejdet kan styrkes organisatorisk. Det har vist sig, at en effektiv myndighedskontrol tjener flere penge hjem i skatteindtægter mv. end den koster[1]. Der afsættes 150 mio. kr. til arbejdsmiljø og social dumping på SF’s finanslovsforslag for 2023. Alle lønmodtagere fortjener en sund og sikker arbejdsplads. Vi skal have fortsat og øget fokus på både psykisk arbejdsmiljø og nedslidning, og det skal være lettere at skifte jobspor i løbet af livet, så flere kan have et godt arbejdsliv længere.