Del

SF lancerer børnenes finanslov

11-10-2019

Der mangler penge til minimumsnormeringer, klimahandling og til socialt udsatte i regeringens udspil til en finanslov. Derfor lancerer SF et bud på en finanslov, som for alvor viser, at vi både har fået en ny regering og en ny retning.

– Vi står med en historisk chance for at sikre bedre forhold for vores børn i daginstitutionerne og komme i gang med verdens mest ambitiøse klimapolitik. Med det her udspil viser vi, hvordan vi kan tage de første vigtige skridt, siger Lisbeth Bech Poulsen, finansordfører for SF.

SF’s finanslovsforslag har fire hovedprioriteter.

  • Vi skal have minimumsnormeringer i daginstitutionerne, så der bliver bedre tid til at give børnene tryghed og omsorg.
  • Vi skal have verdens mest ambitiøse klimalov, som skal sikre, at Danmark går forrest for den grønne omstilling.
  • Vi vil løfte socialområdet, så vi kan gøre en forskel for socialt udsatte og andre, der har brug for en kærlig hånd.
  • Vi vil investere i uddannelser og give folkeskolen et tiltrængt økonomisk løft.

Samtidig vil SF sikre, at der er penge til at give velfærden et løft, til at komme i gang med oprydningen af de store generationsforureninger, til bedre psykiatri, indsats mod social dumping og meget mere.

Læs mere i SF’s finanslovsforslag her.