SF klar med redningskrans til kommuner og regioner
05-10-2023
Engang drømte SF store drømme på velfærdens vegne. Sloganet hed ”Det ku’ bli’ så godt”, og partiets kampagner var fuld af håbefuld optimisme om velfærdsstatens fremtid. I dag, hvor SVM-regeringen lægger op til en stor skattereform i efteråret, er tonen fra SF-formand Pia Olsen Dyhr langt mere alvorlig:
”Reelt oplever borgerne velfærdstilbagegang, hver eneste gang kommunerne åbner budgetterne for tiden. Først er det børnene, der oplever forringelser i daginstitutionen, så er det mormor, der ikke kan komme på plejehjem, før hun nærmest burde være på hospice, og så er det ventelister på hospitalerne,”
lyder det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr.
Partiformanden frygter, at hvis der ikke sættes yderligere ind nu, vil flere ansatte vil søge væk, og flere borgere vil søge over i private alternativer.
SF vil derfor bremse nedskæringerne i kommuner og regioner ved at afsætte 2,4 milliarder kr. ekstra om året, øremærket til børn, ældre, syge og borgere med særlige behov og handicap. Pengene skal sendes ud fra 2024.
”Når man sparer på rengøring hos en blind mand, når gratis psykologhjælp for forældre til kræftsyge børn skæres væk, og når folkeskoler helt sløjfer bøgerne og kører undervisning uden voksne – så er vi ikke længere i gang med at skære ind til benet. Så skærer vi i benet,”
siger SF-formanden.
Den borgernære velfærd har haft svære betingelser i de seneste år som følge af et stort pres på bl.a. det specialiserede socialområde og høj inflation, hvor kommunernes økonomi er blevet prisreguleret lavere end den faktiske inflation. Begge dele har udhulet de økonomiske rammer i en i forvejen presset økonomi i kommuner og regioner. For Pia Olsen Dyhr handler det ikke længere om at udbygge velfærden, men om at redde den før det er for sent:
”Jeg vil gerne være ærlig. Det her udspil er ikke et stort velfærdsløft, sådan som man måske har været vant til fra SF. Det handler om at hakke bremsen i overfor de konstante nedskæringer. Og så handler det selvfølgelig om at vise, at hvis SVM bruger råderummet på skattelettelser, så vil forringelserne af danskernes hverdag fortsætte år efter år efter år, indtil velfærden er en skygge af sig selv,”
siger hun.
Tidligere i år fortalte flere medier om, hvordan mange kommuner knap skulle måneder ind i 2023, før budgetterne måtte åbnes, og der måtte findes besparelser allerede inden de nuværende budgetforhandlinger. Det ønsker SF ikke sker igen. Det må og skal være en bunden opgave at genoprette velfærden først, og Pia Olsen Dyhr mener regeringen om, inden den kaster sig ud i voldsomme skattelettelser, at pengene kun kan bruges én gang.
SF foreslår derfor, at der samles flertal for den omfattende redningskrans til velfærden her i efteråret, så kommuner og regioner kan regne med 2,4 mia. kr. ekstra fra 2024 og hvert år fremover. Det er nemlig samtidig vigtigt, at der sættes ind med en langsigtet bund. De penge skal komme udover de årlige økonomiaftaler, så det er muligt at vende udviklingen med nedskæringer på nedskæringer derude.
Hvad foreslår SF?
Konkret foreslår SF et løft af kommunernes og regionernes økonomi med hhv. 1,6 og 0,8 mia. kr. med virkning fra 2024. Pengene skal tilføres via bloktilskuddet, så kommunerne har frihed til selv at disponere på de områder, der er under særligt hårdt pres. SF mener dog, at pengene skal følge med én betingelse:
De skal bruges direkte på den borgernære velfærd – dvs. alt det, der direkte kommer børnene, de ældre, de syge, og de handicappede til gavn.
Baggrund
Der bliver både givet og taget på kommunernes budgetter i år. På den positive side tilføres kommunerne 2,4 mia. kroner med økonomiaftalen, og i tillæg hertil har regeringen lagt op til 650 mio. Kroner på finansloven. Det giver godt 3 mia. kr. i alt.
Men samtidig skal kommunerne spare 1 mia. kr. på administration og jobcentrene for at finansiere lønløftet og Arne-pensionen. Derudover kostede den manglende inflationsregulering kommunerne ca. 2 mia. kr. i varigt tab, og så er alle pengene fra økonomiaftalen og finanslovsforslaget spist.
Kommunerne står overfor udgifter forbundet med demografien på ca. 1,3 mia. Kr., og derfor er bundlinjen i 2024, at der skal spares på velfærden.
En opgørelse fra AE på baggrund af tal fra Finansministeriet viser desuden, at velfærden har været underfinansieret med 23 mia. kr. siden 2015, når man tager højde for demografien og den generelle velstandsudvikling. Den stramme økonomi i 2024 kommer altså efter en årrække med markante besparelser.
Virkeligheden er derfor, at kommuner og regioner igen står overfor store nedskæringer i skoler, daginstitutioner, sundhedsvæsenet, psykiatrien og ældreplejen. Det står i skærende kontrast til, at dansk økonomi er bomstærk, og at det finanspolitiske råderum er blevet opjusteret.
Finansiering
Der er under det finanspolitiske råderum plads til et løft i kommunerne og regionernes økonomi, når man sammenligner med Finansministeriets opgørelse af råderummet i forbindelse med Konvergensprogram 2023.
SF anerkender, at finanspolitikken skal tilrettelægges under hensyn til konjunkturerne og det aktuelle pres på inflationen. En lempelse af finanspolitikken i denne størrelsesorden (ca. 0,08 pct. af BNP) vil dog næppe påvirke inflationen i særlig høj grad, hvilket understøttes af modelberegninger i ADAM-modellen og AE’s analyser. Derudover vil det være i overensstemmelse med en neutral finanspolitik. I Finansministeriets 2030-planforløb fremgår det, at saldostien frem mod 2030 indebærer en gennemsnitlig finanseffekt på 0,2 pct., mens den med regeringens finanslovsforslag er opgjort til 0,0 pct. Den aktuelle finanspolitik er altså i praksis en stramning.
Såfremt der er et bredt politisk ønske om at opretholde den stramme finanspolitik, peger SF på, at en akutpakke på kort sigt kan finansieres ved skatteopstramninger fx i form af et samfundsbidrag på el-mellemhandlere eller en midlertidig fastfrysning af topskattegrænsen.