Sådan udbygger vi velfærden i fremtiden

21-01-2019

Vores velfærd er ikke en selvfølge. Danskerne oplever i stigende grad, at de ikke kan få plads til deres forældre på plejehjemmet, at sygeplejersker og offentlige ansatte er udkogte efter stadigt hårdere arbejdsdage og at deres børns pædagoger skal tage sig af alt for mange unger på én gang.

At velfærden knager i krogene, er ikke noget, danskerne bilder sig ind. Vi er blevet mange flere ældre, og der er også mange børn på vej. Alene for at holde det nuværende velfærdsniveau skal det offentlige vokse med 1,1 pct. om året – meget mere, end det har gjort de seneste par år.

SF mener, at en af de højeste økonomiske prioriteter er at udbygge velfærden.

FREMTIDENS VELFÆRD SKAL FINANSIERES AF EN SOLIDARISK SKATTEREFORM

Derfor er en af de vigtigste opgaver at få reformeret skattesystemet, så det bliver mere retfærdigt. Indenfor de seneste par år er velstanden i samfundet blevet forøget – men en meget stor portion af den rigdom er endt i lommer, der allerede var fyldt i forvejen . Det skyldes, at vi stadig beskatter lønarbejde højt – men ikke har særligt høje skatter på de arbejdsfri indkomster som aktiegevinster, hvor samfundets top i stigende grad tjener deres penge.

SF har derfor bedt Tænketanken CEVEA se på en række mulige tiltag, der kan skabe et mere retfærdigt skattesystem.

HOVEDPOINTER

• En flad skat på alle reklamer skal sørge for, at internationale techgiganter ikke kan snige sig udenom fællesskabet.
• En topskat på aktieindkomst skal sikre, at de højeste indkomster ikke kan reducere deres bidrag til samfundet ved at tjene pengene andre steder end på arbejdsmarkedet.
• En genindførsel af formueskatten vil betyde, at penge der tjener penge også bliver beskattet.
• En fælles bundgrænse for selskabsskat i Europa kan minimere skattefinter.
• En bedre kontrol med moms-finter skal genoprette tilliden til skattesystemet.
• En progressiv boafgift og nye regler for afgiftsfri gaver og arveforskud skal skabe et opgør med ”den moderne adel” – analyser fra AE-rådet viser, at en af de mest afgørende faktorer for moderne menneskers muligheder er den kontinuerlige overførsel af ”arv”, mens forældre stadig lever.