Julie Hoff Sørensen, Valløby
35 år, kommunalbestyrelsesmedlem og direktionskonsulent i et forsyningsselskab
MINE MÆRKESAGER
- Den forebyggende indsats skal styrkes. SF vil være garanten for en kommune, der er på forkant. Hvor vi griber og vejleder vores borgere, inden det går galt. Det betyder en stærk sundhedspleje til at sikre en god start på familielivet for både børn og forældre, gode normeringer i vores institutioner, et fagligt stærkt personale gennem adgang til videre- og efteruddannelse, lettilgængelige (uvisiterede) tilbud til børn og unge i mistrivsel, opsøgende indsatser blandt ældre og tilbud til bekæmpelse af ensomhed.
- Folkeskolen som rygraden i det danske velfærdssamfund. SF vil fortsat arbejde for en rummelig folkeskole, som tilpasser sig børnene og skaber stærke læringsmiljøer og fællesskaber mellem børn med forskellige baggrunde med forskellige ressourcer i rygsækken. Det betyder, at folkeskolen har brug for veluddannede lærere med faglig frihed til at prioritere sin tid og sine ressourcer – med den nødvendige tid til og mulighed for dette. Derfor vil SF arbejde for bedre adgang til efteruddannelse, to-lærer-ordning/co-teaching, PPR-supervision, skolepsykologer, specialindsatser i almenmiljøer og ressourcetildeling pba. socioøkonomi og de faktiske børns behov.
- Stevns Kommune skal tage klima- og biodiverditetskrisen alvorligt. SF vil arbejde for, at Stevns Kommune sætter handling bag ordene, når det kommer til klima og global opvarmning. Det betyder, at Stevns Kommune skal udlægge arealer til vedvarende energi, skal klimasikre mod øget nedbør og bidrage til at nedbringe CO2-udledningen. Og så skal vi omlægge arealer til natur og biodiversitetsformål. Vi vil arbejde for, at der sker en genslyngning af Tryggevælde Å.
Udover ovenstående tre mærkesager er jeg også stor fortaler for en bredere forankret og mere involverende politisk og demokratisk kultur, hvor kommunalbestyrelsen konstituerer sig som helhed og samarbejder på tværs.
Jan Hansen, Strøby
67 år og direktør i landsdækkende interesseorganisation
MINE MÆRKESAGER
- Fokus på landsbyudvikling. SF vil prioritere rammer og initiativer, der kan styrke levevilkår, bosætning og erhvervsudvikling uden for byerne i Stevns Kommune. Det kræver, at vi understøtter gode idéer, lokalt engagement og frivillige kræfter – og at udviklingsplaner og strategier følges op med handling.
- Naturbeskyttelsegennem partnerskaber. Skal vi lykkes med at skabe en grøn kommune, så kræver det samarbejde og borgerinddragelse. Lokalt ejerskab til naturprojekter og grønne initiativer sætter langvarige aftryk – og skabes gennem partnerskaber og bottom-up processer.
- Investering i tidlig indsats.Mistrivsel skal opspores tidligt, og vi skal være klar til at sætte hurtigt og massivt ind med hjælp til sårbare familier eller familier med sårbare børn og unge. Det kræver tværfaglige indsatser og let tilgængelige tilbud og rådgivning.
Michael Graakjær, Strøby Egede
64 år og procesoperatør
MINE MÆRKESAGER
- Et ordentligt arbejdsmarked
- En styrket velfærd
- Beskytte og forbrødre natur og klima
Birgit Kryger, Valløby
Steen Hemmeshøj, Hårlev
75 år, uddannet boghandler og tidligere sælger og selvstændig erhvervsdrivende – nu pensioneret
Hans Christian Rasmussen, Gevnø Mark
80 år, pensioneret folkeskolelærer og tidligere bosat i Tanzania og Mozambique i 12 år
Mogens Møller, Hårlev
Mariane Synøve Smed, Sigerslev
73 år og pensioneret socialpædagog