Del

Velfærdslov skal sikre kernevelfærd efter krisen

30-03-2020

Selvom der uddeles store hjælpepakker til eksempelvis lønmodtagere, ledige, små og store erhvervsdrivende må det ikke være en undskyldning for at føre borgerlig økonomisk politik og skære på kernevelfærden. Der skal f.eks. tilføjes penge til plejesektoren i takt med, at der bliver flere ældre, og til folkeskolen, når der kommer flere skolebørn. Og selvfølgelig skal vi fortsætte implementeringen af minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Derfor vil SF nu have hastebehandlet en velfærdslov, der skal sikre finansiering af kernevelfærden med et stigende antal børn og ældre fremover. Velfærdsloven var noget som Socialdemokratiet selv gik til valg på, og det er derfor oplagt at få indført den hurtigst muligt i den nuværende situation.

– Vi har brug for en hastebehandling for at sikre, at det ikke bliver børnene, de gamle eller de syge, som skal betale for coronakrisen, siger Pia Olsen Dyhr til Ritzau.