SF vil sikre reelle minimumsnormeringer i alle institutioner
22-03-2026
Senest med en rød regering fik SF lovsikret minimumsnormeringer. Det var en af partiets helt centrale mærkesager, og det er det igen. For arbejdet er ikke slut. Særligt ikke efter fire år med en regering over midten uden nævneværdige fremskridt på børne- og skoleområdet.
”Ude lokalt i institutioner og på skoler er der sket besparelser, imens de mest velhavende i samfundet har fået store skattelettelser. Vi skal give vores børn ro på igen. Med tid til grin og leg,” siger Jacob Mark.
Partiet vil afsætte 2 mia. kr. til børneområdet. Det skal bl.a. være med til at sikre ressourcer til 2.500 pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Børneudspillet skal finansieres ved at fastfryse topskattegrænsen.
Minimumsnormeringerne indføres på institutionsniveau
Så de gælder i alle vuggestuer og børnehaver. Det var en milepæl at få en lovsikret ret til minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver. Forældre i samme kommune kan opleve markante forskelle personale på børnehaver og vuggestuer, der ligger lige om hjørnet hinanden, fordi der tælles et gennemsnit for en kommune.
Forskellen på normeringer i en kommune kan ikke ses, fordi normeringsopgørelsen på institutionsniveau er stoppet. Da den stadig blev foretaget, kunne den eksempelvis vise, at en række børnehaver og vuggestuer lå over minimumsnormeringen på henholdsvis 3,0 og 6,0 – og at der fra den børnehave med bedste normering til den med dårligste normering i en kommune sagtens kunne være en forskel på et barn ekstra.
Minimumsnormeringerne skal tælles efter virkeligheden ikke efter økonomien
- Langtidssygemeldte ikke tælles med i minimumsnormeringen.
Der indgik i 2024 1.680 langtidssyge pædagogiske personaler i normeringsopgørelsen – opgjort i årsværk. De skal i stedet ansættes på stuerne. - Personale, der ikke er pædagogisk personale, må ikke tælles med i minimumsnormeringen. Det gælder eksempelvis køkkenpersonale, men også ledere. Der lå en aftale om ledere før valgudskrivelse, men den er ikke stemt igennem.
Normeringsopgørelsen på institutionsniveau skal genoptages.
Normeringsopgørelsen, der opgjorde normeringer i den enkelte daginstitution, blev fjernet af SVM-regeringen under påskud af at være bureaukratisk. Men både BUPL og en IT-virksomhed, der leverer løsninger til planlægning af medarbejdernes arbejdstid på dagtilbudsområdet til lidt under halvdelen af landets kommuner, har været kritiske over, om det rent faktisk var så bureaukratisk.
Derudover skal der færdigudvikles redskab til opgørelse af den praktisk oplevede normering i de enkelte daginstitutioner.
Punkter i udspillet – En ny regering for de mindste
- Minimumsnormeringerne indføres på institutionsniveau, så de gælder i alle vuggestuer og børnehaver
- Særlig indkøringsnormering for alle børn, så der er mere ro på og tid til at falde godt til i vuggestuen. Det skal sikre ordentlig tid med en kontaktpædagog.
- Langtidssygemeldte og personale der ikke er pædagogisk personale må ikke tælles med i minimumsnormeringen.
- Børn, der får støtte i børnehaven, bør have ret til at få støtte ved skolestart.
- Børn med særlige behov og støtte i skolen, bør også have støtte i SFO
- Genindførelse af sociale normeringer for SFO’er
- Første skridt til en minimumsnormering på SFO-området
- Legepladser i hele landet skal omdannes til naturlegepladser
- Naturskolerne i hele landet skal styrkes
- Nye børneskove i hele landet tæt på institutioner og skoler
FINANSIERING: DE STORE SKAL BETALE FOR DE SMÅ
I den seneste valgperiode er de rige i Danmark blevet rigere – blandt andet fordi, der er givet store milliardskattenedsættelser til de mest velhavende og til aktionærer og iværksættere.
Minimumsnormeringer på institutionsniveau: 420 mio. kr.
Ministeriet anslår i et svar, at det vil være personale svarende til 880 årsværk.
Opgørelse af normeringer, herunder langtidssygemeldte ud af normeringer: 800 mio. kr.
Normeringsopgørelse på institutionsniveau: 5 mio. kr.
I SF’s optik bør de store derfor nu betale for de små.
SF foreslår, at finansieringen sker gennem en neutralisering af regeringens topskattelettelser. Det skal ske ved at fastfryse topskattegrænsen indtil der opnås et provenu på de ca. 2 mia. kr. I perioden op til dette foreslås det resterende finansieringsbehov dækket via råderummet.