Del

SF vil regulere spilmarkedet

11-06-2020

Det er på tide at vi sætter en stopper for spilindustriens jagt på profit på bekostning af menneskers helbred. Fra 2005 til 2016 er antallet af personer med problemer med deres spil steget fra 85.000 til 125.000. Der er behov for regulere betting-firmaernes griskhed og aggressive markedsføring.

Spilbranchen er pilrådden og lever af at lokke folk i fordærv. Der er brug for langt hårdere initiativer end dem, vi har nu,« siger skatteordfører Carl Valentin til BT.

SF foreslår nu blandt andet, at der indføres et loft over, hvor mange penge der må tabes og en massiv regulering af reklamerne for betting og spil.

I kommende forhandlinger vil partiet kæmpe for, at reklamer ikke er til stede i det offentlige rum, under live-sport og før og efter kampstart samt i pauser og havlege og fjerne muligheden for at målrette til unge mennesker under 25 år på sociale medier.

»Det flyder med spilreklamer på tv-fladen og på sociale medier, imens flere og flere ryger ud i ludomani, hvor folk må gå fra hus og hjem. Det kan vi ikke acceptere,« siger Carl Valentin.