Del

SF med nyt AI-udspil

18-05-2023

Kunstig intelligens er under rivende udvikling. Mere end 100 millioner mennesker har på et halvt år oprettet en ChatGPT-bruger, og brugen af AI bliver kun mere og mere udbredt, for hver dag der går.

Kunstig intelligens er – ligesom al anden teknologi – hverken godt eller ondt i sig selv. Det hele handler om måden, hvorpå det anvendes, og derfor er det vigtigt at håndtere værktøjet med forsigtighed. Af den grund mener SF, at der bør anlægges et udvidet forsigtighedsprincip, indtil den europæiske AI-forordning er på plads i 2024.

Hvis ikke vi tager udviklingen alvorligt, risikerer vi at blive kørt fuldstændig over. Vi er nødt til at gøre os nogle overvejelser og fastlægge nogle rammer,” udtaler SF’s IT-ordfører Lisbeth Bech-Nielsen.

Fordi udviklingen kører i et så enormt højt tempo netop nu, er der dog ikke tid til at vente helt til 2024. Derfor lancerer SF et nyt AI-udspil med en række overordnede principper for brugen af AI og en række konkrete tiltag, der ruster borgerne i mødet med kunstig intelligens.

Vi håber, at vi med udspillet kan regulere den kunstige intelligens og techgiganterne, samtidig med at vi høster gevinsterne ved AI,” fortæller Lisbeth Bech-Nielsen.

Udspillet indeholder 16 punkter og kan til højre læses i sin fulde længde:

1. Regeringen bør fastlægge retningslinjer til relevante aktører om brug af generativ AI
2. Fairness-deklaration
3. Udarbejdelse af risikovurderinger
4. Taskforce mod misinformation
5. Taskforce for brug af AI i uddannelsessystemet
6. Politisk åbenhed om brugen af generativ AI
7. Midlertidig regulering
8. Uafhængigt AI-tilsyn
9. Aldersverifikation og aldersgrænse på 16 år
10. Forbud mod afhængighedsskabende mekanismer rettet mod børn
11. Mærkningsordning om brug af kunstig intelligens
12. Producenter skal varedeklarere AI produkter
13. Asyl for whistleblowere om skadelige effekter af kunstig intelligens
14. Borgerting – Involvering af borgerne
15. Licensaftale med medierne
16. Nordisk Center for Tech og Demokrati