Valget i Langeland Kommune handler om, at vi står sammen og tager imod den positive udvikling, der er sket de senere år og skaber en ny fremtid i en positiv ånd. Det handler om ældre, unge og børn, om velfærden, om et godt miljø. Det handlet om uddannelse til alle, om praktikpladser og et fair og ordentligt arbejdsmarked.
Kort sagt, det handler om tryghed, udvikling og et stærkt lokalt sammenhold.
Jeg har haft glæden af at være borgmester i Langeland Kommune i de forgangne 4 år.
Hvis du vil det, tager jeg gerne endnu en tørn på borgmesterposten i den kommende periode for at fortsætte den positive retning mod en endnu bedre Langeland Kommune.