Jeg har siddet i Kommunalbestyrelsen siden 2009, og har stadig lyst til at påvirke udviklingen i vores kommune. Jeg er meget optaget af et godt samarbejde på tværs af de øvrige partier, hvor vi sammen skaber gode resultater. Jeg arbejder hver dag for, at trække kommunen i en mere social retning, hvor alle har lige muligheder.

Mærkesager 

Fra ulighed til mulighed

Jeg vil kæmpe for et samfund, hvor vi styrker fællesskabet og holder hånden under de mennesker der snubler i livet. Vi skal se de ressourcer, det enkelte menneske har, og vores system skal have en grundlæggende tro på, og tillid til det enkelte menneske.

Ro på 

Jeg vil kæmpe for en ro på reform, hvor der bliver tid til familielivet. Vores børn, fremtidens råstof, har fortjent gode normeringer både i dagpleje, daginstitutioner, skole og SFO. Der skal gøres op med tests, uddannelsesparatheds vurderinger og karakterræset.

Bedre normeringer 

Jeg vil kæmpe for bedre normeringer og tiden til omsorg – lige fra de mindste, til de ældste og for vores udsatte. At sikre en god kernevelfærd er kommunens vigtigste opgave!